© Getty Images

Berlinmuren -

I 1961 var der store forskelle i levevilkårene mellem Øst- og Vestberlin. Mange østtyskere flygtede til vest, og det fik Østberlins tyske demokratiske republik (DDR) til at opføre en stærkt bevogtet betonmur, der omringede Vestberlin og adskilte familier og samfund.

© Getty Images

Berlinmuren -

Murens opførelse mødte stor modstand, og mange civile blev dræbt i deres forsøg på at flygte over den. Den 9. november 1989 blev muren revet ned under protester og politiske omvæltninger, og det ses stadig som et eksempel på, hvordan revolution kan bekæmpe undertrykkelse.

© Getty Images

USA's involvering i Irak -

I marts 2003 erklærede præsident George W. Bush, at Irak og dets diktator Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Det førte til stor opbakning fra civile til at invadere landet og beslaglægge våbnene.

© Getty Images

USA's involvering i Irak -

Efter ni måneder og tusindvis af ofre blev Hussein fanget i december 2003 og henrettet 3 år senere. Regeringen bekræftede senere, at der ikke fandtes masseødelæggelsesvåben. I kombination med offentliggjorte optagelser af Husseins mishandling før henrettelsen har gjort, at folk har været stærkt splittet lige siden.

© Getty Images

Japansk-amerikanske interneringslejre under Anden Verdenskrig -

Efter angrebet på Pearl Harbor i 1941, udstedte præsident Franklin D. Roosevelt en bekendtgørelse, der førte til masseinternering af japansk-amerikanere. Borgerne blev tvunget til at flytte til lejre, der blev kaldt "relocation centers", fordi de blev anset som en trussel mod den nationale sikkerhed.

© Getty Images

Japansk-amerikanske interneringslejre under Anden Verdenskrig -

Forholdene i lejrene var umenneskelige, og de fleste familier blev tvunget til at bo tæt sammen i tre år eller mere. Deres liv, uddannelse og kultur blev uigenkaldeligt forstyrret, og denne periode betragtes ofte som et eksempel på den amerikanske regerings foragt for fremmede folkeslag.

© Getty Images

Borgerrettighedsbevægelsen -

Mellem 1954 og 1968 spredte en social bevægelse sig gennem USA for at afskaffe lovlig raceadskillelse og diskrimination. Borgerrettighedsaktivister som Rosa Parks og Martin Luther King Jr. fremhævede de dybe skel i det amerikanske samfund.

© Getty Images

Borgerrettighedsbevægelsen -

Borgerrettighedsloven fra 1964 og stemmeretsloven fra 1965 var afgørende, fordi de forbød raceadskillelse. Mange politikere og borgere modsatte sig dog lovgivningen. Bevægelsens ikke-voldelige protester blev ofte mødt med politibrutalitet, der stadig kan mærkes i dag.

© Getty Images

Massakren på Den Himmelske Freds Plads -

Efter døden af den reformvenlige kinesiske leder Hu Yaobang i 1989, samledes studerende på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for at mindes ham. Demonstrationen udviklede sig hurtigt til en protest mod korruption og for politiske reformer, og i løbet af halvanden måned voksede folkemængden til over en million.

© Getty Images

Massakren på Den Himmelske Freds Plads -

Natten til den 3. juni 1989 stormede kampvogne fra Folkets Befrielseshær pladsen og knuste protesterne, og mange mistede livet. Begivenheden har siden været meget omstridt, især på grund af den kinesiske regerings tilbageholdenhed med at offentliggøre det faktiske dødstal, som menes at være flere tusinde.

© Getty Images

Apartheid i Sydafrika -

Mellem 1948 og 1994 gjorde den hvide regering i Sydafrika raceadskillelse lovligt på alle livets områder – inklusive bolig og uddannelse. Brutal undertrykkelse blev normen, og sorte demonstranter blev ofte arresteret, tortureret eller dræbt.

© Getty Images

Apartheid i Sydafrika -

Lande og organisationer over hele verden indførte sanktioner mod den sydafrikanske regering, men apartheid fortsatte i årtier, indtil det blev afskaffet i 1994. Sydafrika kæmper stadig med racemæssig ulighed og splittelse, og mange aspekter af apartheid kan stadig mærkes i dag.

© Getty Images

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki -

Den 6. august 1945 detonerede USA en 4.400 kg tung uranbombe over den japanske by Hiroshima, hvor mere end 100.000 døde. Tre dage senere blev en anden bombe kastet over Nagasaki, og det tvang Japan til at overgive sig. Her regner man med, at yderligere 40.000 mennesker døde øjeblikkeligt.

© Getty Images

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki -

En meningsmåling samme år viste, at 85 % af amerikanerne støttede bombningerne, men denne opbakning faldt med tiden, efterhånden som rapporter om eftervirkningerne spredte sig globalt. Atomvåben er stadig et kontroversielt emne i USA, og begivenhederne i 1945 er de eneste gange, atomvåben er blevet brugt i en væbnet konflikt.

© Getty Images

Münchenaftalen -

Münchenaftalen blev underskrevet af Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien i 1938, og den tillod, at Nazityskland kunne annektere Sudeterlandet fra Tjekkoslovakiet – et område med mere end tre millioner mennesker.

© Getty Images

Münchenaftalen -

Aftalen var kontroversiel, fordi den var indbegrebet af eftergivenhedspolitikken, som ikke forhindrede Anden Verdenskrig, men tværtimod opmuntrede Hitlers ambitioner om at udbrede nazistiske idealer. Kritikere mener, at det var en diplomatisk fiasko, og at Tjekkoslovakiets suverænitet blev ofret for intet andet end en illusion om fred.

© Getty Images

Attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand -

Ærkehertug Franz Ferdinand, arving til tronen i Østrig-Ungarn, blev myrdet den 28. juni 1914 af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Hans død var den største udløser for Første Verdenskrig, som varede 4 år og resulterede i ca. 9 millioner soldaters død.

© Getty Images

Attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand -

Denne begivenhed var højst kontroversiel, da den førte til et komplekst net af alliancer og fjendtligheder, der kastede Europa ud i en ødelæggende konflikt. Attentatet fremhævede de ustabile politiske spændinger på Balkan og udløste en kædereaktion af militære mobiliseringer og krigserklæringer.

© Getty Images

USA's involvering i Vietnamkrigen -

Den konflikt, der udspillede sig mellem Vietnam, Laos og Cambodja fra 1955 til 1975, var stærkt præget af den amerikanske militære involvering. Det amerikanske regerings mål var at forhindre Sydvietnam i at blive kommunistisk, men det blev i stedet en kaotisk og langvarig krig.

© Getty Images

USA's involvering i Vietnamkrigen -

Tv kom rigtigt til på samme tid, og det betød, at borgerne for første gang kunne se krigens konsekvenser udfolde sig dagligt. Sociale og politiske protester brød ud i hele USA, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved regeringens troværdighed i forhold til krigen lige siden.

© Getty Images

Attentatet på John F. Kennedy -

USA's præsident John F. Kennedy blev myrdet den 22. november 1963 i Dallas. Den eneste mistænkte i drabet var en marinesoldat ved navn Lee Oswald, og han blev også dræbt to dage senere.

© Getty Images

Attentatet på John F. Kennedy -

JFK’s død har været omgærdet af konspirationer i mere end 60 år, og det er kun blevet værre af, at efterforskningsfiler fra den skæbnesvangre dag endnu ikke er blevet frigivet af regeringen. Det har skabt en masse kontroverser, hvor folk ikke forstår og spørg ind til, hvad den amerikanske regering forsøger at skjule.

© Getty Images

Cubakrisen -

Cubakrisen i 1962 var en 13-dages konfrontation mellem USA og Sovjetunionen, da amerikanske missiler blev sendt til Italien og Tyrkiet og derefter matchet af sovjetiske missiler i Cuba.

© Getty Images

Cubakrisen -

Krisen var meget kontroversiel på grund af den overhængende trussel om atomkrig, og den endte med, at Sovjetunionen trak deres missiler tilbage i bytte for, at USA lovede ikke at invadere Cuba. Begivenheden fremhævede de intense spændinger under den kolde krig, og hvor vigtig en betydning diplomatiske forhandlinger har.

© Getty Images

Den finansielle krise i 2008 -

Den globale finansielle krise var en alvorlig økonomisk krise udløst af kollapset af store finansielle institutioner i hele verden – især på boligmarkedet. Krisen førte til alvorlige økonomiske nedture, bankredninger og udbredt arbejdsløshed.

© Getty Images

Den finansielle krise i 2008 -

Mange mente på det tidspunkt, at finansinstitutionerne ikke blev holdt ansvarlige for krisen, og at den omfattende statslige indgriben, der var nødvendig for at stabilisere økonomien, ikke blev korrekt gennemført. Krisen rejste kontroversielle spørgsmål om regulering og økonomisk ulighed.

© Getty Images

Indian Removal Act -

Præsident Andrew Jackson underskrev Indian Removal Act (Loven om flytning af indianerne), så den blev lov den 28. maj 1830. Formålet var at presse indfødte stammer til at flytte til “ubeboede lande” i det vestlige USA og dermed give plads til vækst i sydøstlige stater. Indfødte grupper  blev dermed tvunget til at flytte mod deres vilje, ofte med vold.

© Public Domain

Indian Removal Act -

Loven blev mødt med mange protester fra hvide amerikanere, mens andre så den som nødvendig for udvidelsen af det amerikanske samfund. Regeringen fortsatte med at fordrive og fjerne indfødte stammer i det meste af det 19. århundrede, og moderne indfødte stammer oplever nu nogle af de højeste fattigdoms- og arbejdsløshedsrater i historien.

© Public Domain

Den Bolsjevikiske Revolution -

Mellem 1917 og 1923 medførte den russiske revolution store ændringer i Det Russiske Imperium. Det førte til afskaffelsen af det russiske monarki og etableringen af et kommunistisk regime under bolsjevikkerne ledet af Vladimir Lenin.

© Getty Images

Den Bolsjevikiske Revolution -

Revolutionen var yderst kontroversiel og udløste en borgerkrig i Rusland, som påvirkede global politik ved at fremme kommunistisk ideologi. Revolutionen førte til dannelsen af Sovjetunionen og ændrede markant det 20. århundredes forløb, idet den polariserede meninger om socialisme og kommunisme verden over.

Kilder: (Britannica) (History) (Khan Academy) (National Geographic Society)

© Getty Images