Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Efter Donald Trump meldte ud, at han i en mulig anden præsidentperiode vil skrue ned for grøn energi og i stedet satse stort på olie og gas, er debatten om vindmøllers indflydelse på naturen blusset op.
Et af hans mest omdiskuterede argumenter? At vindmølleparker er farlige for dyrelivet – og derfor bør undgås. Men holder den påstand vand? Forskere siger nej – og de har noget at have det i.
Klik dig gennem dette galleri, og find ud af mere.
I januar 2025 meldte USA’s præsident Donald Trump ud, at han vil skifte landets energiforsyning fra vedvarende energi tilbage til olie og gas.
Kort efter han tiltrådte embedet, ophævede Trump det forbud mod nye offshore olie- og gasboringer, som Joe Biden havde indført.
Et af Trumps vigtigste argumenter for at vende tilbage til olie og gas er, at vindmølleparker er farlige for det lokale dyreliv.
Da Trump udsendte et dekret, der satte en stopper for udviklingen af havvind, brugte han hensynet til havlivet som en af begrundelserne.
Udviklingen har fået mange til at stille spørgsmål ved, hvor sikre vindmølleparker egentlig er for dyrelivet – især sammenlignet med olieboring.
Det er vigtigt at nævne, at vindmølleparker i nogen grad udgør en risiko for dyrelivet. Især fugle kan risikere at flyve ind i møllerne.
I Skotland er to fuglearter – sule og rider – særligt udsatte for at kollidere med møllevingerne og komme til skade.
Der er også tegn på, at havfugle kan blive påvirket indirekte, især hvis de ændrer deres trækruter for at undgå mølleparker.
Når fugle ændrer deres ruter, bruger de ofte mere tid og energi på at finde føde – og det kan svække deres overlevelse som art.
Hvor meget fuglene rent faktisk ændrer deres flyveruter for at undgå vindmølleparker, er dog endnu ikke helt klart.
Der forskes fortsat i emnet, og indtil videre tyder resultaterne på, at der er stor forskel mellem de enkelte arter.
Nogle arter, som f.eks. sortstrubet lom, undgår vindmølleparker – mens store måger ser ud til at reagere mere blandet.
Der findes endda fuglearter, som skarver, der tilsyneladende opsøger mølleparker for at finde føde og hvile der.
Når det gælder andre dele af fødekæden, ved man stadig ikke præcist, hvordan vindmøller påvirker disse arter.
I Skotland undersøger forskere bl.a. med havrobotter, hvordan vindmøller påvirker økosystemet – helt ned til plankton.
Selvom det er tydeligt, at vindmølleparker påvirker økosystemet, er det ikke nødvendigvis sådan, at effekten altid er negativ.
Ifølge forskningsdata bruger sæler for eksempel nu vindmølleområder som jagtområder, hvor de fanger fisk.
Dataene viste bl.a., at én sæl svømmede gennem en hel møllepark og stoppede ved hver mølle for lige at snuppe en hurtig snack.
Selvom der er visse risici for dyrelivet, virker det ikke rimeligt at kalde vindmøller for universelt farlige.
Trump mener dog, at den bedste måde at mindske afhængigheden af vindenergi på er at vende tilbage til olie og gas.
Men årtiers forskning viser tydeligt, at også disse energiformer har vidtrækkende konsekvenser for dyrelivet.
For det første udleder afbrænding af fossile brændsler store mængder drivhusgasser, som bidrager direkte til klimaforandringer.
Selvom arter rammes forskelligt, er det tydeligt, at klimaforandringerne har stor og bred indvirkning på hele økosystemet.
En anden stor trussel ved olieproduktion er olieudslip og lækager, som er katastrofale for mange marine dyr – fra fugle til hvaler.
Efter olieudslippet fra Deepwater Horizon i 2010 viste undersøgelser, at delfiner udviklede alvorlige sygdomme som kronisk lungeskade.
Forskning har også vist, at både hval- og delfinbestande har lidt langvarige konsekvenser efter udslippet.
Ti år senere viste studier, at syv ud af otte observerede dyregrupper var gået tilbage i antal – bl.a. med et fald på op til 83 % blandt næbhvaler.
Olieefterforskning er også ekstremt støjende, og det er et problem for havpattedyr, der er afhængige af lyd og ekkolokalisering for at finde føde.
Olie- og gasindustrien hævder, at deres luftkanoner ikke skader havlivet – men det er noget, mange miljøorganisationer er uenige i.
Det hele peger på, at virkeligheden er langt mere kompleks end det, Trump giver udtryk for. Vindmøller kan være en udfordring for dyrelivet – men alternativerne er ofte værre.
Kilder: (BBC)
Kan vindmølleparker virkelig skade dyrelivet?
Et kritisk blik på de seneste påstande
livsstil Energi
Efter Donald Trump meldte ud, at han i en mulig anden præsidentperiode vil skrue ned for grøn energi og i stedet satse stort på olie og gas, er debatten om vindmøllers indflydelse på naturen blusset op.
Et af hans mest omdiskuterede argumenter? At vindmølleparker er farlige for dyrelivet – og derfor bør undgås. Men holder den påstand vand? Forskere siger nej – og de har noget at have det i.
Klik dig gennem dette galleri, og find ud af mere.