Rosettestenen er et af historiens mest fascinerende fund – en sand nøgle til at forstå det gamle Egyptens hemmeligheder. Da den blev opdaget i 1799, var den en sensation. Med sine tre forskellige skriftsprog gjorde den det endelig muligt at tyde de mystiske hieroglyffer, som ellers havde været en uløst gåde i århundreder. Men historien om Rosettestenen handler ikke kun om sprog – den er også en fortælling om magtkampe mellem stormagter og en dramatisk rejse fra Egypten til British Museum.
Vil du vide mere? Klik dig videre og opdag de mest utrolige fakta om denne ikoniske sten!
Teksten på Rosettestenen er et kongeligt dekret, der hylder den unge konge Ptolemæus V. Skrevet i 196 f.v.t. bekræfter den hans ret til tronen og hans velstand.
Dekretet blev sandsynligvis lavet for at styrke den unge konges image i en tid med politisk uro. Det fremhæver blandt andet hans gavmilde donationer til templerne.
Rosettestenen var engang en del af en større stenplade, der formentlig stod i et tempel nær Rashid (Rosetta), hvor den senere blev fundet. Med tiden gik den i stykker.
Stenen bærer inskriptioner i tre forskellige skriftsprog: egyptiske hieroglyffer, demotisk og græsk. Netop denne kombination gjorde den til en uvurderlig historisk nøgle.
Det græske skrift på stenen var en afgørende hjælp for forskerne, da sproget stadig var kendt på opdagelsestidspunktet. Det gjorde oversættelsesarbejdet meget lettere.
Rosettestenen vejer imponerende 758 kg. Den er lavet af granodiorit og måler 112,3 cm i længden, 75,7 cm i bredden og 28,4 cm i tykkelsen.
Inden den blev fundet, var Rosettestenen indmuret i væggen på en osmannisk fæstning. Mange af Egyptens templer var allerede blevet ødelagt, og stenene genbrugt til byggeri.
Under sin ekspedition i Egypten beordrede Napoleon sine officerer til at registrere landets skatte – og han havde en klar plan om at tage artefakterne med til Frankrig.
Mens han arbejdede på en osmannisk fæstning i 1799, faldt ingeniøren Pierre-François Bouchard over Rosettestenen. Han indså straks, at inskriptionerne var noget helt særligt.
Efter Napoleons nederlag ved belejringen af Alexandria i 1801 beslaglagde briterne Rosettestenen som en del af deres krigsbytte og sendte den til England.
I 1802 blev Rosettestenen en del af British Museums samling. Før det blev den opbevaret i Montagu House, inden den fik sin plads i museets nuværende bygning i London.
I mange år fik besøgende på British Museum lov til at røre ved Rosettestenen. Mange lod fingrene glide over inskriptionerne. Billedet er fra museets egyptiske afdeling i 1932.
Det tog forskere over 20 år at tyde stenens tekster. Mens græsk og demotisk blev oversat hurtigt, krævede hieroglyfferne mange års intenst arbejde.
Den britiske videnskabsmand Thomas Young gjorde et afgørende gennembrud ved at identificere kongelige navne i hieroglyfferne, hvilket banede vejen for den fulde oversættelse.
Den franske egyptolog Jean-François Champollion tog forskningen et skridt videre, da han opdagede, at hieroglyffer ikke kun var symbolske, men også fonetiske – en revolutionerende indsigt.
Da Champollion indså, at han havde knækket koden til hieroglyfferne, løb han begejstret ud for at dele sin opdagelse – og besvimede på stedet af ren overvældelse.
I 1822 var Champollion endelig færdig med at oversætte Rosettestenen. Det blev et gennembrud, der åbnede døren til forståelsen af det gamle Egyptens sprog og kultur.
Under 1. Verdenskrig frygtede man, at bombninger kunne skade stenen. Derfor blev den midlertidigt flyttet til en dybtliggende jernbanestation for at beskytte den.
I 1972 fik Frankrig kortvarigt lov til at udstille Rosettestenen i Louvre for at fejre 150-året for Champollions oversættelse. Kort efter blev den returneret til England.
På grund af forskelle mellem de tre sprog findes der ikke én endegyldig engelsk oversættelse af Rosettestenen. Små variationer opstår afhængigt af tolkningen.
I 2003 anmodede Egypten officielt om at få Rosettestenen tilbage, da den anses for at være en central del af landets kulturarv. British Museum afviste dog anmodningen. På billedet ses Grand Egyptian Museum i Giza.
Selvom Egypten ikke fik stenen tilbage, donerede British Museum i 2005 en tro kopi af Rosettestenen i fuld størrelse – som en symbolsk gestus.
Rosettestenen er stadig en af de vigtigste nøgler til forståelsen af det gamle Egyptens sprog. Den spiller en central rolle i studiet af civilisationens historie og kultur.
Afkodningen af Rosettestenen revolutionerede egyptologien. Forskere fik endelig mulighed for at læse ældgamle tekster og få indsigt i Egyptens tro, politik og hverdagsliv.
At sikre Rosettestenens bevarelse er afgørende for fremtidig forskning. Den forbliver et ikon for sammenspillet mellem oldtidens Egypten og moderne videnskab.
I dag er Rosettestenen en af verdens mest berømte arkæologiske fund. Den er blevet et symbol på sproglig opdagelse og videnskabeligt gennembrud.
Diskussionen om, hvor stenen hører hjemme, fortsætter. Egypten fastholder sit krav om tilbagelevering og ønsker at få denne vigtige del af sin historie hjem igen.
Fundet af Rosettestenen var en skelsættende begivenhed i arkæologiens historie. Den gjorde det muligt at tyde ikke blot et sprog, men en hel tabt civilisation.
Opdagelsen af Rosettestenen gav os adgang til en glemt verden. Den skaber forbindelse mellem oldtidens Egypten og vores moderne forståelse af historien.
Kilder: (PBS) (History) (Mental Floss)
Utrolige fakta om Rosettestenen
Den mystiske egyptiske sten, der knækkede koden til hieroglyffer
livsstil Historie
Rosettestenen er et af historiens mest fascinerende fund – en sand nøgle til at forstå det gamle Egyptens hemmeligheder. Da den blev opdaget i 1799, var den en sensation. Med sine tre forskellige skriftsprog gjorde den det endelig muligt at tyde de mystiske hieroglyffer, som ellers havde været en uløst gåde i århundreder. Men historien om Rosettestenen handler ikke kun om sprog – den er også en fortælling om magtkampe mellem stormagter og en dramatisk rejse fra Egypten til British Museum.
Vil du vide mere? Klik dig videre og opdag de mest utrolige fakta om denne ikoniske sten!