Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Den indoeuropæiske sprogfamilie er en af de mest udbredte og indflydelsesrige i menneskets historie. Fra oldtidens Indien og Grækenland til nutidens globale sprog som engelsk og spansk har disse sprog været med til at forme vores kultur, samfund og måde at kommunikere på. Gennem tusindvis af år har de udviklet sig i mange retninger og sat dybe spor i alt fra litteratur og videnskab til filosofi og hverdagsliv.
Klik videre, og dyk ned i rødderne og arven fra denne fascinerende sproglige familie.
Indoeuropæiske sprog stammer fra det forhistoriske urindoeuropæisk, som blev talt af tidlige mennesker for 4.500 til 6.000 år siden, sandsynligvis på de eurasiske stepper.
Urindoeuropæisk regnes som det fælles ophav til alle indoeuropæiske sprog. Sprogforskere har genskabt sprogets struktur, ordforråd og lyde ved at sammenligne træk i de sprog, der nedstammer fra det.
De indoeuropæiske sprog bredte sig gennem folkevandringer, krige og kulturelle møder. Når befolkninger bevægede sig gennem Europa, Asien og Mellemøsten, tog de sproget med sig.
Man mener, at de første talere af urindoeuropæisk boede på stepperne nord for Sortehavet. Derfra spredte de sig ud over enorme områder i løbet af mange tusinde år.
Den indoeuropæiske sprogfamilie er opdelt i flere grene som balto-slavisk, germansk, romansk, keltisk, indo-iransk, hellenistisk og andre. Selvom de har udviklet sig forskelligt, deler de et fælles sprogligt ophav.
Urindoeuropæisk havde et avanceret lydsystem med mange forskellige vokaler og konsonanter. Gennem sproglig rekonstruktion har forskere identificeret lyde som plosiver, frikativer og nasaler, som mange efterfølgende sprog har arvet.
Sprogene i denne familie er kendt for at bruge bøjninger. Ord ændrer form alt efter deres rolle i sætningen, og navneord, tillægsord og udsagnsord har forskellige former alt efter tid, køn og kasus.
Flere gamle indoeuropæiske kulturer har slående ligheder i deres mytologier. Temaer som himmelguder, solguder og ritualer med ild går igen og vidner om fælles kulturelle rødder.
Den indo-iranske gren omfatter blandt andet sanskrit og persisk. Den bredte sig over store dele af Sydasien og Iran og satte tydelige spor i religiøse tekster som Vedaerne og Avesta.
Græsk regnes for et af de mest betydningsfulde sprog i den indoeuropæiske familie. Klassisk græsk har haft enorm betydning for filosofi, videnskab, litteratur og politisk tænkning i den vestlige verden.
Latin blev talt i det romerske imperium og spredte sig med dets ekspansion. Over tid udviklede sproget sig til de romanske sprog som spansk, fransk, italiensk, portugisisk og rumænsk.
Særligt spansk, fransk og portugisisk blev udbredt til store dele af verden gennem erobringer og kolonisering. De har haft stor indflydelse i blandt andet Amerika, Afrika og dele af Asien og Oceanien.
Engang dækkede de keltiske sprog store dele af Europa. I dag tales sprog som irsk, walisisk og skotsk gælisk stadig i visse områder, men deres udbredelse er meget mindre end tidligere.
Sprog som engelsk, tysk og hollandsk tilhører den germanske gren af den indoeuropæiske familie. Også de skandinaviske sprog – dansk, svensk og norsk – stammer herfra og spredte sig gennem vikingetogter og kulturel udveksling.
Slaviske sprog som russisk, polsk, tjekkisk og balkan-sprog som serbisk, kroatisk og bulgarsk udgør en stor gren af de indoeuropæiske sprog. De tales i dag over store dele af Østeuropa og Centralasien og stammer fra de tidlige slaver.
Sprog som litauisk og lettisk hører til den balto-slaviske gren. De tales i dag i Baltikum og har bevaret mange gamle træk fra urindoeuropæisk, som ellers er forsvundet i andre sprog.
Finsk, ungarsk og estisk er ikke indoeuropæiske, men hører til den uralske sprogfamilie. Finsk og estisk er nært beslægtede, mens ungarsk skiller sig ud med sin helt egen grammatik og ordforråd.
Den iranske gren af sprogfamilien omfatter persisk, kurdisk og pashto. Disse sprog udviklede sig på det iranske plateau og spiller en vigtig rolle i forståelsen af regionens historie og kultur.
Selvom de ofte forveksles, er persisk og arabisk vidt forskellige. Persisk tilhører de indoeuropæiske sprog og har et enklere grammatiksystem, mens arabisk er semitisk og har en helt anden struktur og skrift.
I Indien tales der mange sprog fra den indoariske gren. Mere end en milliard mennesker taler blandt andet hindi, bengali, punjabi og gujarati – alle med rødder i den indoeuropæiske familie.
Albansk udgør sin egen unikke gren i sprogfamilien og har ingen nære slægtninge. Det tales af millioner i Albanien, Kosovo og omegn og har bevaret flere ældre træk fra de oprindelige sprog.
Armensk er også en selvstændig gren inden for sprogfamilien. Det er officielt sprog i Armenien og har udviklet sig ret isoleret på grund af både geografi og politiske forhold.
Romani tales af romaer over hele Europa og tilhører den indoariske gren. Det har rødder i det nordlige Indien, men er siden blevet påvirket af mange lokale sprog og findes i mange varianter.
Flere sprog fra familien tales ikke længere. Eksempler er tokarisk, thrakisk og de anatolske sprog som hittitisk. De giver stadig værdifuld indsigt i oldtiden og sproghistorien.
Engelsk har germanske rødder, men har optaget mange ord og strukturer fra latin, fransk og andre sprog. Gennem kolonisering og globalisering er det i dag blevet et globalt fællessprog.
Mange ikke-indoeuropæiske sprog har optaget låneord fra indoeuropæiske. Finsk og ungarsk har fx fået ord fra både germanske og slaviske sprog gennem handel, krig og kulturel kontakt.
Gennem tusinder af år har sprogene ændret sig. Lyde er skiftet ud, grammatik er forenklet, og ordforrådet er udvidet. Det har skabt den store variation, vi ser i dag.
Mens mange af sprogene trives, er andre truet på grund af globalisering og kulturelle forandringer. Ossetisk, der tales i Kaukasusområdet i Rusland og Georgien, og kasjubisk, som tales i det nordlige Polen, har begge et faldende antal talere.
For at undgå, at flere sprog går tabt, er der brug for aktive indsatser. Undervisning, dokumentation og lokalt engagement spiller en afgørende rolle i at holde disse unikke sproglige traditioner i live.
Kilder: (Britannica) (The Guardian) (New Scientist)
Indoeuropæiske sprog: Sprogfamilien, der forandrede verden
Et kig på sprogrødderne, der har formet kulturer og civilisationer
livsstil Historie
Den indoeuropæiske sprogfamilie er en af de mest udbredte og indflydelsesrige i menneskets historie. Fra oldtidens Indien og Grækenland til nutidens globale sprog som engelsk og spansk har disse sprog været med til at forme vores kultur, samfund og måde at kommunikere på. Gennem tusindvis af år har de udviklet sig i mange retninger og sat dybe spor i alt fra litteratur og videnskab til filosofi og hverdagsliv.
Klik videre, og dyk ned i rødderne og arven fra denne fascinerende sproglige familie.