© Shutterstock

Kohl -

Kohl er en sort eyeliner, som var meget populær i det gamle Egypten hos både mænd og kvinder i alle samfundslag. Udover det kosmetiske formål, mente man også, at den mørke farve omkring øjnene beskyttede mod solen.

© Getty Images

Henna -

Henna er lavet af tørrede og pulveriserede hennablade, som blev brugt til at farve hud, hår og negle under Mughal-imperiet i Indien. Både mænd og kvinder fik dekoreret kroppen med smukke henna-mønstre i forbindelse med særlige lejligheder. Traditionen lever stadigvæk i dag.

© Getty Images

Olivenolie -

Både de gamle grækere og romerne brugte olivenolie som en populær fugtighedsgiver og et renseprodukt. Grækerne mente, at olivenolie havde helende egenskaber for huden, og kvinder brugte det til at holde huden på kroppen og i ansigtet sund, hydreret og smidig. Romerne brugte ikke kun olivenolie som et fugtgivende middel. De brugte det også til at lave parfumede balsamer og salver til massage.

© iStock

Ricinusolie -

Man har fundet ricinusolie i grave 4000 f.v.t., og man mener, at olien blev brugt både på huden for at behandle lidelser og i håret på grund af dets nærende egenskaber.

© Shutterstock

Rød okker -

I det gamle Grækenland fra 700-480 f.v.t. brugte kvinder typisk rouge lavet af rød okker til at farve kinderne.

© Shutterstock

Indigo -

Indigopulver er blevet brugt til blåfarvning i mange, mange år. Denne farve er en af verdens ældste farvestoffer, og i Indien blev indigo brugt til håret for at give det en flot brun eller sort farve, ofte ovenpå henna.

© Shutterstock

Honning -

Honning har været brugt til hudpleje i årevis på grund af de antibakterielle, antioxidative og fugtbevarende egenskaber. Berømte kvinder fra oldtiden brugte det flittigt: Cleopatra badede fx i mælk og honning for at bevare sin ungdommelige hud.

© Shutterstock

Rosenvand -

Rosenvand er et biprodukt fra produktionen af rosenolie, som er en proces, der blev udviklet af den persiske videnskabsmand Avicenna i det 10. århundrede. Rosenvand har beroligende og fugtgivende egenskaber og blev brugt til at blødgøre og fugte huden i det gamle Persien.

© Shutterstock

Bivoks -

Bivoks var et multiprodukt i oldtidens Grækenland. Den blev blandet med rød okker for at lave en form for læbepomade og brugt i håret til at holde på flotte frisurer. Hvis man virkelig ville skille sig ud, kunne man bruge farvet bivoks for at få en iøjnefaldende hårfarve.

© Shutterstock

Kul -

Kul er blevet populært igen inden for kosmetik i de senere år, men brugen stammer fra langt tilbage i tiden. I Egypten, Rom og Grækenland blev kul brugt som en effektiv øjenskygge, og når det blev blandet med olivenolie, kunne kul bruges som eyeliner.

© Shutterstock

Sandaltræ -

De gamle indere brugte ikke kun vidundermidlet sandaltræ til religiøse formål, men også på grund af dets antioxidante egenskaber. Den behagelige duft gjorde det også populært som parfume.

© Shutterstock

Venetiansk ceruse -

Dette hvide kosmetikprodukt baseret på bly var toppen af poppen i renæssancen. Det indeholdt efter sigende bly fra Venedig og gav ansigtet en bleg teint, der var højeste mode på det tidspunkt. Bly er dog ekstremt giftigt, og brugerne oplevede hårtab, tab af øjenbryn og tænder, samt tidlig demens. Blyforgiftning kan også føre til kramper, barnløshed og død.

© Shutterstock

Rouge -

I 1700-tallet var rouge, som farver kinderne eller læberne i forskellige røde nuancer, særdeles populært. Det franske aristokrati brugte især rouge for at give indtryk af, at man havde en sund hudfarve. Ligesom venetiansk ceruse var rouge fremstillet af tvivlsomme ingredienser som bl.a. karmin, der er et blybaseret pigment.

© Shutterstock

Vaseline -

Vaseline blev opfundet i 1800-tallet af kemikeren Robert Chesebrough. Han opdagede stoffet i forbindelse med udvinding af petroleum fra oliebrønde i Pennsylvania, hvor han bemærkede, at oliearbejdere brugte det til at hele sår og forbrændinger. Chesebrough patenterede det under navnet Vaseline og begyndte at sælge det som et multiprodukt. Det blev for alvor populært inden for hudpleje på grund af dets fugtgivende og beskyttende egenskaber.

© Shutterstock

Parfume -

Parfume har en lang historie bag sig, der strækker sig flere tusind år tilbage. Det stammer fra oldgamle civilisationer som Egypten, Mesopotamien og Kina, hvor man brugte naturlige ingredienser som blomster, urter og krydderier til at skabe dufte. I renæssancen blev parfumefremstilling mere raffineret, og i det 20. århundrede førte kemiske fremskridt til udviklingen af syntetiske dufte.

© Shutterstock

Talkum -

De gamle egyptere brugte formalet talkum på kroppen for at holde huden tør og mindske friktion. I Vesten blev det populært i 1800-tallet, og i 1900-tallet blev det for alvor markedsført til alt muligt lige fra babypleje til almindelig hygiejne.

© Shutterstock

Mascara -

Den moderne mascara, som vi kender den i dag, så dagens lys i 1800-tallet. I 1830 udviklede Eugène Rimmel den første kommercielle mascara på markedet, som var lavet af vaseline og kulstøv. Produktet blev konstant forbedret i det 20. århundrede med nye formler, børstetyper og vandfaste varianter.

© Shutterstock

Neglelak -

I det gamle Kina fremstillede man neglelak af bivoks, gummi arabicum, farvet pulver og æggehvider. Både mænd og kvinder brugte det til at vise deres sociale status. I det 20. århundrede begyndte neglelakken, som vi kender den i dag, at tage form. Den franske makeupartist Michelle Menard krediteres ofte for at have opfundet den moderne neglelak i 1920'erne.

© Shutterstock

Foundation -

Traditionen med at lægge en base i ansigtet stammer helt tilbage til oldtiden, hvor man brugte ler, mineraler og farvestoffer fra planter. Det moderne koncept med foundation opstod dog først i begyndelsen af 1900-tallet. Skuespillere på scenen skulle dække urenheder under det skarpe lys på teatret, og det kickstartede udviklingen. Gennem 1920'erne og 30'erne (i takt med filmens fremkomst) forbedrede makeupartister formlerne, så man kunne opnå et mere naturligt look på det hvide lærred.

© Shutterstock

Concealer -

Concealer blev ligesom foundation populært i 1920'erne og 30'erne. Makeupartister begyndte at bruge federe og mere cremede produkter til at skjule urenheder på skuespillernes ansigter. I 1950'erne og 60'erne fulgte udviklingen med flydende formler og concealere i stiftform takket være den fremadstormende skønhedsindustri.

© Shutterstock

Læbestift -

Den moderne læbestift, som vi kender den i dag, stammer fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I 1884 skabte det franske parfumefirma Guerlain den første læbestift i en tube lavet af bivoks, ricinusolie og hjortetalg. Læbestiften blev mere og mere populær i løbet af 1900-tallet, og der dukkede farver, formler og emballagedesigns op.

© Shutterstock

Deodorant -

Deodorantens historie kan spores helt tilbage til de gamle egyptere, der brugte duftende olier på kroppen for at skjule ubehagelige lugte. I 1888 opfandt Edna Murphey den første kommercielle deodorant, som var en creme til armhulerne, der neutraliserede bakterierne, som forårsager den dårlige lugt.

© Shutterstock

Shampoo -

Ordet "shampoo" stammer fra det sanskrittiske ord champu, som betyder at massere eller ælte. Folk masserede hovedbunden med forskellige olier og urter for at rense og pleje håret. I starten af 1900-tallet udviklede Hans Schwarzkopf den første flydende shampoo. Hans formel var mere skånsom mod hår og hovedbund sammenlignet med tidligere versioner, og produktet blev hurtigt populært.

© Shutterstock

Hårgel -

En af de tidligste udgaver af moderne hårgel blev skabt i 1920'erne. Den gav både hold og glans til de populære frisurer fra dengang. I løbet af 1900-tallet blev formlerne mere avancerede med tilsætning af syntetiske polymerer og kemikalier, der gav stærkere hold og mere holdbare frisurer.

© Shutterstock

Mundskyl -

I gamle kulturer som fx Egypten, Grækenland og Rom brugte man naturlige ingredienser som eddike, urter og salt til at skylle munden. Den moderne form for mundskyld dukkede op i 1800-tallet og 1900-tallet. Formlerne indeholdt ofte alkohol, æteriske olier og antiseptiske ingredienser, der gav en friskere ånde og dræbte bakterier.

© Shutterstock

Hårbalsam -

I starten af 1900-tallet var hårbalsam simple blandinger af naturlige ingredienser som olier, animalske fedtstoffer og urter. I løbet af 1950'erne begyndte virksomheder at udvikle mere sofistikerede formler målrettet forskellige hårtyper og problemer.

© Shutterstock

BB-creme -

BB står for "beauty balm" eller "blemish balm", og cremen blev opfundet i Tyskland i 1960'erne. Den blev udviklet til at give flere fordele på én gang: fugtighedscreme, foundation og solbeskyttelse. I 1980'erne blev BB-cremen superpopulær i Sydkorea, hvor den blev videreudviklet med endnu mere hudpleje og en lettere konsistens.

© Shutterstock

Bronzer -

Bronzer for alvor et hit efterhånden som en solbrun hud blev mere trendy i 1970'erne og 80'erne. Kosmetikfirmaer skabte creme, pudder og flydende produkter i forskellige nuancer, så man nemt kunne opnå et look med en lækker solbrun farve i ansigtet.

© Shutterstock

Setting spray -

Setting spray blev opfundet i 1980'erne, hvor makeupartister og performere havde brug for holdbare løsninger til scenen. Det blev starten på de første setting sprays, hvor man brugte en forstøver til at dække ansigtet med et fint lag væske, der fik makeuppen til at holde længere.

Kilder: (Spa MD) (Cosmetics Info) (The Cut) (World History Encyclopedia)

© Shutterstock