© Getty Images

Spionage i oldtiden -

Allerede i oldtidens civilisationer som Egypten, Kina og Mesopotamien brugte herskere spioner til at holde øje med fjender og for at bevare kontrollen. Den berømte kinesiske strateg Sun Tzu fremhævede snyd og bedrag som en vigtig del af krigsførelse – noget der senere kom til at præge de tidlige efterretningstjenester.

© Getty Images

Aztekiske spioner -

Aztekerne benyttede pochtecas – handelsfolk med diplomatisk immunitet – som spioner. Derudover havde de agenter kaldet quimitchin, som klædte sig som lokalbefolkningen og talte deres sprog. De sneg sig ind bag fjendens linjer før kampene og brugte metoder, der minder om nutidens efterretningsteknikker.

© Getty Images

Græske og romerske spioner -

Både grækerne og romerne brugte spioner. Under den peloponnesiske krig havde grækerne hemmelige agenter, og romerne udviklede avancerede efterretningsnetværk til at styre deres store rige. Romerske generaler brugte spejdere og informanter til at forudse fjendens næste træk og håndtere uro i egne rækker.

© Getty Images

Spionnetværk i middelalderen -

I middelalderens Europa benyttede både konger og kirken hemmelige agenter til at afsløre sammensværgelser og politiske trusler. Spionchefer brugte kodede beskeder og forklædninger, og det lagde grundstenen til mere organiserede spionsystemer.

© Getty Images

Den elisabetanske tidsalder -

Dronning Elizabeth 1.’s rådgiver, Sir Francis Walsingham, skabte et af de første organiserede spionnetværk. Han opdagede sammensværgelser mod tronen og brugte tortur, stikkere og kryptering for at beskytte riget.

© Getty Images

Efterretning under Napoleonskrigene -

Under Napoleonskrigene blev spionage mere systematiseret. Både Storbritannien og Frankrig udsendte spioner over hele Europa. Britiske agenter holdt øje med franske troppers bevægelser og var med til at påvirke både diplomati og militære beslutninger.

© Getty Images

Spionage blomstrede i 1800-tallet -

1800-tallet var præget af, at nationale efterretningstjenester blev formaliseret. Lande som Rusland og Østrig havde hemmelige politienheder, mens Storbritannien og Frankrig udbyggede deres efterretning under kolonikampene i udlandet.

© Getty Images

Spionage under 1. Verdenskrig -

1. Verdenskrig blev et vendepunkt for spionage. Man brugte kodebrydning, luftrekognoscering og dobbeltagenter i bredt omfang. Det britiske "Room 40" knækkede tyske koder, hvilket fik stor betydning for søkrigen og diplomatiske relationer.

© Getty Images

Danser og formodet spion: Mata Hari -

Den hollandske danser Mata Hari blev anklaget for at være tysk spion under 1. Verdenskrig. Hun blev fanget af franskmændene og henrettet i 1917. Hun er siden blevet et ikonisk og omdiskuteret navn i spionhistorien.

© Getty Images

Spionromanen får sit gennembrud -

I begyndelsen af 1900-tallet blev spioner en del af popkulturen. Forfattere som John Buchan og Erskine Childers skrev spændingsromaner med spioner i hovedrollen, og det startede en vedvarende fascination af hemmelige agenter og international intrige.

© Getty Images

Efterretning under 2. Verdenskrig -

2. Verdenskrig bød på et kæmpe efterretningsarbejde. I Storbritannien lykkedes det kodebrydere på Bletchley Park at knække den tyske Enigma-kode. De allieredes spionage omfattede også sabotage og støtte til modstandsgrupper i det nazi-besatte Europa.

© Getty Images

OSS og starten af CIA -

USA’s Office of Strategic Services (OSS) stod for spionage og propaganda under krigen og dannede grundstenene for CIA, der blev oprettet i 1947. CIA udviklede sig hurtigt til en global efterretningstjeneste – især under den kolde krig.

© Getty Images

Sovjetunionens spionudvidelse -

KGB stod bag store spionnetværk i Vesten. Sovjetiske agenter infiltrerede regeringer og stjal militære hemmeligheder. Kendte dobbeltagenter og muldvarpe skabte spændinger mellem øst og vest og forstærkede den kolde krigs paranoiastemning.

© Getty Images

The Cambridge Five -

Et berygtet sovjetisk spionnetværk i Storbritannien, kendt som Cambridge Five, videregav hemmelige oplysninger til USSR igennem mange år. Deres forræderi chokerede britisk efterretning og blev et symbol på ideologisk splittelse under den kolde krig.

© Getty Images

Kvindelige spioner -

Kvinder har spillet en vigtig rolle som spioner. Under 2. Verdenskrig stod navne som Nancy Wake og Virginia Hall bag afgørende missioner. Kvindelige agenter brugte ofte folks fordomme til deres fordel og udførte missioner bag fjendens linjer.

© Getty Images

Spillereglerne under den kolde krig -

Fra Berlin til Washington foregik spionage med overvågede ambassader, hemmelige tunneler og dramatiske afhoppere. Spionskift og skjulte operationer var med til at forme verdenspolitikken og holde spændingerne mellem USA og Sovjet høje.

© Getty Images

Kendte spionskandaler -

Gennem tiden har spionsager sat sine spor på verdenshistorien. En af de mest kendte var sagen om Ethel og Julius Rosenberg, der blev henrettet i 1953 for at videregive amerikanske atomhemmeligheder til Sovjetunionen.

© Getty Images

Teknologiske fremskridt i spionage -

Spionage blev revolutioneret af teknologi. USA udviklede overvågningsfly som U-2, mens Sovjet satsede på aflytningsudstyr og avanceret spionteknologi til at opsnappe hemmelig information.

© Getty Images

Spionage i popkulturen -

Karakterer som James Bond og Jason Bourne gjorde spioner glamourøse. Film og bøger har præget folks syn på spionage, og de har blandet virkelighed og fiktion i fortællinger om hemmelige missioner.

© Getty Images

Efterretning efter den kolde krig -

Efter den kolde krig ændrede spionernes fokus sig. Trusler som terror, cyberangreb og ustabile stater kom i centrum. Samarbejdet mellem allierede blev styrket – men mistillid eksisterer stadig i en verden med nye trusler.

© Getty Images

Cyber-spionage -

I den digitale tidsalder begyndte lande at hacke hinanden for at stjæle information, forstyrre systemer og sprede misinformation. Cyber-værktøjer er nu blevet en fast del af moderne efterretningsarbejde – og kampene foregår også online.

© Getty Images

Kina og cyber-operationer -

Kina er blevet anklaget for statsstyret cyber-spionage mod virksomheder, regeringer og infrastruktur verden over. Det handler blandt andet om tyveri af intellektuel ejendom og overvågning af dissidenter, hvilket har ført til internationale spændinger.

© Getty Images

Ruslands cyber-strategier -

Rusland bruger cyber-spionage til at påvirke valg, angribe vigtige systemer og føre hybridkrig. Angreb som SolarWinds og indblanding i det amerikanske valg i 2016 viser, hvor stærke og uforudsigelige deres metoder er blevet.

© Getty Images

Spionage i erhvervslivet -

Med globaliseringen er erhvervsspionage vokset. Både konkurrenter og stater forsøger at stjæle forretningshemmeligheder – især fra højteknologiske virksomheder, medicinalbranchen og energisektoren – ofte med hjælp fra cyberangreb og insiders.

© Getty Images

Russiske spioner og giftangreb -

I det 21. århundrede er flere kendte giftangreb blevet kædet sammen med russisk efterretning. Sager som Alexander Litvinenko og Sergej Skripal viser, at metoder, der blev brugt under den kolde krig, stadig bliver brugt inden for spionage i dag.

© Getty Images

Modspionage -

Stater investerer stort i at opdage og bekæmpe spioner. I dag kombinerer man overvågning, adfærdsanalyse og kunstig intelligens for at identificere trusler og beskytte følsomme oplysninger mod fremmede efterretningstjenester.

© Getty Images

Open-Source Intelligence (OSINT) -

Internettet og kommercielle satellitbilleder har gjort det muligt for almindelige mennesker at finde information, der før kun var forbeholdt efterretningstjenester. Denne form for spionage kaldes Open-Source Intelligence eller OSINT.

© Getty Images

OSINT i krig -

Selvom OSINT er offentligt tilgængeligt, spiller det stadig en stor rolle i krig. Under Ruslands invasion af Ukraine i 2022 brugte ukrainerne sociale medier og mobiltelefoner til at finde og følge russiske tropper – og civile hjalp til med at dele vigtig information.

© Getty Images

Nye spionsager i dag -

De senere år har budt på flere markante spionsager. I 2020 blev den tidligere CIA-agent Jerry Chun Shing Lee dømt for at spionere for Kina – noget der førte til afsløringen af amerikanske netværk i Kina. Også Kevin Mallory blev dømt i 2018 for at sælge klassificerede dokumenter til kinesiske agenter. Disse sager viser, at spionage stadig er en del af virkeligheden – og at metoderne konstant udvikler sig.

Kilder: (BBC) (The Guardian) (MIT Press) (EBSCO) (Britannica)

© Getty Images