© Shutterstock

Pollenkalenderen -

For mange mennesker starter pollensæsonen om foråret med høfeber, som i virkeligheden er en allergisk reaktion i næsen. Kroppen overreagerer på allergener i luften og skaber en slags betændelsestilstand.

© Shutterstock

Tegn og symptomer -

Allergien forårsager symptomer, der minder om en forkølelse: nysen, tilstoppet næse, kløe, løbende næse, øjnene løber i vand og tryk i bihulerne.

© Shutterstock

Høfebersæsonen -

Det er ikke sjovt at have høfeber. Det kan påvirke din koncentration og præstation både på jobbet og i skolen og gøre hverdagen mere besværlig. Og med klimaforandringerne bliver sæsonen både længere og mere intens.

© Shutterstock

Global opvarmning som udløsende faktor -

Det mest bekymrende er, at global opvarmning også kan sætte gang i ekstreme allergibegivenheder som tordevejrsastma, hvor pollen bliver endnu mere aggressiv.

© Getty Images

Regnens rolle -

Regn kan faktisk rense luften for pollen og lindre astmasymptomer, der skyldes allergi.

© Shutterstock

Men hvad er tordenvejrsastma? -

Tordenvejr kan forværre allergi pga. en særlig række hændelser, som udløser tordenvejrsastma.

© Getty Images

Hvad er tordenvejrsastma? -

Tordenvejrsastma beskriver et astmaanfald, der begynder eller forværres under eller efter tordenvejr. Det kan ramme alle med astma, men ses oftest hos personer, der lider af høfeber.

© Shutterstock

Hvad udløser tordenvejrsastma? -

Når det trækker op til tordenvejr, bliver der trukket enorme mængder pollen op i skyerne. Det er her, tordenvejrsastma starter.

© Shutterstock

Kollision og sprængning -

Når regndråberne rammer pollen i luften, suger de vand til sig, svulmer op og sprænger. Lyn og fugtighed får pollenet til at splitte i endnu mindre dele.

© Getty Images

Tilbage til jorden -

De bittesmå partikler, der indeholder pollenallergener, falder til jorden og bliver nemt inhaleret – direkte ind gennem næsen, hvor de rammer bihulerne og lungerne.

© Shutterstock

Folk uden astma er også i fare -

De allergifremkaldende proteiner spredes så bredt, at selv folk uden astma kan opleve kraftige reaktioner.

© Shutterstock

Pollen – et mikroskopisk korn -

Pollen er utroligt små. De måler typisk mellem 15-100 mikrometer. Til sammenligning er et menneskehår cirka 70 mikrometer bredt.

© Getty Images

Meget små partikler -

Vi ser normalt kun pollen med det blotte øje, når store mængder frigives på én gang fra planter og blomster.

© Getty Images

Bestøvning -

Pollen bevæger sig fra plante til plante og gør det muligt for dem at formere sig. Nogle planter bruger insekter som bier og sommerfugle til at sprede pollen.

© Shutterstock

Andre måder pollen spredes på -

Pollen kan også føres med vinden eller flyde med vand. Mange træer, græs- og ukrudtsarter er afhængige af vinden til at sprede deres pollen.

© Getty Images

Planter, der udløser høfeber -

Det er især træer, græs og siv, der giver problemer, som fx birk, eg og cedertræ, samt bermudagræs, rajgræs og kæmperør.

© Shutterstock

Hvem er i risikozonen for tordenvejrsastma? -

Det er især yngre voksne med følsomhed over for græspollen (især rajgræs) der er i størst risiko for tordenvejrsastma.

© Shutterstock

Rajgræspollen -

Rajgræspollen er ekstremt allergifremkaldende og en af de værste syndere blandt de mange græsarter, der kan give høfeber og vejrtrækningsproblemer.

© Getty Images

Verdens værste tilfælde af tordenvejrsastma -

Det værste tilfælde af tordenvejrsastma nogensinde fandt sted i Melbourne i Australien den 21. november 2016, og det fik katastrofale konsekvenser.

© Getty Images

Enkeltstående tilfælde -

Det hele skete på én aften, det man har aldrig set så høje tal før eller siden hændelsen. Tusindvis fik akut vejrtrækningsbesvær i løbet af meget kort tid.

© Getty Images

Dødsstormen -

Hospitalerne blev overvældet af folk, der kæmpede med at få luft. I løbet af 30 timer steg antallet af patienter med vejrtrækningsproblemer med 672 %. Der blev indlagt næsten 10 gange flere astmapatienter end normalt. Ti mennesker mistede livet.

© Getty Images

Hvorfor blev Melbourne ramt? -

Foråret 2016 var det 10. vådeste i delstaten Victoria. Allerede tidligere i november måned var der målt meget høje koncentrationer af græspollen. På den pågældende dag kom temperaturen helt op på 40-44 °C, og 35 °C i selve Melbourne.

© Getty Images

Ekstremt vejr -

Den dag lå græspollenniveauet i den ekstreme ende. Der blev også registreret stigende mængder af svampesporer, træ- og ukrudtspollen samt knuste pollenfragmenter.

© Shutterstock

Flere faktorer spiller ind -

Store tordenstorme dannede sig vest for Melbourne og Geelong og bevægede sig ind over byen med kraftige vindstød og pludseligt temperaturfald, efterfulgt af skybrud. Det førte til et enormt antal tilfælde af tordenvejrsastma.

© Getty Images

Klimaforandringer forværrer situationen -

Selvom hændelsen i Melbourne var usædvanlig, advarer forskere om, at klimaforandringer markant øger risikoen for at blive udsat for pollen.

© Shutterstock

Længere pollensæsoner -

Højere temperaturer betyder, at pollensæsonerne starter tidligere og varer længere. I nogle områder begynder træerne endda at frigive pollen allerede i januar måned.

© Getty Images

Ambrosie er en særlig trussel -

I både USA og Europa er ambrosie en af de store syndere. Én enkelt plante kan danne op mod en milliard pollenkorn.

© Getty Images

Farlig pollen -

Ifølge Asthma and Allergy Foundation of America er der ca. 50 millioner amerikanere, der er allergiske overfor ambrosie-pollen.

© Getty Images

Sådan beskytter du dig mod tordenvejrsastma -

Hvis du føler dig i risikozonen, er det en god idé altid at have din astmamedicin eller inhalator med dig overalt under pollensæsonen.

© Shutterstock

Hold øje med vejrudsigten -

Vær opmærksom på vejrudsigten. Hvis der er tordenvejr på vej, så tjek at du har din inhalator i nærheden, og at du tager din medicin, som du skal. Derudover rådes du til at holde dig indendørs, mens uvejret raser.

Kilder: (National Asthma Council Australia) (BBC) (Healthdirect) (Harvard Health) (The Lancet) (AAAAI) (AAFA) (The Sydney Morning Herald) (Department of Health, Victoria)

© Shutterstock