Forskere har opdaget: Atlanterhavet er ved at forsvinde -

Vores verdenskort er med havene store blå skillelinjer mellem kontinenterne – men det har ikke altid set ud, som det gør i dag. Engang var jordens landmasser samlet i et gigantisk superkontinent kendt som Pangæa. Måske ringer det en klokke fra skolens geografitimer? Hvis ikke, så får du en hurtig genopfriskning her: For ca. 175 millioner år siden – midt i den såkaldte i Jura-periode – gik Pangæa i opløsning. Årsagen? Pladetektonik, eller sagt på godt dansk: jordskorpepladernes bevægelse, og det formede vores nuværende oceaner. Men efterhånden som klimaet ændrer sig, og pladernes bevægelser intensiveres, står vi måske over for en omvendt udvikling, hvor Atlanterhavet kunne risikere at forsvinde helt.

Klik videre her, og lær mere om, hvorvidt Atlanterhavet engang bliver et fjernt minde.

© Getty Images

Pangæa går i opløsning -

Forestil dig – Sydamerika, Afrika, Indien, Antarktis og Australien var engang del af samme gigantiske landmasse.

© Shutterstock

Pangæa går i opløsning -

For omtrent 175 millioner år siden opstod Atlanterhavet i kløften mellem kontinenterne, da det enorme superkontinent Pangæa begyndte at splittes ad.

© Shutterstock

Kan Atlanterhavet forsvinde? -

Lige siden dengang er Atlanterhavet kun blev større og større. Men hvad hvis denne proces vendes om – kunne Atlanterhavet risikere at forsvinde?

© Shutterstock

Stillehavet trækker sig sammen -

I modsætning hertil har vi nemlig set, at Stillehavet kun bliver mindre, og processen er drevet af den tektoniske proces kendt som subduktion ved "Ildringen".

© Shutterstock

Subduktion -

Når Stillehavets plade bliver skubbet ind under andre plader (subduceres), indsnævres oceanet. Står Atlanterhavet over for samme skæbne?

© Shutterstock

Nyt studie -

Et nyt studie kigger nærmere på netop dette spørgsmål – kunne Atlanterhavet udvikle sin egen "Ildring"?

© Shutterstock

Nyt studie -

Et nyt kort afslører, at der er ved at udvikle sig en subduktionszone ud for Den Iberiske Halvøs kyst, og det kan have stor betydning for Atlanterhavets fremtid.

© Shutterstock

Portugals kyst -

Men det er ikke første gang, at forskere kigger på området. Allerede i 2013 blev der opdaget tegn på subduktion i Atlanterhavet ca. 200 km fra Portugals sydvestkyst.

© Shutterstock

Portugals kyst -

Zonen omfattede en revne, der dannedes i den eurasiske plade, og det skabte et brud på havbunden.

© Shutterstock

Scientific discovery -

I 2024 bekræftede forskere eksistensen af en aktiv subduktionszone ved Gibraltar, som indikerer store ændringer for Atlanterhavet. Det blev offentliggjort i Geology.

© Shutterstock

Gibraltarbuen -

Mange troede, at den var inaktiv, men nye studier viser, at Gibraltarbuen er alt andet end stillestående.

© Shutterstock

Avanceret teknologi -

Moderne teknologi gør det nu muligt at simulere Gibraltarbuens dannelse og forudsige dens udvikling.

© Shutterstock

Avanceret teknologi -

Hvis forskere finder ud af, hvordan buen blev dannet, kan de lave en model over dens udvikling over tid. Ifølge deres forskning vil tingene ændre sig i Gibraltarbuen.

© Shutterstock

To ander subduktionszoner i Atlanterhavet -

Atlanterhavet har to andre subduktionszoner – den ene i Scotiahavet ud for Antarktis, mens den anden De Små Antiller er i Caribien.

© Shutterstock

To ander subduktionszoner i Atlanterhavet -

Begge disse subduktionszoner blev dannet for flere millioner år siden. Subduktionszoner dannes ikke bare spontant, da ekstremt stærke tektoniske plader skal bøjes og knække.

© Shutterstock

Subduktions initiering og invasion -

Denne proces er afgørende for at forstå, hvordan oceaner vokser og aftager over tid. Det kan også til tider kaldes subduktionsinvasion.

© Shutterstock

Wilson-cyklussen -

Oceanerne følger en gammel cyklus på millardvis af år, hvor kontinenter først adskilles, og oceaner vokser, inden de begynder at skrumpe igen.

© Shutterstock

Wilson-cyklussen -

Vendepunktet i Wilson-cyklussen er, når subduktionsinitiering begynder. På dette tidspunkt begynder havet at skrumpe, indtil kontinenternes kanter støder sammen.

© Shutterstock

Signs of aging -

Vi kan tænke på subduktionszoner som tegn på havets aldring. Flere subduktionszoner betyder her, at Atlanterhavet viser tydelige tegn på en aldrende proces.

© Shutterstock

Middelhavets udvikling -

Middelhavet er et eksempel på et havområde, der skrumper, idet den oceaniske plade bliver skubbet ind under de europæiske og afrikanske kontinentalplader.

© Shutterstock

Middelhavets udvikling -

Forskeren João Duarte fra undersøgelsen i 2024 mener, at det "døende" Middelhav er skyld i fremkomsten af tektonisk aktivitet i Gibraltarbuen.

© Shutterstock

An earlier ocean fault -

Middelhavet kan have "fanget" subduktion fra et gammelt hav, der producerer revner, og som i sidste ende fører til en fejl i den litosfæriske plade.

© Shutterstock

Tektoniske skift -

Når tektoniske plader bevæger sig, ændres kontinenternes positioner, og det påvirker oceanernes tilstand og mulige forsvinden i fremtiden – som her med Atlanterhavet.

© Shutterstock

Forsvinder Atlanterhavet? -

Hvis Duartes beregninger er korrekte, kan Atlanterhavet måske møde sin ende om 220 millioner år. Så du har lidt tid at løbe på endnu!

© Shutterstock

Forsvinder Atlanterhavet? -

Når dette sker, vil Europa og Amerika ramme hinanden. Hele Atlanterhavet ville forsvinde fra jordens overflade – for altid.

© Shutterstock

Jordskælv -

Forskningen om Gibraltarbuen har ikke kun betydning for Atlanterhavet, men det betyder også, at Middelhavsregionen kan have større risiko for jordskælv.

© Shutterstock

Jordskælv -

Steder med subduktion oplever normalt de kraftigste jordskælv. Jordskælvet i Lissabon i 1755 var det kraftigste, der nogensinde er registreret langs Europas Atlanterhavskyst.

© Shutterstock

Apokalyptisk -

Selvom nogle forskere er enige i Duartes teorier, møder det apokalyptiske syn på Atlanterhavets fremtid også kritik.

© Shutterstock

Behov for mere forskning -

Flere geologer understreger, at der er brug for mere forskning, før man kan drage konklusioner om tektoniske pladers indflydelse på Atlanterhavets fremtidige skæbne.

Kilder: (Geology In) (GeoScienceWorld) (Cosmos Magazine) (National Geographic)

© Shutterstock