Fantastiske billeder af verdens mærkeligste og mest sjældne vejrfænomener -

Vejret kan være temmelig uforudsigeligt, og der sker altid noget på himlen, hvad enten det er en betagende solnedgang eller et voldsomt tordenvejr. Men nogle meteorologiske fænomener overrasker selv de mest garvede vejrentusiaster og selv forskere. Men hvad er de særlige fænomener så?

I dette galleri præsenterer vid dig for nogle af verdens mærkeligste og mest sjældne vejrfænomener, lige fra ildtornadoer til solhunde, som heldigvis er blevet fanget på kamera. Er du nysgerrig? Klik videre og se de smukke billeder.

© Shutterstock

Mærkelige huller i skyerne -

Man mener at fallstreak-huller opstår, når vandtemperaturen i skyerne er under frysepunktet, men vandet endnu ikke er blevet til is.

© Shutterstock

Mærkelige huller i skyerne -

Når der dannes iskrystaller i disse huller, kan det gøre, at vanddråberne fordamper og efterlader et kæmpe hul.

© Shutterstock

Sne-donuts -

Sne-donuts eller sne-ruller dannes på samme måde som en snebold. Vinden griber fat i noget sne og ruller det hen over jorden, hvor den samler mere sne op, før den stopper. Sne-ruller får deres karakteristiske udseende, fordi de tyndere lag blæser væk, mens de dannes.

© Shutterstock

Sne-donuts -

Sne-donuts er sjældne, fordi de kræver perfekte vejrforhold. Sneen skal være våd nok, men ikke så våd, at den klæber til jorden.

© Shutterstock

Ildtornadoer -

Ildtornadoer, også kendt som ildvirvler, er hvirvelvinde, der suger gas og brændbart materiale ind. De er mest almindelige i forbindelse med store skovbrande, og temperaturen indeni tornadoen kan nå helt op over 1.000 grader.

© Getty Images

Microburst -

Mikroburst er det modsatte af en tornado, da de producerer nedadgående vindstød, der hurtigt spreder sig, når de rammer jorden.

© Shutterstock

Sprites -

Sprites er en type kold plasmaudladning, der opstår over et tordenvejr for at udligne de positive lynladninger, der frigives mellem skyen og jorden.

© Shutterstock

Sprites -

Sprites forekommer ca. 50-90 kilometer over jorden, så billeder af dem er meget sjældne.

© Shutterstock

Tvillingetornadoer -

Tvillingetornadoer dannes fra den samme stormcelle. De to tornadoer kan ses, hvis en ny tornado dannes, mens den anden dør ud, eller hvis den ene tornado er så stærk, at en anden mindre kraftig tornado kan dannes fra de hvirvler, som den første skaber.

© Shutterstock

Tvillingetornadoer -

Tvillingetornadoer er sjældne, og det sker ca. hvert 10.-15. år.

© Getty Images

Perlemorskyer -

Perlemorskyer dannes under meget kolde forhold og i høje højder. Når sollys passerer gennem vanddråberne, brydes det og skaber et smukt farvespektrum. I december 2023 blev der set et sjældent syn af perlemorskyer i Storbritannien.

© Getty Images

Fluctus-skyer -

Fluctus-skyer, også kaldet Kelvin-Helmholtz-bølger, opstår, når to forskellige luftlag bevæger sig med forskellige hastigheder. Når det øverste luftlag bevæger sig med en højere hastighed end det nederste luftlag, kan det forme toppen af et eksisterende skylag til en bølgelignende form.

© Shutterstock

Vandhvirvler -

Vandhvirvler er tornadoer, der dannes over vand eller bevæger sig fra land til vand. Svagere vandhvirvler er mindre farlige og varer kun i få minutter.

© Shutterstock

Vandhvirvler -

Nogle gange suger vandhvirvler fisk og frøer op fra vandet, hvorefter de ”regner” ned over jorden. I 1957 faldt tusindvis af små fisk, frøer og krebsdyr fra himlen under et regnvejr i Alabama.

© Shutterstock

Hvide regnbuer -

Hvide regnbuer, også kaldet en tågebuer, ligner en almindelig regnbuer, men opstår i tåge i stedet for regn. Når sollys passerer gennem tågevanddråberne, fremstår de hvide i stedet for farverige.

© Shutterstock

Lysende natskyer -

Lysende natskyer er skyer af frosset støv, der dannes ca. 50-86 kilometer over jordens overflade. De ses om natten på klare sommernætter.

© Shutterstock

Lysende natskyer -

Lysende natskyer kan også være et advarselstegn på klimaforandringer, da meget af den fugt, der er nødvendig for at danne dem, kommer fra metan, som er en drivhusgas. I takt med at metanforureningen er steget, er lysende natskyer blevet mere og mere almindelige.

© Shutterstock

Kuglelyn -

Kuglelyn opstår normalt tæt ved jorden under tordenvejr. Forskerne ved endnu ikke helt præcist, hvad der forårsager kuglelyn, men forklaringer omfatter luft eller gas, der opfører sig unormalt, samt højdensitetsplasma-fænomener.

© Shutterstock

Morning glory-skyer -

Disse skyer ligner kømpe rør på himlen. De kan være op til 965 kilometer lange og ses oftest i Australien i Carpentaria-bugten.

© Shutterstock

Morning glory-skyer -

Man mener, at disse skyer dannes, når en opdrift af luft skubber sig gennem skyerne og skaber deres karakteristiske rørformede udseende.

© Getty Images

Kæmpe hagl -

De kæmpe hagl falder fra himlen under kraftige tordenvejr. De dannes af normale hagl, der samler vanddråber, som fryser, mens de falder.

© Shutterstock

Kæmpe hagl -

Ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er verdensrekorden for den største haglsten 20,3 cm stor, og den faldt i South Dakota i 2010.

© Getty Images

Mammatus-skyer -

Mammatus-skyer har et stort vand- eller isindhold, hvilket skaber deres unikke, boblelignende udseende. Når disse skyer viser sig på himlen, betyder det som regel, at der er hårdt vejr på vej.

© Shutterstock

Lenticular clouds -

Linseformede skyer dannes på siden af et bjerg, når fugtig luft strømmer nedad og stabiliserer sig. Selvom disse ufolignende skyer ser rolige ud, er de kendte for at skabe turbulens.

© Getty Images

Superceller -

Superceller er en type konvektiv storm, der består af en roterende opdrift kaldet en mesocyclone. De producerer ofte kraftige hagl, voldsomt tordenvejr og tornadoer.

© Shutterstock

Superceller -

Superceller kan forekomme overalt i verden, men de findes mest i Great Plains-området i USA, der er kendt som Tornado Alley.

© Shutterstock

Grønne glimt -

Grønne glimt er et optisk fænomen, som kan opleves kort efter solnedgang eller før solopgang. De finder ofte sted over havet, når lys brydes gennem lagene i den nedre atmosfære. De grønne glimt varer kun et ganske kort øjeblik.

© Shutterstock

Halo -

Haloer opstår, når iskrystaller i tynde cirrusskyer reflekterer sollys og skaber illusionen af en ring omkring solen.

© Getty Images

Solhunde -

Ligesom haloer dannes solhunde, når solen er tæt på horisonten, og der er tynde cirrusskyer højt på himlen. Når lysstrålerne er lodrette, skaber de solhunde, som er lyspletter, der vises på hver sin side af solen.

© Shutterstock

Solhunde -

Solhunde blev set forskellige steder i midten og i de nordøstlige dele af USA i januar 2019 under en polarvortex (en stor lomme med meget kold luft).

Kilder: (Science Focus) (Ovo Energy)

© Shutterstock