© Shutterstock

En uundgåelig skæbne -

Der er intet mere menneskeligt end at være optaget af døden. Det er et emne, der fascinerer, skræmmer og holder os i udvikling. Alt, hvad vi mennesker har opfundet, stammer i bund og grund fra ønsket om at overleve eller udskyde vores uundgåelige skæbne.

© Shutterstock

Instinkt -

Den samme overlevelsesadfærd ses også i dyreriget. Men hvad ved dyr egentlig om døden, udover det biologiske overlevelsesinstinkt?

© Shutterstock

Er vi de eneste? -

Forskere og filosoffer har haft blandede meninger om, hvorvidt vi deler dette træk med dyr, da begrebet død hænger sammen med spørgsmålet om dyrenes bevidsthed.

© Shutterstock

Modstand -

I det meste af det 20. århundrede troede mange forskere ikke, at dyr forstod forskellen mellem liv og død. Primatologen Solly Zuckerman skrev i 1932: "Aber genkender ikke døden, da de reagerer på deres kammerater, som om de bare er passive".

© Shutterstock

De første undersøgelser -

Komparativ thanatologi er studering af, hvordan både mennesker og dyr oplever og forstår døden. Det er stadig et relativt nyt felt inden for videnskaben, og de første større undersøgelser blev kun udgivet for ca. 10 år siden.

© Getty Images

Pioner -

Den banebrydende forsker og primatolog Jane Goodall brugte år på at studere en chimpansegruppe i Tanzania i 1960'erne. Hun var den første til at identificere menneskelignende adfærd blandt primaterne, herunder deres tilsyneladende sorg.

© Getty Images

Sorg blandt primater -

Goodall dokumenterede et tilfælde, hvor en babychimpanse oplevede så intens sorg efter at have mistet sin mor, at den til sidst selv døde. Andre tilfælde omfattede en chimpansemoder, der bar rundt på sit døde afkom, indtil det blev mumificeret, og en chimpansedatter, der stod stille ved sin mors døde krop i lang tid, som om hun sørgede.

© Getty Images

Følelsesmæssige dyr -

Dyrs ritualer og reaktioner på filosofiske emner som død, kærlighed og sociale dynamikker har fascineret forskere i mange år. I bogen 'When Elephants Weep' (1996) præsenterer forfatterne Jeffrey Masson og Susan McCarthy fascinerende anekdoter, der giver overbevisende beviser om dyrs følelser lige fra dansende egern til hævngerrige spækhuggere.

© Getty Images

Rørende ritualer -

Caitlin O'Connell har studeret elefanter i 30 år og udgivet en bog, der beskriver deres ritualer, og det gælder b.la. også sorg over andre døde elefanter.

© Shutterstock

Men forstår de virkelig døden? -

Den spanske dyrefilosof og akademiker Susana Monsó udgav for nylig en af de første bøger, der sammenligner forståelsen af død mellem arter. Hun dykker ned i historier om myrer, der deltager i deres egnes begravelser, chimpanser, der renser tænderne på deres døde, og hvaler, der bærer rundt på deres døde i ugevis.

© Shutterstock

Forståelse eller strategi? -

Monsó taler bl.a. om, hvordan undersøgelser viser, at dyr reagerer på døden på mange forskellige måder. I den ene ende af spektret udviser nogle dyr naturlige, medfødte adfærdsmønstre, som f.eks. forsvarsmekanismen "at spille død".

© Shutterstock

Funktionel reaktion -

Forfatteren bruger pungrotterne som et eksempel til at undersøge dyrs indviklede fortolkning af døden. Når en pungrotte føler sig truet, bliver den paralyseret. Dens kropstemperatur falder, dens åndedræt og hjerterytme sænkes til et minimum, og dens kirtler efterligner lugten af et rådnende lig.

© Shutterstock

Ikke kun et instinkt -

På den anden side lader det også til, at dyr har en dybere opfattelse af døden, og det kan fremkalde mere nuancerede reaktioner. Monsó og andre forskere har masser af beviser på, at dyr har den slags individuelle reaktioner.

© Shutterstock

Afsked -

I sin bog beskriver O'Connell en gruppe unge elefanter, der vender tilbage til det sted, hvor et medlem af flokken døde. I flere måneder vender de tilbage og bruger deres snabler til nænsomt at røre ved det døde dyr. Den adfærd, minder om en slags mindehøjtidelighed og afsted.

© Shutterstock

Sorg -

Når kroppen begynder at nedbrydes, samler elefanterne sandet omkring den og lægger det på deres bryst, som om de forsøger at tage deres ven med sig. Denne adfærd minder om, hvordan nogle mennesker håndterer asken fra en kremeret person, de elsker og savner.

© Shutterstock

Stadig ikke afgørende -

Monsó påpeger, at sorg er en god indikator for stærke følelsesmæssige bånd, herunder kærlighed, men det er ikke nødvendigvis et bevis på at de har forståelse for selve døden. Sorg og død kan overlappe hinanden, men de optræder ikke altid sammen.

© Getty Images

Hvad betyder det at forstå døden? -

Forskere er nogenlunde enige om, at voksne mennesker har fire grundlæggende forståelser af døden: at den er uundgåelig, ikke kan vendes, at kroppen holder op med at fungere, og at der er en årsag til døden.

© Shutterstock

Det tager tid -

Selv mennesker skal bruge tid på at forstå sådanne komplekse begreber. Børn udvikler ikke et begreb om døden fra den ene dag til den anden. Ifølge udviklingspsykologer tager det dem flere år – faktisk helt op til 10 år.

© Shutterstock

Det tager tid -

Mellem fire- og syvårsalderen lærer børn, at døden ikke er midlertidig eller kan vendes. Ifølge en artikel fra 2004 i tidsskriftet Cognition forstår børn døden som "et permanent tab af handleevne."

© Shutterstock

Tilbage til det grundlæggende -

Som voksne begynder vi at kigge dybere på mere abstrakte og kulturelt betingede forestillinger om døden. For at undgå de voksnes socialiserede tolkninger brugte Monsó en liste over 7 kriterier fra børneudviklingspsykologer til at vurdere dyrs forståelse af døden.

© Shutterstock

Deres forståelse -

Hendes forskning tyder på, at dyr med større hjerner, der med tiden gentagne oplever død, sandsynligvis forstår disse to komponenter: De kan genkende, at de døde ikke længere udviser mentale og kropslige funktioner, og de forstår, at de døde ikke kan vende tilbage til livet.

© Shutterstock

Den sidste "opblomstring" -

Ligesom mennesker ser det også ud til, at dyr oplever pludselig mental klarhed kort før døden. Det betyder at de oplever en energisk opblomstring og klarhed, kort før de dør. Det har muligvis en evolutionær fordel, siger biologen Rupert Sheldrake. "I naturen kan et dyr, der instinktivt ved, at det er ved at dø, trække sig væk fra flokken og gå et sted hen, hvor dets lig ikke vil sprede sygdom."

© Getty Images

Sprogbarrieren -

Det er svært at bevise, at de har denne grundlæggende forståelse. Men selvom forskere ikke kan interviewe dyr, kan de holde øje med deres hormonelle ændringer. For eksempel stiger bavianers kortisolniveau, når de mister en, der står dem nær.

© Shutterstock

Kommer vi tættere på? -

Der har været et par eksperimenter, hvor man har forsøgt at kommunikere sprogligt om døden med store aber, der er trænet i at bruge amerikansk tegnsprog.

© Shutterstock

Moderkærlighed -

I en berømt akademisk undersøgelse blev chimpansen Washoes baby fjernet fra hende efter en dødelig sygdom. Da forsker Roger Fouts vendte tilbage, kiggede Washoe på ham og sagde "Baby?" med tegnsprog.

© Shutterstock

Moderkærlighed -

Fouts svarede: "Baby død, baby væk, baby færdig." Ifølge Fouts "sænkede Washoe sine vuggende arme i sit skød. Hun bevægede sig over i et fjernt hjørne og kiggede væk, hendes øjne var tomme."

© Shutterstock

Åbne spørgsmål -

Komparative thanatologer kender stadig ikke alle svarene enendu. De vil stadig gerne forstå, om dyr kan forstå, at alle skabninger dør (inklusive dem selv), og om de forstår de biologiske årsager til død.

© Shutterstock

Et nyt perspektiv -

De foreløbige resultater får også forskerne til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det moralsk set betyder for os som en art.

© Getty Images

Trøst -

Susana Monsós mål er, at hendes forskning har en håbefuld tone, og hun antyder, at hvis vi accepterer vores dyriske natur, kan vi måske bedre se vores egen dødelighed i øjnene. "Jeg tror, det handler om at normalisere det, forstå at det er en del af livet, og ikke noget uretfærdigt, der sker for os. (...) At lade som om det ikke vil ske, gør frygten for døden stærkere, end hvis du møder den direkte og accepterer den som det, den er," siger hun.

© Shutterstock