Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
<p>Den 10. februar 2025 satte Donald Trump sin underskrift på en række præsidentielle dekreter – og ét af dem gik direkte efter papirsugerørene. Trump har længe haft et horn i siden på de opløsende sugerør og vil have plastik tilbage på bordet.</p><p>Men hvad er egentlig bedst for miljøet? Er papirsugerør så grønne, som vi tror, eller er plastik i virkeligheden et mindre onde? Vi ser nærmere på sagen og afdækker, hvilken type sugerør der faktisk skader miljøet mest.</p><p>Har Trump fat i noget – eller skyder han helt ved siden af? Klik dig videre og få svaret!</p>
Den 10. februar 2025 underskrev præsident Donald Trump et dekret, der opfordrer både forbrugere og den amerikanske regering til at vælge plastiksugerør frem for papirsugerør.
Præsidenten hævder, at papirsugerør ikke bare knækker – de kan ligefrem eksplodere! Ifølge ham holder de nærmest ingen tid og er væk på et øjeblik. En "fuldstændig absurd situation," som han kalder det.
Han har også udtalt, at han tvivler på, at hajer bliver påvirket af plastik – de "gnasker sig jo alligevel bare gennem havet."
Tidligere præsident Joe Biden har tidligere foreslået miljøtiltag for at skære ned på forbruget af engangsplast, der ikke nedbrydes naturligt.
Biden og hans administration bakkede op om en international aftale, der skulle sætte en stopper for den massive plastikproduktion.
Uden nye tiltag kan plastikforurening blive et endnu større problem. OECD forudser, at mængden af plastikaffald i naturen vil stige fra 81 millioner ton i 2020 til hele 119 millioner ton i 2040.
Måske ikke. Forskning fra Universitetet i Antwerpen viser, at de indeholder flere "evighedskemikalier" som PFAS – stoffer, der kan være problematiske for både miljøet og sundheden.
PFAS-stoffer kan blive hængende i naturen i årtier. De kan forurene drikkevand og potentielt udgøre en sundhedsrisiko.
Ifølge Global Plastics Outlook fra OECD producerer verden omkring 380 millioner ton plastikaffald hvert år – og 23 millioner ton af det ender direkte i naturen.
Hvert år skylles omkring 1,7 millioner ton plastik ud i havet. Nogle forskere mener dog, at det reelle tal ligger mellem 4,8 og 12,7 millioner ton.
Havet og klimaet hænger uløseligt sammen. Oceanerne regulerer temperaturen, styrer vejrsystemer og producerer næsten halvdelen af al ilt på Jorden.
Havet fungerer som en buffer mod klimaforandringer. Det absorberer 25 % af al C02-udledning og hele 90 % af den overskudsvarme, der skabes af drivhusgasser.
Hele 94 % af alt liv på Jorden findes i havet – hvilket gør det til planetens største økosystem.
Næsten halvdelen af verdens befolkning er afhængig af havet for deres levebrød. Langt de fleste bor i udviklingslande, hvor fiskeri og havressourcer er en livsnerve.
Turisme og fiskeri er en voksende industri. Den skaber arbejdspladser, forbedrer fødevaresikkerheden og hjælper med at bekæmpe fattigdom.
Omkring 43 millioner ton affald stammer fra forbrugsvarer – herunder engangsplast fra fødevareindustrien. Af det er 14 millioner ton lavet af polypropylen, som også er hovedmaterialet i plastiksugerør.
Ifølge Erin Simon, vicepræsident for plastikaffald og erhvervsliv i World Wildlife Fund, blev sugerøret et symbol på vores individuelle valg og evnen til at gøre en forskel.
Selvfølgelig redder vi ikke planeten bare ved at droppe plastiksugerør. Men alle har en rolle at spille i kampen mod plastikforurening.
Jackie Nuñez, grundlæggeren af The Last Straw Campaign, siger, at selv negativ omtale af papirsugerør har en positiv effekt – fordi det sætter fokus på det langt større problem med engangsplast.
I 2022 begyndte FN’s Miljøforsamling forhandlinger om en international plastikaftale med 170 lande. Målet var at få effektive tiltag på plads inden udgangen af 2024.
En undersøgelse fra Thailand viser, at traditionelle plastiksugerør af polypropylen faktisk har et lavere CO₂-aftryk end bioplast-alternativer lavet af polylaktid (PLA).
Livscyklus-analyser viser, at papirsugerør kan have et lige så højt – eller endda 25 % højere – CO2-aftryk end plastiksugerør.
Som regel ikke. De nedbrydes for hurtigt, når de bliver våde. En britisk regeringsrapport konkluderede også, at papirsugerør i deponi udleder flere drivhusgasser, end plastiksugerør gør.
Strå af metal og glas bliver ofte nævnt som bedre alternativer. De holder længere og er mere robuste.
En undersøgelse viste, at glassugerør udleder 44 gange så mange drivhusgasser som plastiksugerør – og stålsugerør udleder hele 148 gange så meget.
Forskere i Sydafrika konkluderede, at man skal bruge et glassugerør mindst 23-39 gange, før det har en lavere miljøpåvirkning end et engangsplastiksugerør.
Bevægelsen mod engangsplast har på det seneste drejet fokus væk fra skildpadder og andre dyr og mere mod de sundhedsrisici, plast kan udgøre for mennesker. Forskere advarer om, at engangsplast kan frigive skadelige kemikalier som BPA, der forstyrrer hormoner og øger risikoen for kræft. Mikroplast i vores krop kan desuden føre til inflammation, hjerteproblemer og endda lungeskader.
Trumps dekret har pålagt føderale myndigheder at stoppe med at købe papirsugerør og fjerne dem fra offentlige bygninger. Derudover er der sat gang i en national strategi for helt at udfase dem.
Kilder: (BBC) (Reuters) (NPR) (The Guardian) (Good Start Packaging) (The Humane League) (NRDC)
Er sugerør egentlig så dårlig for miljøet, som de siger?
Når bekvemmelighed betales med en høj pris
livsstil Forurening
Den 10. februar 2025 satte Donald Trump sin underskrift på en række præsidentielle dekreter – og ét af dem gik direkte efter papirsugerørene. Trump har længe haft et horn i siden på de opløsende sugerør og vil have plastik tilbage på bordet.
Men hvad er egentlig bedst for miljøet? Er papirsugerør så grønne, som vi tror, eller er plastik i virkeligheden et mindre onde? Vi ser nærmere på sagen og afdækker, hvilken type sugerør der faktisk skader miljøet mest.
Har Trump fat i noget – eller skyder han helt ved siden af? Klik dig videre og få svaret!