© Getty Images

CIA-kup -

I 1953 orkestrerede USA et kup i Iran for at vælte den demokratisk valgte premierminister Mohammad Mossadegh. Dette skabte dyb mistillid og fjendtlighed over for USA blandt iranerne, som så Amerika som en indblandende magt i deres suveræne anliggender.

© Getty Images

Shahens regime -

Efter kuppet støttede USA shahen af Iran, Mohammad Reza Pahlavi, hvis regime var kendt for undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser. Mange iranere så denne støtte som et tegn på, at USA støttede tyranni og udnyttelse, og det førte til endnu mere fjendskab.

© Public Domain

Den iranske revolution -

Revolutionen i 1979, som førte til shahens fald, var delvist drevet af anti-amerikansk stemning. Ayatollah Khomeini kom til magten som en stærk modstander af vestlig indflydelse.

© Getty Images

Et spørgsmål om ideologi -

Irans teokratiske regering er fundamentalt imod de sekulære og demokratiske værdier, som USA står for. Denne ideologiske konflikt er en af de primære årsager til den gensidige fjendtlighed, hvor Iran ser USA som en korrumperende indflydelse på islamiske værdier.

© Getty Images

Støtte til Israel -

USA's urokkelige støtte til Israel, Irans regionale ærkefjende, har været et stort stridspunkt. Siden revolutionen i 1979 har Irans regering krævet Israels ødelæggelse, mens USA ser Israel som en vigtig allieret i Mellemøsten.

© Getty Images

Eksport af revolution -

Iran har en vedvarende politik om at eksportere sin revolutionære ideologi, og det har alarmeret den amerikanske regering. Iran støtter shiamilitante grupper i hele Mellemøsten (som Hezbollah), som USA ser som destabiliserende og en trussel mod dets interesser og allierede i regionen.

© Getty Images

Gidselkrisen på den amerikanske ambassade -

I november 1979 stormede iranske militante den amerikanske ambassade i Teheran og tog 52 amerikanere som gidsler i 444 dage. Denne gidselkrise var en af de længste i verdenshistorien og forværrede forholdet betydeligt, med USA der indførte sanktioner og afbrød diplomatiske forbindelser.

© Getty Images

Iran-Irak-krigen -

Under Iran-Irak-krigen (1980–1988) støttede USA Irak under Saddam Hussein – med både efterretninger og økonomisk bistand. Iran så denne støtte som yderligere bevis på amerikansk fjendtlighed, og det forstærkede deres opfattelse af USA som en fjende.

© Getty Images

Iran Air Flight 655-hændelsen -

I 1988 skød den amerikanske flåde ved en fejl Iran Air Flight 655 ned og dræbte 290 civile. Denne tragedie gjorde dybt indtryk på iranerne og forstærkede troen på, at USA ikke værdsatte iranske liv.

© Getty Images

Sanktioner -

USA har tidligere indført omfattende økonomiske sanktioner mod Iran, som har haft alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Iran har offentligt fordømt sanktionerne og hævder, at de er en form for økonomisk krigsførelse med det formål at svække nationen og fremkalde et regimeskifte til USA's fordel.

© Getty Images

Stridigheder om atomprogrammet -

Irans atomprogram har været en stor kilde til konflikt. USA mistænker Iran for at forsøge at udvikle atomvåben, men Iran benægter. Forsøg på at begrænse Irans atomambitioner har ført til flere sanktioner og diplomatiske stridigheder.

© Getty Images

Militær tilstedeværelse i Golfen -

Den tunge amerikanske militære tilstedeværelse i Den Persiske Golf ses af Iran som en konstant trussel og en form for intimidering. USA begrunder sin tilstedeværelse med nødvendigheden af at beskytte skibsruter og allierede, mens Iran betragter det som imperialistisk.

© Getty Images

Attentatet på Qassem Soleimani -

I 2020 dræbte USA Qassem Soleimani, en topiransk general, i et droneangreb. Iran betragtede dette attentat som en krigshandling. Efterfølgende oplevede regionen en markant stigning i spændinger og gengældelsesaktioner mod amerikanske interesser.

© Getty Images

Stedfortræderkonflikter -

USA og Iran støtter modsatte sider i forskellige regionale konflikter, f.eks. i Syrien og Yemen (se billede). Disse stedfortræderkrige forværrer spændingerne, idet begge lande beskylder hinanden for at destabilisere regionen gennem deres indblanding.

© Getty Images

Medierne -

De amerikanske medier skildrer ofte Iran som en tilbagestående, fjendtlig nation, mens iranske medier fremstiller Amerika som en korrupt, imperialistisk magt. Skildringerne former offentlige opfattelser og opretholder fjendtlighederne på begge sider.

© Getty Images

Cyberkrigsførelse -

Begge nationer bruger ofte i cyberoperationer mod hinanden. I 2010 frigav amerikanerne en ondsindet computervirus kendt som Stuxnet, som målrettede Irans atomfaciliteter, som de håbede ville forårsage stor skade.

© Shutterstock

Spørgsmål om menneskerettigheder -

USA kritiserer ofte Iran for landets brud på menneskerettigheder som bl.a. behandlingen af politiske dissidenter og minoriteter. Iran anklager til gengæld USA for hykleri og peger på Amerikas egne menneskerettighedsproblemer og interventioner i udlandet.

© Getty Images

Strategiske alliancer -

USA ser alliancer med lande som Saudi-Arabien og Israel som essentielle for sin strategi i Mellemøsten. Iran betragter denne type alliancer som direkte trusler mod sin sikkerhed og indflydelse i regionen.

© Getty Images

Olie og energi -

Kontrol over mellemøstlig olie har altid været en kritisk bekymring for USA. Iran er en stor olieproducent og opfatter amerikanske politikker i regionen som forsøg på at dominere energiresurser og undergrave Irans økonomi.

© Getty Images

Terroristbetegnelser -

USA betegner Iran som en statssponsor af terrorisme med henvisning til dets støtte til grupper som Hezbollah og Hamas. Iran har ofte afvist disse betegnelser og hævder, at de støtter legitime modstandsbevægelser mod israelsk og vestlig aggression.

© Getty Images

Europæiske relationer -

Mens Europa ofte agerer som mægler mellem USA og Iran, kan de amerikanske sanktioner og politikker belaste og potentielt ødelægge de europæiske relationer med Iran.

© Shutterstock

Rusland og Kina -

Irans alliancer med Rusland og Kina har kompliceret USA's bestræbelser på at isolere Iran. Disse relationer giver Iran økonomisk og militær støtte og modvirker dermed USA's indflydelse. Resultatet er endnu mere fjendskab.

© Getty Images

Iransk nationalisme -

Som svar på historiske klager bruger iranske ledere ofte anti-amerikansk stemning til at samle indenlandsk støtte og legitimere deres styre.

© Getty Images

JCPOA - I 2018 trak USA sig ud af den fælles omfattende handlingsplan (Joint Comprehensive Plan of Action, JCPOA), som var en aftale om at begrænse Irans atomkapaciteter i bytte for sanktionslempelser. Tilbagetrækningen blev set af Iran som et forræderi og en underminering af tilliden, som uundgåeligt eskalerede spændingerne.

© Getty Images

Militære eskalationer -

Periodiske militære eskalationer mellem de to nationer, f.eks. nedskydning af droner eller angreb på olietankere, opretholder fjendskabscyklussen. Hver side ser hændelserne som aggression og forsvar, og det gør forsoning vanskelig.

© Getty Images

Humanitære bekymringer -

Sanktioner og konflikter påvirker almindelige borgere og forværrer ofte humanitære problemer. Denne humanitære konsekvens skaber mere vrede mod USA blandt iranerne, som lider under de økonomiske og sociale konsekvenser af disse politikker.

© Getty Images

Diplomatiske bestræbelser -

På trods af fjendtligheder har der været forskellige forsøg på diplomati i håb om at bygge bro mellem de to nationer, bl.a. FN's intervention. Tilliden er dog lav, og enhver fremgang er ofte skrøbelig og kræver vedvarende indsats og indrømmelser fra begge sider.

© Getty Images

Menneskelige relationer -

På trods af regeringernes fjendtligheder er der kulturelle og sociale udvekslinger mellem almindelige amerikanere og iranere. Interaktionerne kan skabe gensidig forståelse og modvirke negative stereotyper.

Kilder: (Business Insider) (Al Jazeera) (DW) (The New Yorker) (The Daily Star)

© Getty Images