© Shutterstock

Religion og kosmologi -

Menneskeofringer havde en dyb religiøs betydning i mayakulturen, hvor de blev betragtet som hellige ofringer til guderne. Mayaerne mente, at blodet og livskraften fra ofrene nærede deres guddomme og sikrede balance i universet samt fortsættelsen af naturens cyklusser.

© Getty Images

Ofringsmetoder og ritualer -

Menneskeofringer blev udført på forskellige måder – alt fra udtagning af hjerter, halshugning eller ved at kaste ofrene i hellige cenoter (vandfyldte huller). Disse ceremonier var storslåede begivenheder, ofte afholdt ved templer som El Castillo i Chichén Itzá, ledsaget af bønner og musik.

© Shutterstock 

Krig og magt -

Menneskeofringer spillede også en rolle i mayaherskernes politiske spil. Ved at ofre fanger eller fjender til guderne viste herskerne deres styrke og gudernes gunst, og det cementerede deres position i samfundets magthierarki.

© Getty Images

Astronomisk og sæsonbetinget betydning -

Ofringer blev ofte forbundet med astronomiske begivenheder og cyklusser i landbruget, hvor ritualer blev tilpasset efter jævndøgn, solhverv og sæsonerne for såning og høst. Disse ritualer skulle sikre kosmisk harmoni og tilfredsstille guder som Kukulkan og Chaac.

© Getty Images

Ofring som kunstform -

Menneskeofringer er afbildet i mange maya-kunstværker og nævnt i glyfetekster fra både den klassiske periode (200-900 e.Kr.) og den postklassiske periode (900-1524 e.Kr.).

© Getty Images

Den sidste litteratur -

Der findes kun tre bevarede mayabøger fra før slaget ved Tenochtitlán i 1521, som markerede Aztekerrigets fald til det spanske imperium og afslutningen på den sene postklassiske periode. En af disse bøger er Madrid Codex.

© Getty Images

Dokumenter om ofringer -

Madrid Codex indeholder primært almanakker og horoskoper, som mayapræster brugte i ceremonier og ritualer. Dette inkluderede menneskeofringer og metoder til at påkalde regn.

© Getty Images

Eksisterende beviser -

Meget af den viden arkæologer har om mayacivilisationens ofringsritualer, stammer fra deres kodices, som Madrid Codex. I nogle tilfælde anvendes genetisk materiale, når det er tilgængeligt. Nye DNA-fund har dog rejst spørgsmål om, hvordan mayaerne valgte deres ofre.

© Getty Images

Fund af ofringsrester -

I 1967 fandt arkæologer menneskelige rester i en underjordisk cisterne nær Chichén Itzá, en af mayacivilisationens mest magtfulde byer. Disse rester, som strakte sig over 800 år, gav en enestående indsigt i disse gamle ritualer.

© Getty Images

Den Hellige Cenote -

Cisternen lå tæt på Den Hellige Cenote, en kendt offerplads. Begge steder indeholdt menneskelige rester, men forskelle i begravelsesmetoder og ofrenes demografi tyder på, at de havde forskellige rituelle formål.

© Shutterstock

Nye fund -

Arkæologer har længe gået ud fra, at mayaerne primært ofrede kvinder. Men DNA-analyser af 64 sæt menneskelige rester viste, at cisternen udelukkende indeholdt drenge i alderen 3 til 6 år.

© Getty Images

Slægtskab -

DNA-analyser viste, at mange af drengene var nært beslægtede, og at mindst en fjerdedel af ofrene var brødre eller fætre. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt familiære bånd spillede en rolle i udvælgelsen af ofrene.

© Getty Images

Sjældne identiske tvillinger -

Blandt resterne fandt forskerne to sæt identiske tvillinger – en sjældenhed. Denne usædvanlighed antyder, at tvillinger havde en særlig symbolsk eller åndelig betydning i mayamytologi og religion.

© Shutterstock

Ofre for frugtbarhed -

Arkæologer mener, at begravelser som dem i cisternen oftest blev forbundet med frugtbarhedsofringer i Mesoamerika. Disse involverede typisk kvindelige ofre, hvis hjerter blev opbevaret i krukker som den, der ses her.

© Getty Images

En tradition gennem århundreder -

Cisternen blev brugt til over 100 ofringer i løbet af 800 år, primært mellem 500 e.Kr. og 1300-tallet. Eksperter mener, at stedet havde en vedvarende spirituel og rituelt betydning for mayaerne.

© Getty Images

Skriftlige optegnelser -

Arkæologer ved ikke præcis, hvor udbredt menneskeofringer var i mayacivilisationen, men spanske beretninger fra 1500-tallet beskriver deres hyppighed efter conquistadorernes ankomst.

© Getty Images

Sen udbredelse -

Det antages nu, at mayaerne primært praktiserede menneskeofringer i de senere stadier af deres civilisation. Dette skete for at sikre regn, gode høster eller sejr i krig.

© Getty Images

Hellig skrift -

Tvillinger spiller en central rolle i mesoamerikansk mytologi, blandt andet i Popol Vuh, en hellig tekst om K’iche’-folkets historie og myter. Oprindeligt mundtligt overleveret, blev teksten senere nedskrevet af europæiske opdagelsesrejsende.

© Public Domain

Symbolikken bag tvillinger -

Popol Vuh fortæller historien om tvillingerne Hun-Hunahpú og Vucub-Hanahpú, der rejste til underverdenen for at spille et boldspil mod guderne. De blev til sidst ofret efter at have tabt spillet.

© Getty Images

Helte-tvillingerne -

Efter sin død formåede Hun-Hunahpús hoved at gøre en ung kvinde gravid, hvilket resulterede i fødslen af de "Helte-tvillinger," Hunahpú og Xbalanqué. Tvillingerne hævnede senere deres far ved at besejre guderne i et nyt boldspil, men kun efter gentagne gange at være blevet ofret og genopstået.

© Getty Images

Underverdenens rolle -

Mayaerne betragtede huler og underjordiske strukturer som portaler til underverdenen. At placere drengenes rester i sådanne steder kan have været forbundet med ritualer, der søgte gudernes gunst, eller for at symbolisere mytologiske rejser som Helte-tvillingerne foretog.

© Getty Images

Ofringer for succesfuldt landbrug -

Mayaerne udførte ofringer for at sikre gode høster, regn og gudernes velsignelse. At begrave unge drenge kunne symbolisere deres forbindelse til majsafgrøden og dens livscyklus, som var central for både overlevelse og kosmologi.

© Getty Images

Valg af slægtninge -

Eksperter har en teori om, at slægtninge blev udvalgt som ofringspartnere, fordi tvillinger ikke altid var til rådighed. Identiske tvillinger optræder kun i omkring 0,4 % af fødsler, og det gjorde dem vanskelige at finde.

© Shutterstock

Ingen traditionelle ofringsmærker -

Drengenes rester viste ingen synlige tegn på de typiske ofringsmetoder såsom halshugning eller hjerneudtagning. Dette antyder, at mayaerne kan have brugt alternative metoder, der var mindre synlige eller dokumenterede, og det tilføjer endnu mere mystik til deres ritualer.

© Getty Images

Nedarvede roller -

Opdagelsen af familiære relationer blandt ofrene rejser også spørgsmål om, hvorvidt visse familier var ansvarlige for at levere ofre. Yderligere DNA-analyser er nødvendige, men denne praksis kan afspejle nedarvede forpligtelser eller ære relateret til specifikke slægter i mayasamfundet.

© Getty Images

Genetisk kontinuitet -

Moderne mayaer på Yucatán-halvøen viser genetisk kontinuitet med de ofrede drenge. Det bekræfter, at drengene blev udvalgt fra lokale samfund og ikke fra fjerne dele af mayaimperiet.

© Getty Images

Langvarige genetiske tilpasninger - DNA-analyser afslørede også forskelle mellem gamle og moderne mayaer, der viser tilpasninger til sygdomme som Salmonella enterica fra kolonitiden.

© Shutterstock

Salmonella -

Salmonella enterica blev introduceret til mayaerne i den spanske kolonitid i det 16. århundrede. Disse fund viser, hvordan europæisk kontakt skabte store biologiske forandringer i oprindelige befolkninger i Amerika.

© Getty Images

Mayaritualers arv -

DNA-analyser har givet ny indsigt i mayaernes dybe forbindelse til deres mytologi og spirituelle overbevisninger. Disse opdagelser fortsætter med at forme vores syn på en af historiens mest fascinerende og komplekse civilisationer.

Kilder: (National Geographic) (CNN) (Science News) (Britannica)

© Shutterstock