© Getty Images/Shutterstock 

Nero (37-68 e.Kr.) -

Lucius Domitius Ahenobarbus blev født den 15. december 37 e.Kr. og fik senere navnet Nero Claudius Caesar Augustus Germanicus. Han var Roms femte og sidste kejser i det første dynasti Julio-Claudians.

© Getty Images

Tronarving -

Da Nero var tre år gammel, døde hans far. Hans mor Agrippina giftede sig senere med kejser Claudius (på billedet). Claudius adopterede drengen som sin arving og foretrak ham frem for sin biologiske søn Britannicus.

© Getty Images

Vejen til magten -

Nero overtog tronen i 54 e.Kr. i en alder af kun 16 år. Han blev kejser med støtte fra Praetorian Guard og Senatet.

© Getty Images

Ægteskabet med Claudia Octavia -

Som 16-årig blev Nero gift med Claudius' datter (altså hans stedsøster) Claudia Octavia (på billedet).

© Getty Images

Agrippinas indflydelse -

I begyndelsen af hans regeringstid fulgte Nero råd og vejledning fra sin mor Agrippina (på billedet).

© Getty Images

Senecas lære -

Han blev også undervist af filosoffen og statsmanden Lucius Annaeus Seneca (på billedet).

© Getty Images

Beskyttet af Prætorianergarden -

Disse to personer, sammen med den loyalitet og støtte, han fik fra Prætorianergarden, som var en eliteenhed af den kejserlige hær, hvis hovedformål var at beskytte romerske kejsere, betød, at Neros vej til magten var hurtig og uden forhindringer.

© Getty Images

Magtkamp mellem mor og søn -

Agrippina var allerede mistænkt for at have forgiftet sin mand Claudius for at hjælpe Nero med at overtage tronen, og hun begyndte senere at støtte Britannicus i et muligt forsøg på at gøre ham til kejser. Nero følte sig truet fik Britannicus forgiftet i al hemmelighed, og hansforhold til sin mor blev hurtigt værre. Magtkampen mellem Agrippina og hendes søn var begyndt. På billedet ses en mønt fra Rom i år 54 e.Kr., der viser af Nero og Agrippina.

© Getty Images

Mordet på Agrippina -

Da Nero var 21 år gammel, og efter alt at dømme træt af sin mors indblanding og dominerende indflydelse, fik han hende myrdet.

© NL Beeld

Konfrontation med Boudica -

I år 60-61 e.Kr. kom Boudica ind i billedet. Hun var en kvinde, som er kendt for at være meget målbevidst og for sin kampånd, der ledte dronning Boudica af den gamle britiske Iceni-stamme i et oprør mod Roms besættelsesstyrker. Boudica og oprørerne ødelagde Colchester, London og St Albans, før de blev besejret af romerske tropper. Sejren over krigerdronningen var noget, der gav Nero respekt i Rom, men det gjorde også Boudica til en national heltinde og et symbol på kampen for retfærdighed og uafhængighed.

© Getty Images

Mødet med Poppaea Sabina -

Der var imidlertid problemer i Nero og Octavias forhold. Ægteskabet havde aldrig været lykkeligt, og kejseren havde forskellige affærer bla.a med Poppaea Sabina (på billedet).

© Getty Images

Octavias død -

I løbet af sit otteårige ægteskab med Octavia fik Nero ingen børn, men i 62 e.Kr. blev Poppaea gravid. Den snedige Poppaea overtalte Nero til at blive skilt fra Octavia. Hun blev straks landsforvist og enten henrettet eller tvunget til at tage sit eget liv i juni 62 e.Kr. Hendes landsforvisning og død vakte forargelse blandt offentligheden, der sympatiserede med den trofaste Octavia. Ifølge den romerske historiker Tacitus beordrede Poppaea endda, at Octavias hoved skulle bringes til hende dels som bevis på, at hun var død, men også som en hån.

© Getty Images

Den store brand i Rom -

Den 19. juli 64 e.Kr. udbrød der brand tæt på Circus Maximus, sandsynligvis i en af købmandsbutikkerne på skråningen af Aventine, der overser den store arena.

© Getty Images

Et forfærdeligt inferno -

Branden tog hurtigt fat, og flammerne havde inden længe spredt sig til hele byen Rom. Infernoet rasede i ni dage, og kun fire af hovedstadens 14 distrikter blev skånet. Tre andre blev fuldstændigt ødelagt.

© Getty Images

Spillede Nero på en violin, mens Rom brændte? -

Der findes et gammelt udtryk, der siger, at Nero spillede violin eller lyra, mens Rom brændte. Problemet med denne påstand er dog, at violinen eller lyraen ikke eksisterede i 64 e.Kr. Hvis Nero spillede på noget, er det mere sandsynligt at han spillede på et strengeinstrument kaldet en kithara eller en lyra.

© Getty Images

Var Nero overhovedet i Rom? -

Da den store brand brød ud, var Nero slet ikke i Rom. Han befandt sig efter sigende i sin villa i Antium, der ligger ca. 56 km fra Rom.

© Getty Images

Var Nero ansvarlig for branden? -

Da Nero hørte nyheden om, at Rom stod i flammer, vendte kejseren straks tilbage til hovedstaden og gik i gang med at organisere hjælpeforanstaltninger. Senere troede mange dog, at han var ansvarlig for katastrofen ved at beordre, at branden blev påsat. Men hvorfor pegede de fingre ad ham?

© Getty Images

Domus Aurea -

Kort efter at branden blev slukket, brugte Nero det land, der var ryddet af branden, til at bygge det store og prangende Domus Aurea, eller Det Gyldne hus. Det blev set af mange som et symbol på grådighed og dekadence. Det enorme og prangende villakompleks var bl.a. omgivet af lysthaver og Nero opførte også Colossus Neronis, som var en 30 meter høj statue af sig selv.

© Getty Images

De Kristne fik skylden -

Tacitus skrev, at for at fjerne mistanken fra sig selv anklagede Nero de kristne for at have startet den store brand. Han sørgede for at mange blev arresteret og brutalt henrettet ved at have dem kastet for dyrene, korsfæstet og brændt levende. Denne grusomme henrettelsesmetode blev senere kendt som "Neros fakler".

© Getty Images

En grusom og sadistisk hersker -

Det er denne episode, der bl.a. har givet Nero ry for at være en af historiens mest sadistiske og grusomme ledere.

© NL Beeld

Poppaead død -

Disse barbariske handlinger, kom også til at gå ud over Poppaea. Ifølge den romerske historiker Suetonius døde Neros tredje hustru i 65 e.Kr., efter hun anklagede ham for at bruge for meget tid på spil. Kejseren fik et raserianfald og sparkede efter sigende Poppaea hårdt i maven. Der gik også rygter om, at Nero forgiftede hende.

© Getty Images

I sorg over Poppaeas død -

Moderne historikere mener, at Poppaea muligvis døde på grund af komplikationer i forbindelse med en abort eller fødsel. Uanset årsagen til hendes død, led Nero dyb sorg over at have mistet sin hustru.

© Getty Images

Den romersk-parthiske krig -

Højdepunktet af Neros regeringstid var Roms sejr over det Partherriget, der lå i det nuværende Iran. Den romersk-parthiske krig begyndte i 58 e.Kr. og sluttede i 63 e.Kr., da Nero og Vologases I., som var kongen af Parthian, fandtfrem til en diplomatisk løsning.

© Getty Images

Kroningsceremonien -

Aftalen gik ud på, at Tiridates, som var bror til Parthian-kongen, skulle udnævnes som konge af Armenien, men det var Nero der skulle krone ham. Kroningen fandt sted i Rom, hvor kejseren holdt en overdådig ceremoni i 66 e.Kr., som var designet til at fejre den forfængelige kejsers magt og storhed snarere end kroningen af en konge. Dette blev senere kaldt Neros gyldne dag.

© Getty Images

Et symbol på fred -

For at fejre begivenheden blev der fremstillet særlige mønter, der viste templet Janus med lukkede døre som et symbol på fred og afslutningen på krigen i Parthia.

© Getty Images

Afslutningen på krigen -

Kejseren opførte også Neros triumfbue for at fejre sine persiske sejre. Monumentet blev afbildet på bagsiden af en anden mønt, der var fremstillet for at fejre Partherrigets fald.

© Getty Images

Begyndelsen på slutningen -

På trods af at den megalomane kejser standsede et oprør ledet af Vindex, som var guvernøren i Gallien, støttet af Galba, der var guvernøren i Spanien, begyndte Nero i år 68 e.Kr. at miste sin magt.

© Getty Images

Neros dage var talte -

Galba begyndte at få mere og mere militær støtte, og Neros dage var talte. Han mistede derefter støtten fra Roms borgere på grund af en mangel på korn. Det var tydeligt, at enden var nær.

© Getty Images

Neros død -

Nero var forfulgt af hæren, forladt af sit folk og stod over for stor modstand fra den romerske regering, og han blev derfor erklæret en fjende af staten. Den 9. juni 68 e.Kr. tog den sidste kejser kejser i det første Julio-Claudians-dynasti sit eget liv.

© Getty Images

Neros minde -

I dag står ruinerne af Domus Aurea som en påmindelse om Neros ekstravagante og selvhøjtidelige personlighed. Det skal dog nævnes, at fremstillingen af Nero som en vanvittig tyrann primært var resultatet af gamle historikere, der var ivrige efter at fremstille ham i det dårligst tænkelige lys.

Kilder: (History) (Smithsonian Magazine) (British Museum) 

© Getty Images