Vi undersøger den spændende fremtidsvision
Vi kender Janteloven som en del af vores kultur – den der minder os om at holde begge ben på jorden og undgå praleri eller følelsen af at være bedre end andre.
Janteloven blev først beskrevet af Aksel Sandemose i 1933 i En flygtning krydser sit spor, hvor han udstillede en bys strenge regler mod stolthed og selvhøjtidelighed.
Den handler om at holde egoet i skak og ikke trække for meget opmærksomhed på egne præstationer – alt sammen for at bevare balancen i fællesskabet.
Her prioriteres fællesskabet over individet. Janteloven opfordrer os til at bidrage uden nødvendigvis at stå i rampelyset.
De ti regler handler alle om beskedenhed – ingen skal tro, de er noget særligt eller vigtigere end andre.
Janteloven er ikke en lovgivning, men snarere en norm, vi ofte følger her i Danmark og resten af Skandinavien, uden at vi behøver at sige det højt.
Fra Danmark til Norge og Sverige præger Janteloven vores måde at tænke på – fra hvordan vi taler om succes til, hvordan vi omgås hinanden.
Janteloven udfordrer tanken om, at det kun handler om individet, og lægger i stedet vægt på det fælles ansvar.
Ved ikke at prale med vores succes undgår vi unødig misundelse og bevarer freden i vores relationer.
Kernen i Janteloven – at vi alle har samme værdi, og ingen skal tro, de står over fællesskabet.
Du må gerne have ambitioner, men det skal ikke være på bekostning af andre eller gøres til en offentlig parade.
Vi hylder ikke vores egne præstationer højlydt, da det kan skabe afstand frem for samhørighed.
På arbejdspladsen ses Janteloven tydeligt – ledere er ofte ydmyge, og det handler om holdpræstationer frem for personlige triumfer.
Janteloven styrker idéen om, at alle har lige værdi – uanset baggrund, indkomst eller position.
Rigdom er ikke noget, vi skjuler, men heller ikke noget, vi nødvendigvis viser frem. En beskeden livsstil foretrækkes.
Janteloven gennemsyrer vores medier, hvor selv kendte holder sig til en beskeden fremtoning uden overdreven selvpromovering.
Skoler fokuserer på samarbejde frem for individuel konkurrence – her handler det om holdånd og fællesskab.
Samarbejde er i højsædet, og ros deles ofte med hele holdet, mens hierarkier holdes på et minimum.
Nogle mener, at Janteloven hæmmer kreativitet og ambitioner ved at gøre det sværere at være enestående.
Tilhængere ser Janteloven som en måde at skabe balance og beskytte dem, der ikke når de højeste mål.
Selv kendte mærker Janteloven – Alexander Skarsgård fortalte engang, hvordan det påvirkede hans evne til at fejre sine succeser.
Janteloven fremmer lighed mellem kønnene ved at nedtone magt og dominans, så alle kan ses som ligeværdige.
Mange stræber efter en minimalistisk tankegang og livsstil, hvor funktionalitet og beskedenhed vægtes højere end overdådighed.
Hvor amerikanerne fejrer "self-made"-succes, vægter vi i Skandinavien fællesskab og en mere jordnær tilgang til livet.
Janteloven kan opleves som en begrænsning, der tvinger folk til at passe ind og holde lav profil for ikke at skille sig ud.
Folk, der fremhæver deres egen succes for meget, risikerer at blive mødt med skepsis – det kan hurtigt opfattes som arrogance.
Janteloven hænger tæt sammen med svenskernes idé om lagom – at finde balancen og være tilfreds med det tilstrækkelige.
Vi taler sjældent om økonomi eller succes offentligt – privatliv og diskretion er vigtige værdier i vores kultur.
Selvom de unge udfordrer Janteloven, lever den videre – måske i en ny fortolkning, men stadig med indflydelse på vores hverdag.
Kilder: (BBC) (Sweden Herald) (Business Insider)
Janteloven er en del af den danske kultur, som vi alle har stødt på. Den usagte regel, der sætter fællesskabet over individet og minder os om, at "du skal ikke tro, du er noget." Men hvad er det, der gør Janteloven så dybt forankret i vores måde at tænke og leve på?
Er det en hæmsko for personlig succes, eller er det en del af det, der skaber den særlige samhørighed, vi værdsætter i Skandinavien? Klik videre og dyk ned i, hvordan denne gamle leveregel stadig præger vores liv i dag.
Janteloven: Hvor godt kender du egentlig vores uskrevne love?
Denne uskrevne regel har formet vores måde at leve og tænke på
livsstil Kultur
Janteloven er en del af den danske kultur, som vi alle har stødt på. Den usagte regel, der sætter fællesskabet over individet og minder os om, at "du skal ikke tro, du er noget." Men hvad er det, der gør Janteloven så dybt forankret i vores måde at tænke og leve på?
Er det en hæmsko for personlig succes, eller er det en del af det, der skaber den særlige samhørighed, vi værdsætter i Skandinavien? Klik videre og dyk ned i, hvordan denne gamle leveregel stadig præger vores liv i dag.