© Shutterstock

Ugen på syv dage -

Most of us organize our lives based on time. Days, weeks, months, years, etc. are the basis of our time management. But have you ever questioned why weeks have seven days?

© Shutterstock

Oprindelsen af ugen på 7 dage -

Historien om ugen på 7 dage har dybe historiske rødder, som strækker sig tilbage til de gamle sumerere og babylonerne. Og som har været brugt i årtusinder nu.

© Shutterstock

Månens indflydelse på en 7-dages uge -

Er du klar over, at vores 7-dages uge faktisk er inspireret af månens faser? Det tager ca. 7 dage for månen at bevæge sig fra den ene fase til den næste, og de gamle civilisationer kiggede mod himlen for råd.

© Shutterstock

Romerne -

I år 321 e.Kr. skiftede kejser Konstantin den romerske kalender på 8 dage ud med denne på 7 dage. Men hvad kom det til at betyde?

© Shutterstock

Nye navne -

Før de skiftede over til en uge på 7 dage, anvendte romerne bogstaver som betegnelser for dagene. Med skiftet fik dagene nye navne.

© Getty Images

Ikke den første -

Romerne var dog langt fra de første – andre som jøderne, perserne og grækerne havde nemlig allerede taget den 7-dages uge til sig.

© Shutterstock

Sådan navngav Romerne dagene -

Romernes navngivning af ugens dage var baseret på syv himmellegemer, hvoraf de fleste var opkaldt efter guder i romersk mytologi. Men hvordan blev disse navne valgt, og hvilken orden fulgte de?

© Shutterstock

Sådan navngav Romerne dagene -

Romerne organiserede ugen fra søndag til lørdag, og de navngav dagene i den specifikke rækkefølge.

© Shutterstock

De romerske navne -

Navnene blev altså: Dies Solis ("Solens dag"), Dies Lunae ("Månens dag"), Dies Martis ("Mars' dag"), Dies Mercurii ("Merkurs Dag"), Dies Jovis ("Jupiters dag"), Dies Veneris ("Venus' dag") og Dies Saturni ("Saturns dag").

© Getty Images

Romerske sprog -

Mange af de sprog bruger stadig variationer af de gamle romerske navne på ugens dage. Hvis du taler spansk, portugisisk eller fransk, vil navnene altså nok lyde bekendte.

© Shutterstock

Nordiske sprog og engelsk -

I modsætning til de romanske sprog, stammer engelsk og de andre nordiske sprog fra en helt anden rod – vi er nemlig germanske sprog.

© Shutterstock

Nordiske sprog og engelsk -

Så selvom flere romerske navne kan genkendes, har mange af ugens dage navne, der stammer fra nordisk mytologi. Men hvilke er fra Rom, og hvilke er fra nordisk mytologi og sagaerne?

© Shutterstock

Oldengelsk -

Det er fascinerende at se, hvordan oldengelsk lånte fra romersk kultur. Tre af ugens dage har deres navne direkte fra Rom.

© Shutterstock

Romersk arv -

Dies Solis (Sunday / Søndag), Dies Lunae (Moon Day / Mandag), and Dies Saturni (Saturday) er nogle af dem, du nok kan genkende her.

© Shutterstock

Søndag -

Søndag, eller "Sunnandæg" på oldengelsk, var dedikeret til solen.

© Getty Images

Søndag -

I germansk mytologi blev solen personificeret af gudinden Sunna. På latinske sprog kan du ofte se navnene, der stammer fra dies dominicus (Herrens dag).

© Getty Images

Lørdag -

Denne dag har en direkte forbindelse til Saturn, både som den romerske gud og planeten. Fra "Dies Saturni" til "Sæturnesdæg" i oldengelsk og til sidst "Saturday" i moderne engelsk. På dansk kommer navnet fra laugardagr, som betyder vaskedag. Lidt mere lavpraktisk.

© Getty Images

Mandag -

Ligesom søndag henviser mandag også til himmellegmerne – denne gang til månen. Fra "Dies Lunae" til "Monandæg" i oldengelsk. Månen blev personificeret af den germanske gud Mani, som gav os "Monday" og "Mandag" – eller mere direkte "månedag".

© Getty Images

Mere end planeter -

Mens søndag, mandag og lørdag har klare forbindelser til både romersk og nordisk tradition, hvad med de andre ugedage? Hvordan fik dage som tirsdag, onsdag, torsdag og fredag deres navne?

© Shutterstock

Tirsdag -

Tirsdag tager sit navn fra "Tiwesdæg" på oldengelsk eller Týsdagr på oldnorsk. Den er opkaldt efter guden Tiw eller Tyr, som var krigsguden i nordisk mytologi.

© Public Domain

Tirsdag -

Dette navn afspejler overgangen fra den romerske krigsgud Mars' dag, "Dies Martis", til en dag dedikeret til en lignende figur i de nordiske myter.

© Getty Images

Onsdag -

Midt i ugen har vi Dies Mercurii – nemlig onsdag. Den blev kaldt "Wodnesdæg" på oldengelsk og "Óðinsdagr" på oldnordisk. Dagen var dedikeret til Woden, også bedre kednt som Odin.

© Getty Images

Onsdag -

Odin var den øverste gud i nordisk mytologi og ækvivalent til Merkur i romersk mytologi. Det viser igen, hvordan germanske traditioner blandede sig med andre kulturer – her med visdommens og krigens gud.

© Getty Images

Torsdag -

Dies Jovis ("Jupiter's Day") – eller torsdag på dansk – er opkaldt efter Thunor eller Thor, tordenguden i nordisk mytologi. "Thunresdæg" på oldengelsk og "Þórsdagr" på oldnordisk.

© Getty Images

Torsdag -

overgangen fra Jupiter, den romerske himmelgud, til en dag dedikeret til kraften fra torden og storm. Thors mægtige hammer genlyder i navnet på ugens fjerde dag, hvilket bringer en følelse af styrke og beskyttelse ind i vores kalender.

© Public Domain

Fredag -

Fredag – Dies Veneris ("Venus' Day") fik sit navn fra "Frigedæg" på oldengelsk, som enten refererer til gudinden Frigg eller Freya.

© Getty Images

Fredag -

Begge disse figurer er centrale i nordisk mytologi, ofte forbundet med kærlighed og skønhed, men også med krig og død. Det er en dag, der hylder de feminine guddommelige.

Kilder: (Grunge)

© Getty Images