Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Den norske kunstner Edvard Munch udviklede en helt særlig, følelsesladet stil, der satte dybe spor i kunsthistorien. Hans ikoniske maleri "Skriget" er stadig et af de mest kendte og genkendelige kunstværker i verden. Selvom hans senere værker blev mere afdæmpede, var det de mørke og foruroligende tidlige malerier, der for alvor gjorde ham udødelig. I 2012 blev "Skriget" solgt for over 119 millioner dollars og slog alle auktionsrekorder – et klart bevis på Munchs vedvarende indflydelse.
Munch var en produktiv, men plaget kunstner, der dykkede dybt ned i livets store spørgsmål: døden, sygdom, seksualitet og tro. Gennem stærke farver, halvt abstrakte former og gådefulde motiver gav han sine indre dæmoner form – og skabte et værk, man sent glemmer.
Vil du vide mere om denne enestående kunstner og hans dramatiske liv? Klik dig videre gennem galleriet!
Edvard Munch blev født den 12. december 1863 i Löten som nummer to ud af fem søskende. I 1864 flyttede familien til Oslo, hvor tragedien indtraf blot fire år senere, da hans mor døde af tuberkulose.
Munch mistede endnu en, han holdt af, da hans elskede søster Sophie døde af tuberkulose som 15-årig i 1877. En anden søster kæmpede hele livet med psykisk sygdom, og hans eneste bror døde som 30-årig af lungebetændelse.
Munch begyndte sin karriere under indflydelse af Christian Krohg, en fortaler for naturalismen. Men han gik hurtigt sine egne veje og skabte en stil fyldt med psykologi og følelse. "Jeg maler ikke det, jeg ser – men det, jeg så," sagde han selv.
Efter sin tid på Kunst- og Håndværksskolen og et ophold i Paris malede Munch Det syge barn i 1886. Maleriet blev et vendepunkt, hvor han lagde realismen bag sig og gav sorgen over søsteren Sophie kunstnerisk form.
De grove strøg, den triste farveskala og det rå udtryk gjorde værket dybt personligt. Mange kaldte det ufærdigt, men hans mentor Hans Jæger så det som et banebrydende mesterværk.
Kort efter ankomsten til Paris malede Munch Nat i St. Cloud, tydeligt præget af Van Gogh og Toulouse-Lautrec. Billedet blev en stille, men mørk hyldest til hans far, der var død i 1889.
Fra 1889 til 1892 boede Munch primært i Frankrig, støttet af statslige stipendier. Det blev både en voldsomt produktiv og kaotisk periode, hvor han skabte Livsfrisen – 22 værker, der blev vist i Berlin i 1902.
Munch kom ofte i konflikt – også fysisk. Han sloges blandt andet med maleren Johannes von Ditten, som han kaldte "Røveren", og forfatteren Andreas Haukland. I Tyskland var han tæt på at ende i en duel med pistoler.
Et opgør med hans forlovede Tulla Larsen endte dramatisk: Der blev affyret skud, og Munch blev ramt i hånden. Efterfølgende savede han deres fælles portræt midt over – et stærkt billede på forholdets sammenbrud.
Hans sind afspejlede sig i titler som Melankoli, Jalusi, Fortvivlelse, Angst, Døden i sygeværelset – og selvfølgelig Skriget. I denne periode ændrede hans stil sig i takt med de følelser, han ville udtrykke.
Ideen til Munchs mest berømte værk opstod efter et besøg hos hans indlagte søster. "Jeg gik langs vejen med to venner, da solen gik ned. Himlen blev pludselig blodrød. Jeg standsede, lænede mig mod rækværket og følte en stor angst. Og jeg hørte et uendeligt skrig gennem naturen".
I 1908, efter årene i Berlin og Paris, ramte Munchs mentale sammenbrud. Årevis med druk, slagsmål og sorg havde sat sine spor. Han blev indlagt i København, hvor han gennemgik otte måneders kur med diæt og elektrisk behandling.
Munch sagde det selv: "Min angst for livet og min sygdom er en del af mig. Uden dem er jeg som et skib uden ror. Mine lidelser er vævet sammen med min identitet og min kunst – uden dem ville jeg miste mig selv".
Under sit ophold på hospitalet skabte Munch litografiserien Alpha og Omega – en slags billeddagbog over hans forhold til både venner og fjender, blandt andre Krohg, Heiberg og Bødtker fra det bohemeprægede miljø i Kristiania.
Efter udskrivelsen vendte Munch hjem til Norge som lægen havde anbefalet – og trak sig tilbage i en stille og ensom tilværelse. Her fandt han ny inspiration i det norske landskab og i hverdagslivet blandt arbejdere og bønder.
Med fornyet livsmod begyndte Munch at male med lysere farver og bruge mere hvid og luft i sine værker – noget, der før var sjældent. Motiverne blev mere fredelige: livet på landet, arbejde og fritid. Blandt værkerne var Solen, Vårpløjning og Bademanden.
I sine senere år fandt Munch ny inspiration i hverdagen og i sit eget liv, og temaer som død og tab gled i baggrunden. Dog blev hans egen dødelighed et gennemgående motiv, især i de mørke selvportrætter fra 1930’erne og 40’erne.
Munch elskede nye teknologier og ejede blandt andet et filmkamera, som han brugte til selfies. I et brev skrev han: "Havde jeg haft den lille lomme-telefon, der endnu ikke er opfundet, ville du for længst have hørt fra mig".
Munch havde altid hunde omkring sig. Fox Terrieren Fips fik selskab af den rolige Gordon Setter, Boy, og den lidt melankolske Sankt Bernhard, Bamse. Han malede dem ofte og holdt af deres stille selskab.
På sin villa i Ekely opbevarede Munch malerier, bøger og værktøj udendørs i alt slags vejr. Fodspor, hundepoter og regn findes stadig på flere af værkerne. Selv fugleklatter og stearinmærker er bevaret på nogle af hans malerier.
I 1930 sprang et blodkar i hans højre øje og gav ham nedsat syn. Han malede oplevelsen i "Selvportræt under øjensygdom", hvor blodproppen optræder som en stor, lilla plet. Senere forsvandt pletten, og synet vendte tilbage.
Da nazisterne invaderede Norge i 1940, blev Munchs værker stemplet som "degenererede" og fjernet fra tyske museer. Ud af 82 konfiskerede værker blev 71 – heriblandt Skriget – senere reddet hjem af norske samlere.
Et af de værker, nazisterne fandt mest stødende, var Vampyr (Kærlighed og Smerte) fra 1893. Nogle mente, det handlede om sado-masochisme, andre så det som et billede på hans forhold til prostituerede – eller en mørk fantasi om søsterens død.
Senere i livet blev Munch pescetar. I et brev til vennen Jens Thiis skrev han humoristisk: "Som medlem af vegetar-sekten siger jeg: Stop kannibalismen! Spis ikke onkler, tanter og små fætre med klare øjne – spis som lammet, liljen og græsset!"
I "Selvportræt mellem uret og sengen" (1940–42) malede Munch sig selv som en mand adskilt fra "livets dans". Han står stiv og kejtet, klemt mellem et standur og en seng – som om han undskylder for at optage plads.
Munch døde som 80-årig efter længere tids sygdom, delvist udløst af en eksplosion på en nærliggende våbenfabrik. Han nåede at miste synet flere gange, men efterlod sig en arv af intens og gribende kunst, som stadig rører og inspirerer.
Tyske ekspressionister som Kirchner, Kandinsky og Beckmann lod sig kraftigt inspirere af Munchs følsomme stil og modige farvebrug. Hans kombination af melankoli og vovemod satte tydelige spor i deres kunst.
Hans brug af dystre farver og halvt abstrakte figurer blev afgørende for flere kunstretninger. Munchs udtryksfulde stil har haft indflydelse på både symbolisme, ekspressionisme, fauvisme og surrealisme og lever videre i nye generationer.
Munchmuseet åbnede i oktober 2021 i Bjørvika ved Oslos havnefront. Det 13-etagers vartegn er en hyldest til Munchs livsværk og hans tætte bånd til byen – og et must-see for kunstelskere i alle aldre.
Kilder: (Munchmuseet) (The Art Story) (Smithsonian Magazine) (Biography.com) (The Guardian)
Edvards Munchs tragiske liv og kunst
Den norske mesterhjerne bag "Skriget"
livsstil Kunstnere
Den norske kunstner Edvard Munch udviklede en helt særlig, følelsesladet stil, der satte dybe spor i kunsthistorien. Hans ikoniske maleri "Skriget" er stadig et af de mest kendte og genkendelige kunstværker i verden. Selvom hans senere værker blev mere afdæmpede, var det de mørke og foruroligende tidlige malerier, der for alvor gjorde ham udødelig. I 2012 blev "Skriget" solgt for over 119 millioner dollars og slog alle auktionsrekorder – et klart bevis på Munchs vedvarende indflydelse.
Munch var en produktiv, men plaget kunstner, der dykkede dybt ned i livets store spørgsmål: døden, sygdom, seksualitet og tro. Gennem stærke farver, halvt abstrakte former og gådefulde motiver gav han sine indre dæmoner form – og skabte et værk, man sent glemmer.
Vil du vide mere om denne enestående kunstner og hans dramatiske liv? Klik dig videre gennem galleriet!