© Getty Images

73.000 f.Kr. -

Der er en teori om, at der var et kæmpe vulkanudbrud kendt som Toba-katastrofen omkring det nuværende Lake Toba på Sumatra i Indonesien. Man mener at katastrofen resulterede i at hele planeten blev kølet ned i årevis, og det var faktisk tæt på at udrydde alle menneskearterne på Jorden.

© Getty Images

536 -

Året 536 kaldes ofte et af de værste i historien. Hvorfor? Et kæmpe vulkanudbrud (formodentlig på Island) resulterede i lave temperaturer og mørke over Europa, Mellemøsten og dele af Asien. Mangel på sollys påvirkede afgrøderne, hvilket skabte hungersnød. Det Romerske Imperium var lige faldet, så alt var virkelig kaotisk.

© Getty Images

542 -

Man mener, at der døde mellem 25-50 millioner mennesker fra 541-542. Det var ca. en fjerdedel af verdens befolkning på daværende tidspunkt. Hvad var årsagen? Den justinianske pest.

© Getty Images

542 -

Den justinianske pest var katastrofal, og mange af dem, der ikke døde af pesten, døde til sidst af sult, da kornpriserne steg gevaldigt på grund af pesten.

© Public Domain

1316 -

Livet i Europa var langt fra nemt i 1300-tallets. Høsten mislykkedes i 1315, og det samme skete igen i 1316. Resultatet var udbredt hungersnød. Det var ikke før sommeren 1317, at vejret skiftede så afgrøder kunne trives. Begivenheden blev kendt som den store hungersnød fra 1315–1317.

© Getty Images

1347 -

1347 var året hvor pesten, også kendt som den sorte død, var på sit højeste, og det var virkelig en forfærdelig tid at leve i. Man mener at ca. 200 millioner mennesker, eller cirka 60 % af Europas befolkning, døde i løbet af 8 år.

© Getty Images

1492 -

I 1492 bragte Columbus og hans besætning sygdomme til den ”nye verden”. Det betød at millioner af mennesker døde, efter europæerne satte fod på det amerikanske kontinent. Da vi nåede ind i det 16. århundrede, var stort set hele den indfødte befolkning blevet dræbt.

© Getty Images

1492 -

I Europa erobrede spanierne Granada fra maurerne. Næsten 500.000 muslimer fra landet blev enten dræbt, fordrevet eller gjort til slaver.

© Getty Images

1520 -

I 1520 bragte de spanske erobrere endnu mere sygdom og død til de indfødte i Amerika. Det anslås, at mellem 60-90 % af den lokale befolkning blev udryddet i løbet af et år på grund af kopper.

© Getty Images

1576 -

1576 var året for en tragisk hændelse, der blev kendt som Belejringen af Antwerpen, som fandt sted i det daværende Spanske Nederlande. Det var kort og godt en massakre, som stod på i 3 dage og kostede ca. 7.000 mennesker livet.

© Getty Images

1576 -

Oprøret blev udført af spanske soldater, der ikke havde var blevet betalt af kongen for deres tjenester. Denne begivenhed fik økonomiske konsekvenser i hele Europa.

© Getty Images

1601 -

I 1601 led verden under endnu et vulkanudbrud. Denne gang i Peru. Det resulterede i hungersnød i Rusland. Hvordan? Vulkanudbruddet forårsagede en vulkansk vinter, som førte til rekordlave temperaturer, og det påvirkede afgrøder i hele verden. Det anslås, at ca. 2 millioner mennesker sultede ihjel i Rusland. Dvs. at ca. en tredjedel af russerne døde af sult i 1601.

© Getty Images

1601 -

Ifølge historiske kilder blev der alene dette år begravet 127.000 mennesker i en massegrav i Moskva. Udbruddet påvirkede også høsten i andre europæiske og asiatiske lande, men Rusland var det land, der blev hårdest ramt.

© Getty Images

1783 -

I 1783 gik Laki vulkanen på Island i udbrud. Udbruddet var så stort, at asken og gasserne påvirkede klimaet over hele verden. En stor del af den nordlige halvkugle havde slet ikke sommer det år.

© Getty Images

1783 -

Det gik dog værst ud over Afrika og Indien, hvor monsunen blev påvirket. Det betød, at de ikke fik regn det år, hvilket forårsagede alvorlig tørke. Dette resulterede i hungersnød over hele den indiske subkontinent og mange andre steder. Man mener, at 11 millioner mennesker sultede ihjel under Chalisa-hungersnøden.

© Getty Images

1816 -

I april 1816 udbrød stratovulkanen Mount Tambora i Indonesien, hvilket førte til apokalyptisk mørke og kulde over hele verden. Det var så slemt, at 1816 blev kendt som "året uden sommer." Temperaturerne faldt så meget, at det sneede i juni både i Nordamerika og Europa. Dette gik naturligvis ud over afgrøderne og resulterede i hungersnød.

© Public Domain

1848 -

Ja, 1848 blev kendt som revolutionens år i hele Europa, men det var også et år med 12 måneders konstant vold og ødelæggelse, og utallige mennesker døde af sult. Dette år var også højdepunktet af den store irske hungersnød.

© Getty Images

1914 -

I begyndelsen af 1914 var der fred i Europa, men det ændrede sig hurtigt. 1. verdenskrig brød ud i juli og markerede begyndelsen på moderne krigsførelse. 1. Verdenskrig bød på nye og hidtil usete våben og taktikker, som resulterede i, at millioner af mennesker døde.

© Getty Images

1919 -

Den gode nyhed var, at 1. Verdenskrig sluttede i november 1919. Den dårlige nyhed var, at Den Russiske Borgerkrig var i fuld gang, i USA blev forbudstiden introduceret i, og den værste begivenhed af dem alle, var den spanske influenza, der startede i 1918, og som kostede millioner af mennesker livet i sit andet år.

© Getty Images

1933 -

Den store depression betød at én ud af fire amerikanere mistede deres job. Det var fire år efter Wall Street Crashet i 1929, og ca. 15 millioner mennesker var arbejdsløse.

© Getty Images

1933 -

I Europa så tingene heller ikke lovende ud. Bemyndigelsesloven fra 1933 blev vedtaget i Tyskland, og Hitler fik diktatoriske rettigheder. Det førte bl.a. til åbningen af den første nazistiske koncentrationslejr i Dachau.

© Getty Images

1943 -

1943 var muligvis det værste år under 2. Verdenskrig, hvor kampene og Holocaust var på sit højeste. Man mener, at ca. 1,2 millioner jøder blev deporteret i løbet af de første 6 måneder det år, og mange af dem blev sendt i koncentrationslejre.

© Getty Images

1943 -

Storbritannien hentede også meget mere mad fra sine indiske kolonier, hvilket førte til sult i Bengal-provinsen, hvor ca. 3 millioner mennesker døde af sult.

© Getty Images

1943 -

I mellemtiden var der store racemæssige spændinger høje i USA, da sorte amerikanere blev sendt i krig for at kæmpe for frihed i udlandet, men derhjemme havde de ikke selv lignende rettigheder. De stod også over for segregation i militæret.

© Getty Images

1945 -

Året, hvor 2. Verdenskrig sluttede, var også et af de værste år at leve i. I august 1945 kastede USA to atombomber over Japan, som kostede tusindvis af mennesker livet. Forfølgelsen af jøderne var også stadig i fuld gang. Man mener, at mellem 70-85 millioner mennesker mistede livet under konflikten.

© Getty Images

1968 -

I 1968 oplevede Amerika mordene på Robert Kennedy og Martin Luther King Jr. Der udbrød civile uroligheder i hele landet, og Vietnamkrigen var i fuld gang, hvor Tet-offensiven førte til store tab blandt de amerikanske styrker.

© Getty Images

1968 -

Tingene var ikke meget bedre på den anden side af Atlanterhavet. Pragforåret, som er betegnelsen for den liberalisering og demokratisering, der fandt sted i Tjekkoslovakiet, hvor sovjetiske tropper invaderede landet.

© Getty Images

1968 -

Studenterdemonstrationer, strejker, protester og besættelser i Frankrig blev kendt som Majrevolten eller Majoprøret j 1968. Det førte til sociale ændringer, men begivenhederne havde ikke den ønskede politiske effekt.

© Getty Images

2001 -

Terrorangrebene den 11. september 2001 dræbte tusindvis af mennesker i USA. Men konsekvenserne af begivenheden dræbte endnu flere. "Krigen mod terror" førte til invasionerne af Afghanistan og derefter Irak.

© Getty Images

2001 -

Det havde også indflydelse på borgerlige frihedsrettigheder over hele verden, herunder ændringer i luftfartssikkerhedsbestemmelserne. Det var virkelig et år præget af usikkerhed, frygt og død.

© Getty Images

2020 -

COVID-19-pandemien dræbte millioner af mennesker og havde en stor indvirkning på hele verden. Selvom tallene lyder dramatiske, ville dødstallet helt sikkert have været meget højere, hvis pandemien var sket før i tiden.

Kilder: (History Collection) (Listverse) (History Defined) (TopTenz)

© Getty Images