© Getty Images

Glykogendepoterne tømmes -

Under et maraton bruger kroppen glykogen (lagret sukker) som sin primære energikilde. Efterhånden som du løber, bliver depoterne tømt, og når det sker, skifter kroppen over til at forbrænde fedt for at få energi.

© Shutterstock

Når du rammer muren -

Fedtforbrænding er dog mindre effektiv end glykogen, og det betyder, at du løber langsommere og bliver mere træt. Det er det, løbere kalder at "ramme muren" eller "bonke" – en helt almindelig oplevelse i langdistanceløb.

© Shutterstock

Muskeltræthed og mikroskader -

Når du løber et maraton, udsættes dine muskler for gentagne belastninger, som gør dem trætte. Der opstår små rifter i muskelfibrene, og det kan føre til ømhed og stivhed efter løbet.

© Getty Images

Musklernes heling -

Nogle muskelskader er faktisk en del af kroppens tilpasning og er midlertidige, men overbelastning kan føre til skader som f.eks. betændelse i sener eller forstrækninger. God restitution og udstrækning efter løbet er vigtigt for at få musklerne til at hele ordentligt.

© Shutterstock

Stød og belastning på led -

De gentagne stød, når fødderne rammer asfalten, lægger et stort pres på dine led – især knæ, hofter og ankler. Det kan føre til ledsmerter, inflammation og med tiden øget slid.

© Shutterstock

Sunde led og skadeforebyggelse -

Maratonløb kan også forværre allerede eksisterende ledproblemer som gigt. Et par gode løbesko og alternativ træning med lav belastning kan være med til at mindske risikoen for ledskader.

© Getty Images

Øget puls -

Når du løber, stiger pulsen for at dække kroppens stigende behov for ilt. Under et maraton pumper hjertet mere blod rundt, og blodkarrene udvider sig for at kunne følge med.

© Shutterstock

Midlertidig stigning i blodtryk -

På længere sigt styrker den konstante kredsløbsaktivitet hjertet og forbedrer blodcirkulationen. Men efter langvarig belastning kan nogle løbere opleve midlertidig forhøjet puls og blodtryk på grund af intensiteten.

© Shutterstock

Udfordringer med temperaturregulering -

Under et maraton producerer kroppen varme, fordi musklerne arbejder på højtryk. For at køle sig ned sveder kroppen, men det betyder også at du mister væske og salt, som kan føre til dehydrering, hvis det ikke håndteres ordentligt.

© Shutterstock

Væskebalancen er afgørende -

Dehydrering kan forringe præstationen og øge risikoen for hedeslag eller varmeudmattelse. Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt både før, under og efter løbet for at holde kroppens temperaturregulering i gang.

© Shutterstock

Nedsat immunforsvar -

Efter et maraton er kroppens immunforsvar midlertidigt svækket. Den hårde fysiske belastning øger kortisolniveauet (stresshormonet), som nedsætter evnen til at bekæmpe infektioner.

© Shutterstock

Restitution er vigtig -

Løbere er derfor mere modtagelige for forkølelser og infektioner i dagene efter løbet. Ordentlig restitution – med sund kost, god søvn og væske – er vigtig for at få immunforsvaret tilbage på sporet.

© Shutterstock

Maveproblemer -

Det er helt normalt at opleve maveproblemer under et maraton, som f.eks. kvalme, kramper eller diarré. Når man løber langt, bliver blodet omdirigeret væk fra fordøjelsessystemet og ud til musklerne, hvilket kan give ubehag.

© Shutterstock

Mavebelastning og den rigtige ernæring -

Selve løbebevægelsen påvirker også maven, og det kan blive værre, hvis man spiser forkert før løbet eller ikke får den rette ernæring undervejs. Det er vigtigt at træne maven til at håndtere mad og væske, mens man er i bevægelse.

© Shutterstock

Væskeubalance -

Det er vigtigt at holde den rette væskebalance under et maraton, men det er også svært. Dehydrering kan gøre dig træt, svimmel og give kramper. Drikker man derimod for meget vand uden at få elektrolytter, kan det føre til hyponatriæmi, som er en farlig tilstand med for lavt saltindhold i blodet.

© Shutterstock

Det handler om balance -

Løsningen er at drikke med måde og sørge for at balancere vand og elektrolytter, især på varme eller fugtige dage, hvor man sveder mere.

© Shutterstock

Hormonelle udsving -

Maratonløb udløser store hormonforandringer. Kortisol, adrenalin og andre stresshormoner stiger for at holde kroppen i gang, men hvis kortisolniveauet er højt for længe, kan det skade musklerne og svække immunforsvaret.

© Shutterstock

Endorfinkick og træthed bagefter -

Under løbet frigiver kroppen endorfiner – kroppens egne smertestillende stoffer – for at holde dig i gang. Men bagefter kan du opleve et "crash," hvor hormonniveauerne falder, og det medfører træthed og humørsvingninger.

© Shutterstock

Mental træthed og fokus -

Efterhånden som maratonløbet skrider frem, begynder den mentale træthed at sætte ind. Kroppen er udmattet, men hjernen skal stadig holde fokus og motivere dig til at fortsætte.

© Shutterstock

Motivation til at kæmpe videre -

Mental udmattelse kan gøre det svært at holde tempoet og formen. Mange løbere bruger små mål og positiv selvopmuntring for at holde gejsten oppe og komme i mål.

© Shutterstock

Problemer med fødderne -

Fødderne udsættes for et voldsomt pres under et maraton, og det kan føre til vabler, hård hud og slidsår. Det er især tæerne og hælene der er udsatte, hvor friktionen mellem sko og hud kan gøre det ekstra smertefuldt.

© Shutterstock

Irritation undervejs -

Sved og salt på huden kan også give irritation. Gode løbesko, svedtransporterende strømper og forbyggende produkter mod slidsår kan hjælpe med at forebygge de værste problemer.

© Getty Images

Krav til åndedrættet -

Under et maraton kræver kroppen ekstra meget ilt, hvilket øger vejrtrækningen. Lungerne arbejder på højtryk, og nogle løbere kan opleve åndenød eller sidesting.

© Getty Images

Når kulden rammer lungerne -

I koldt vejr kan den kolde luft irritere luftvejene og give ubehag eller pibende vejrtrækning. Åndedrætsteknikker og træning i højderne kan forbedre lungekapaciteten og udholdenheden.

© Getty Images

Metabolisk acidose -

Når kroppen løber tør for glykogen under et maraton, producerer musklerne mælkesyre som affaldsprodukt. Det giver muskeltræthed og ømhed.

© Shutterstock

Slip af med mælkesyren -

Kroppen forsøger at neutralisere mælkesyren, men efter løbet kan man stadig være øm og stiv på grund af syreophobningen. Udstrækning, brug af en foam roller god væskebalance hjælper med at lindre det.

© Shutterstock

Neuromuskulær koordination -

Når kroppen bliver træt, bliver det sværere at styre bevægelserne effektivt. Gangarten kan ændre sig, og risikoen for skader stiger.

© Getty Images

Motorisk kontrol -

Hjernen og nervesystemet kan få sværere ved at holde styr på bevægelserne, når du er udmattet. Med den rette træning kan du dog styrke udholdenheden og bevare en bedre teknik gennem hele løbet.

© Getty Images

Hjernens energiforbrug -

Når glykogenlagrene er tømt under et maraton, kan hjernen begynde at nedbryde sin egen myelin – det fedtlag, der beskytter nervefibrene – for at skaffe energi. Det viser en undersøgelse fra Nature Metabolism fra 2025.

© Getty Images

Hjernen spiser sig selv -

Denne proces, som kaldes øget autofagi i hjernen, sker som en reaktion på ekstrem stofskiftebelastning. Heldigvis er ændringerne midlertidige og kan vendes igen med ordentlig restitution. Det viser bare, hvor utroligt tilpasningsdygtig hjernen er under ekstreme belastninger.

Kilder: ( Nature Metabolism) (Live Science) (Everyday Health) (Runner's World)

© Getty Images