Hvilke nationer forsøgte at holde sig uden for krigen?
Under Anden Verdenskrig var spioner helt uundværlige. Netværk som den franske modstandsbevægelse La Résistance spillede en central rolle i kampen mod tyskerne – og midt i det hele stod en kvinde, der skilte sig markant ud: Nancy Wake, bedre kendt som "Den Hvide Mus". Hun blev født i New Zealand, havde Māori-rødder og voksede op i Australien – og det var måske netop hendes baggrund, der gjorde hende ekstra frygtløs. Wake kastede sig hovedkulds ind i modstandskampen, blev ekspert i forklædninger og planlagde vilde missioner bag fjendens linjer. Hun var både klog, modig og et kæmpe problem for nazisterne. Gestapo jagtede hende som en af de allermest eftersøgte personer under krigen. Men hun slap gang på gang.
Dette er historien om et ekstraordinært liv, der stadig inspirerer den dag i dag. Klik dig videre, og lær mere!
Nancy Wake blev født i 1912 i New Zealand, men livet startede ikke nemt. Hendes far solgte familiens hjem og rejste tilbage til New Zealand, mens hun blev opdraget af sin mor i Sydney. Den barske begyndelse formede sandsynligvis den styrke og selvstændighed, der kom til at kendetegne hendes utrolige liv.
Med en arv i hånden og en stærk trang til frihed tog Nancy Wake som 20-årig hul på et nyt kapitel. Hun rejste via New York til England, hvor hun begyndte som journalist – et job, der hurtigt bragte hende tæt på tidens politiske og sociale omvæltninger.
I 1933, under en af sine første opgaver som journalist, interviewede Wake Adolf Hitler i Wien. Mødet gjorde et voldsomt indtryk og åbnede hendes øjne for den voksende trussel fra nazismen. Fra det øjeblik vidste hun, at hun ville kæmpe imod.
På en af sine rejser gennem Frankrig mødte hun Henri Fiocca, en velhavende industrimand fra Marseille. De blev gift, og netop i denne periode begyndte hun at få færten af den skjulte verden af spionage – en drejning, der snart skulle ændre alt.
Som hustru til en fremtrædende fransk forretningsmand havde Wake en frihed, de færreste kunne drømme om i det besatte Frankrig. Hun brugte den til at arbejde som kurér for modstandsbevægelsen og transporterede hemmelige beskeder og forsyninger, ofte til fods over Pyrenæerne.
Nancy Wake førte modigt flygtninge mellem skjulesteder i Sydfrankrig og videre over de sneklædte Pyrenæer. I isnende kulde og med fjenden tæt på hælene viste hun igen og igen, hvor langt hun var villig til at gå for frihed og retfærdighed.
Hun huskede, hvordan hun i korte pauser skiftede til tørre sokker for at undgå forfrysninger. Tyske vagter patruljerede kun i lavlandet, og i løbet af to et halvt år hjalp hun næsten 2.000 mennesker over bjergene, ofte kun få meter fra at blive opdaget.
Nancy Wake blev aldrig fanget, men hendes frygtløse indsats fangede hurtigt Gestapos opmærksomhed. Hun blev kendt som den mørkhårede kvinde, der hjalp folk ud af landet, og fik tilnavnet "Den Hvide Mus" for sin evne til at slippe væk hver gang.
Gestapos jagt på "Den Hvide Mus" blev mere og mere desperat. Da de til sidst fandt ud af, at det var Madame Henri Fiocca, de ledte efter, var det for sent – Wake var allerede stukket af over Pyrenæerne og ude af deres rækkevidde.
For ikke at vække mistanke blandt naboerne lod hun som om, alt var normalt. "Tilbage om lidt," råbte hun til sin mand, da hun gik ud ad døren, velvidende at hun aldrig kom tilbage. "Jeg græd hele vejen til Gare Saint Charles og op til Toulouse... Men jeg havde ikke noget valg," har hun senere fortalt.
Efter en hård flugt gennem Spanien og videre til England, fik Wake den frygtelige nyhed: Gestapo havde fanget hendes mand og forhørte ham for at finde hende. Da der gik uger uden livstegn, voksede hendes kampgejst, og hun besluttede sig for at tage tilbage og fortsætte modstanden.
I 1943 sluttede Nancy Wake sig til Special Operations Executive, grundlagt af generalmajor Sir Colin McVean Gubbins. Hun blev trænet som sabotør i England og Skotland – og lærte alt fra våbenbrug og nærkamp til at kende tyske uniformer, fly og at tale sproget flydende.
Under træningen udmærkede Wake sig også i kodning og afkodning af beskeder. Hvor mange valgte bibelcitater som kodeord, gik hun en helt anden vej og valgte frække limericks. Hendes humor og snarrådighed gik hånd i hånd.
Efter endt træning blev hun sendt tilbage til Frankrig i 1943 skjult i lastrummet på et Liberator-bombefly. Hun ankom til et land i ruiner, men var fast besluttet på at puste nyt liv i modstanden mod nazisterne.
Wake har siden sagt: "Jeg lignede ikke ligefrem en glamourøs Hollywood-spion." Hun bar overalls over silkestrømper og høje hæle, havde revolvere i lommerne, en tung frakke og faldskærm på ryggen og en håndtaske fyldt med kontanter og D-dags-instruktioner.
Hendes faldskærmslanding gik ikke som planlagt. Hun landede to marker for langt og endte viklet ind i et træ. Men hun fik sig fri, smed overallsene og gemte sig i en busk, hvor hun var klar til næste træk.
Ved landingsstedet blev hun mødt af Henri Tardivat, en ung franskmand, der stod og viklede hendes faldskærm ud af et træ. Med et charmerende smil sagde han: "Jeg håber, alle træer i Frankrig bærer så smuk frugt i år". Et øjeblik, hun aldrig glemte.
Selvom hun var omgivet af kærlighedshungrende franskmænd, forblev Wake tro mod sin mand. Med sin sædvanlige tørre humor sagde hun: "Det her land... meget bjergrigt og fyldt med fyrretræer… Og fyrretræer er altså ikke ligefrem romantiske".
I 1944 rykkede 20.000 tyske tropper ind for at knuse de 7.000 franske Maquis-krigere. Wakes radiooperatør blev nødt til at begrave sit udstyr. For at genetablere forbindelsen til England satte Nancy sig op på en cykel og begav sig ud på det, hun senere kaldte "den dér cykeltur".
På vej nordpå gennem fjendtligt besat område cyklede hun forbi adskillige tyske kontrolposter med urokkelig ro. Hun sagde selv om kvinders rolle i krig: "Hvorfor skulle vi bare stå og vinke farvel og strikke huer? En kvinde kunne slippe ud af mange situationer, en mand ikke kunne."
Undervejs blev hun stoppet ved en tysk vejspærring. Med fuld kontrol og fejlfrit fransk spurgte hun officeren: "Vil De kropsvisitere mig?" Forbløffet og overbevist om hendes uskyld svarede han: "Nej, frøken, De kan bare køre videre."
Efter 500 kilometers udmattende cykeltur – på kun 71½ time – nåede Wake frem. Hun fik kontakt med England og fik arrangeret næste nedkastning med mad, våben og ikke mindst en ny radio og koder til modstandskæmperne.
Efter cykelturen mødtes hun igen med Henri Tardivat, som inviterede hende med på et angreb mod Gestapos hovedkvarter i Montucon. Hun kaldte det "det mest spændende togt i mit liv", hvor hun løb ind ad bagdøren, kastede granater og forsvandt i kaosset.
Venskabet mellem Henri Tardivat og Nancy Wake varede livet ud. Han var så stolt af hende, at han insisterede på at opkalde sin datter efter hende – og måtte endda diskutere med præsten for at få det gennemført. "Hun er den mest feminine kvinde, jeg kender – indtil kampen begynder. Så er hun som fem mænd," sagde han om hende.
Efter Frankrigs befrielse i august 1944 fejrede Wake med sine tropper i Vichy. Men glæden fik en alvorlig undertone, da hun mødte en kvinde fra Marseille, der havde arbejdet på hotellet, hvor Wake og Henri blev gift, og minderne væltede frem.
Wake havde håbet at finde sin mand igen. Men kvinden kunne fortælle hende, at Henri var blevet tortureret og henrettet af tyskerne for at have nægtet at afsløre, hvor hun var. Nyheden knuste hende.
Efter krigen modtog Nancy Wake en lang række hædersbevisninger for sin enestående indsats. Hun blev blandt andet tildelt Legion d'Honneur – Frankrigs højeste militære ære – samt udmærkelser fra både Storbritannien og USA.
Trods hyldest fra hele verden skulle der gå mange år, før Australien fulgte trop. I 2004 blev hun udnævnt til Companion of the Order of Australia. Hendes kommentar? "De kan stikke den medalje op – og være glade for, det ikke er en ananas."
Kilder: (Grey Dynamics) (Wikipedia) (Anzac Portal) (Her Place Women's Museum Australia)
Nancy Wake: Gestapos mest eftersøgte spion
Hvordan én modig kvinde blev nazisternes værste mareridt
livsstil Anden verdenskrig
Under Anden Verdenskrig var spioner helt uundværlige. Netværk som den franske modstandsbevægelse La Résistance spillede en central rolle i kampen mod tyskerne – og midt i det hele stod en kvinde, der skilte sig markant ud: Nancy Wake, bedre kendt som "Den Hvide Mus". Hun blev født i New Zealand, havde Māori-rødder og voksede op i Australien – og det var måske netop hendes baggrund, der gjorde hende ekstra frygtløs. Wake kastede sig hovedkulds ind i modstandskampen, blev ekspert i forklædninger og planlagde vilde missioner bag fjendens linjer. Hun var både klog, modig og et kæmpe problem for nazisterne. Gestapo jagtede hende som en af de allermest eftersøgte personer under krigen. Men hun slap gang på gang.
Dette er historien om et ekstraordinært liv, der stadig inspirerer den dag i dag. Klik dig videre, og lær mere!