© Getty Images

Historiske metoder -

Gennem tiden har metoder til henrettelse ofte været ualmindeligt brutale, blodige og smertefulde. De inkluderede ofte en eller anden form for tortur, og de blev tit udført offentligt, hvor den dømte led en langsom og pinefuld død.

© Getty Images

Kogning -

En af de mest uhyggelige metoder var at koge den dømte. Personen blev langsomt sænket ned i en gryde med kogende væske – og vedkommende var ofte ved fuld bevidsthed under hele processen.

© Getty Images

Vand, olie, voks, vin eller bly -

Gryden kunne indeholde kogende vand, olie, voks, vin eller endda bly. Kroppen opløstes langsomt – og metoden blev anset for at være en af de mest smertefulde former for henrettelse.

© Getty Images

Nero -

Ifølge historiske kilder blev denne metode brugt mod tusindvis af kristne under den romerske kejser Neros styre – den sidste kejser i den juliansk-claudianske slægt.

© Getty Images

Alvorlige forbrydelser -

Man mener, at denne metode var forbeholdt dem, der begik de værst tænkelige forbrydelser, som bl.a. grove voldshandlinger eller brutale mord.

© Getty Images

Møntfalskere -

I middelalderen, især mellem det 13. og 16. århundrede, brugte man denne metode i blandt andet Frankrig, Tyskland og Det Tysk-Romerske Rige – især mod folk, der forfalskede mønter.

© Getty Images

Kong Henrik 8. -

Man brugte også denne henrettelsesform under Henrik 8.’s regeringstid i England. Den var som regel forbeholdt personer, der havde forgiftet andre til døde.

© Getty Images

Indespærring -

En anden form for henrettelse var at spærre den dømte inde og lade dem dø i isolation. Det er præcis, som det lyder – personen blev lukket inde et sted uden mulighed for at komme ud.

© Shutterstock

Livstid -

Denne metode kan betragtes som forløberen for den moderne livstidsdom. I dag får folk, der afsoner livstid, selvfølgelig mad og basale fornødenheder.

© Shutterstock

En langsom død -

I den historiske version døde man langsomt på grund af mangel på mad og vand – oftest af sult eller tørst.

© Getty Images

Albert Kahn -

Et eksempel på denne metode blev beskrevet i en udgave af National Geographic fra 1922. Rejsefotografen Albert Kahn (på billedet til højre) dokumenterede selv, hvordan det foregik.

© Getty Images

Mongolsk kvinde i boks -

I sin artikel fortalte Kahn om en oplevelse i Mongoliet, hvor han overværede en kvinde, der blev lukket inde i en lille boks, indtil hun døde. Hvilken forbrydelse havde hun begået? Utroskab.

© Getty Images

Afmagt -

Kahn beskrev, hvor magtesløs han følte sig, da han så kvinden tigge om mad. Selvom han havde lyst til at hjælpe, turde han ikke – det kunne nemlig have kostet ham livet.

© Getty Images

En jernkiste -

En kinesisk avis fra begyndelsen af 1900-tallet nævnte også en metode, hvor man spærrede folk inde i en kiste med jernbånd. Den dømte kunne hverken sidde oprejst eller ligge ned.

© Getty Images

Muret inde -

En variant var at mure folk inde bag en mur. Denne metode havde en særlig psykisk effekt og var derfor populær blandt sadistiske bødler.

© Getty Images

Partering -

Ifølge engelsk lov blev kvinder oftest henrettet ved at blive brændt på bålet, mens mænd kunne blive parteret – deres lemmer blev bundet til heste, som derefter blev drevet i hver sin retning.

© Getty Images

Udstillet ved byporte -

Efter mænd var blevet hængt, blev deres kroppe nogle gange delt i fire, forkogt og derefter udstillet ved byportene som en advarsel til andre.

© Getty Images

Rotter -

Vidste du, at rotter blev brugt til at pine folk ihjel? I oldtiden ansås døden ved rotteangreb som en af de mest voldsomme former for henrettelse.

© Getty Images

Fanget med rotten -

Offeret blev anbragt i en kasse eller et bur, hvor de ikke kunne bevæge sig. Herefter placerede man en rotte på maven af dem – og buret blev derefter opvarmet.

© Shutterstock

Rasende rotte -

Ved at bruge gløder eller mange stearinlys blev det så varmt, at rotten blev desperat og forsøgte at flygte.

© Getty Images

Rotten blev desperat -

I desperation begyndte rotten at kradse sig vej ud – gennem menneskekroppen. Den brutale proces fortsatte, indtil offeret til sidst døde af sine kvæstelser.

© Getty Images

Oprør og diktatur -

Rottemetoden blev brugt i 1600-tallet i Holland under det såkaldte hollandske oprør. Den var også kendt i militærdiktaturer i Latinamerika.

© Getty Images

Pælen -

En anden grusom metode var at blive pælet. Her satte man en spids pæl i jorden og placerede offeret ovenpå. Tyngdekraften klarede resten.

© Shutterstock

En langsom død -

Denne langsomme og pinefulde totur sluttede først, når pælen havde gennemboret offerets overkrop og den dømte døde.

© Shutterstock

Kong Hammurabi -

Metoden blev første gang brugt i Babylon omkring år 1772 f.Kr. af Kong Hammurabi. Ifølge historien var det en kvinde, der havde dræbt sin mand, som blev straffet på denne måde.

© Getty Images

Folkedrab på armeniere -

Men metoden levede videre. Den blev også brugt under det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede.

© Getty Images

Offentlig fremvisning -

At vise henrettede offentligt har ofte været en vigtig del af selve straffen. Metoder, der både forårsagede en langsom død og kunne ses af mange, skulle ikke bare ydmyge den straffede – men også afskrække andre.

© Getty Images

Afskrækkelse -

Om dødsstraf rent faktisk virker som en afskrækkelse, er stadig uklart – både historisk set og i dag. Ikke desto mindre er der stadig mange lande, der stadig bruger dødsstraf.

Kilder: (World Atlas) (BBC) (PBS)

© Getty Images