© Shutterstock

XX og XY -

I menneskets biologi (ligesom hos andre pattedyr) finder du nøglen til vores køn – kvinder bærer to X-kromosomer, mens mænd har et X og et Y.

© Shutterstock

Chromosomes -

Hvis vi helt grundlæggende kigger på cellens "kontrolcenter", kan vi se, at DNA-molekylerne er pakket ind i lange tråde kendt som kromosomer.

© Shutterstock

Chromosomes -

Vores celler gemmer på 23 par kromosomer, hvor halvdelen kommer fra hver af vores forældre. Blandt dem findes 22 par autosomer og det sidste 23. par, som er kønskromosomerne.

© Shutterstock

Y-kromosomer -

Y-kromosomet arves fra faderen og dermed et symbol på maskulinitet, men Y-kromosomets rolle i vores genetik er dermed også afgørende for bestemmelsen af køn hos mennesker og andre pattedyr.

© Shutterstock

Forværring -

Det ser ud til, at Y-kromosomets forringelse sker med alarmerende hastighed. Hvis denne trend fortsætter, kan det endda forsvinde helt – men dog om et par millioner år.

© Shutterstock

Udvikling eller udryddelse -

Skal mennesket overleve, kræver det muligvis en udvikling af et nyt kønsgen. Forringelsen af Y-kromosomet kan nemlig have et utrolig skræmmende perspektiv: menneskehedens uddøen.

© Shutterstock

Geners funktion -

X-kromosomet har intet mindre end 900 gener og mange forskellige funktioner. På den anden side har Y-kromosomet kun 55 og gentagen DNA, der ser ud til ikke rigtigt at have nogen funktion.

© Shutterstock

Geners funktion -

Men undervurder ikke Y: Det spiller en afgørende rolle i udviklingen af mandlige træk hos embryoet.

© Shutterstock

Geners funktion -

Y-kromosomet gemmer nemlig på SRY-genet, som igangsætter udviklingen af mandlige kønsorganer. Genet er afgørende for, at babyer udvikler sig som drenge.

© Shutterstock

Befrugtning -

Kun 12 uger efter befrugtningen går disse gener til værks og sikrer, at babyen udvikler sig som en dreng ved at producere mandlige hormoner som fx testosteron.

© Shutterstock

Opdagelse -

SRY-genet og dets rolle i kønsbestemmelsen hos hvirveldyr blev opdaget i 1990, men det åbnede op for en verden af helt ny viden. Dette gen igangsætter en kædereaktion fra SOX9-genet, der er afgørende for kønsudviklingen.

© Shutterstock

En fundamental fejl -

Engang matchede Y-kromosomet X-kromosomet i størrelse og genindhold. Denne tidlige symmetri afslører et interessant indblik i vores genetiske fortid.

© Shutterstock

En fundamental fejl -

Y-kromosomet lider under en fundamental fejl – det eksisterer kun i én kopi, mens andre har to. Det forhindrer genetisk rekombination og fører til tab af gener over generationer. En unik udfordring i vores genetiske arv.

© Shutterstock

Fra far til søn -

Y-kromosomet overlever generation efter generation som en enkelt kopi – nedarvet fra fædre til deres sønner. "Dette enestående arvesystem forhindrer genetisk rekombination, som kunne have forhindret tab af vitale gener.

© Shutterstock

Forringelse -

Uden genetisk rekombination lider gener på Y-kromosomet af en gradvis forringelse og tabes over tid fra vores genom.

© Shutterstock

Modvirk gentabet -

Selv i mødet med genetisk tab har Y-kromosomet dog udviklet listige strategier til at sænke tabets hastighed. Dansk forskning har afdækket nogle af disse overraskende overlevelsesmekanismer.

© Shutterstock

Genamplifikation -

Forskningens resultater viser sig, at Y-kromosomet kan gennemgå store strukturelle ændringer, som muliggør "genamplifikation".

© Shutterstock

Genamplifikation -

Processen med genamplifikation hjælper Y-kromosonet med at opretholde sunde sædfunktioner og undgå gentabet.

© Shutterstock

Palindromer -

Y-kromosoner har desuden udviklet palindromer: Sekvenser, der kan læses ens fra begge ender, og de udgør en del af Y-kromosomets forsvarsstrategi.

© Shutterstock

Palindromer -

De forhindrer yderligere forringelse af genet ved at fremme en høj rate af "genkonverteringsbegivenheder".

© Shutterstock

Genkonvertering -

Denne proces fungerer som en naturlig fejlrettelse, hvor beskadigede gener kan blive repareret via en intakt kopi som skabelon.

© Shutterstock

Y-kromosomets forsvinden? -

Vil Y-kromosomet undslippe sin tilsyneladende uundgåelige nedgang, eller er dets dage talte? Videnskaben er delt, og diskussionen om vores genetiske fremtid fortsætter. Nogle mener, at de mutationer vi ser, vil være nok til at redde kromosomet.

© Shutterstock

Tilpasning i naturen -

Men der er håb. Nogle gnavere i Østeuropa og Japan har allerede mistet deres Y-kromosomer og har tilpasset sig.

© Shutterstock

Tilpasning i naturen -

De har udviklet nye kønsbestemmende gener. En påmindelse om, at naturen og evolutionen har utrolige krafter.

© Shutterstock

Gode nyheder -

Den gode nyhed er altså, at selvom Y-kromosomet måske forsvinder, betyder det ikke nødvendigvis, at mænd gør.

© Shutterstock

Normal reproduktion hos mennesker -

Uanset Y-kromosomets fremtid, vil behovet for både mænd og kvinder i menneskelig reproduktion forblive uændret.

© Shutterstock

Assisteret reproduktion -

Interessant nok spiller mange af Y-kromosomets gener en mindre rolle i assisteret reproduktion.

© Shutterstock

Genetisk ingeniørkunst -

Med fremskridt inden for genetik kan vi måske en dag erstatte Y-kromosomets funktioner, og det ville revolutionere mulighederne for par af samme køn eller infertile mænd, der ville kunne få biologiske børn.

© Shutterstock

Naturlig reproduktion -

Selv med teknologiske gennembrud er det dog usandsynligt, at vi nogensinde stopper den naturlige reproduktion. Det er som sagt en naturlig del af den menneskelige oplevelse.

© Shutterstock

We just don't know -

Lige nu er det uklart, om Y-kromosomet overhovedet forsvinder – men selv hvis det gør, så har vi stadig et par millioner år til at finde ud af, hvad der så skal ske!

Kilder: (ScienceAlert) (IFLScience) (Deseret News) (AAAS) (Indy100)

© Shutterstock