© Shutterstock

Hvad er det? -

Agorafobi involverer frygt for steder med mange mennesker, offentlig transport, åbne eller lukkede rum eller at forlade hjemmet, hvilket fører til undgåelsesadfærd.

© Shutterstock

Symptomer -

En person med agorafobi, som befinder sig i en stressende situation, kan opleve symptomer på panikanfald, såsom hurtig puls, hurtig vejrtrækning, føle sig varm og svedig samt kvalme.

© Shutterstock

Triggere -

Agorafobi er en kompleks tilstand med en række potentielle triggere, såsom traumatiske hændelser, eksisterende angstlidelser, ukendte miljøer og frygt for forlegenhed.

© Shutterstock

Komorbiditet -

Agorafobi findes ofte sammen med andre psykiske sygdomme, såsom panikangst, depression og generaliseret angst.

© Shutterstock

Indvirkning på dagligdagen -

Agorafobi kan i alvorlig grad påvirke en persons dagligdag, idet lidelsen kan svække ens evne til at gå på arbejde, socialisere eller udføre sædvanlige aktiviteter.

© Shutterstock

Diagnose -

Diagnosen agorafobi stilles af en specialist i mental sundhed og involverer normalt en omfattende vurdering af symptomer og deres indvirkning på dagligdagen.

© Shutterstock

Forekomst -

Det skønnes, at agorafobi påvirker omkring 2% af den generelle befolkning i et givet år.

© Shutterstock

Årsager -

De nøjagtige årsager til, at nogle mennesker rammes af agorafobi, er stadig uklare, men Diagnostic and Statistical Manual of Mental Illnesses (DSM-5) nævner tre risikofaktorer: miljømæssige, genetiske og temperament.

© Shutterstock

Kønsforskelle -

Forskning viser, at kvinder er mellem 1,5 til 3 gange mere tilbøjelige til at lide af agorafobi end mænd.

© Shutterstock

Aldersgruppe -

Agorafobi kan udvikle sig i alle aldre, men symptomerne starter normalt i slutningen af teenageårene eller de tidlige voksenår, typisk under 35 år.

© Shutterstock

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) -

Kognitiv adfærdsterapi er en form for taleterapi, der hjælper med at ændre tankemønstre og adfærd, og som kan bruges til at behandle agorafobi.

© Shutterstock

Eksponeringsterapi -

Eksponeringsterapi involverer at konfrontere sin frygt gradvist, indtil angsten aftager. Der sættes beskedne mål til at begynde med, og de bliver mere udfordrende, efterhånden som ens selvtillid øges.

© Shutterstock

Medicinering -

Medicin, såsom antidepressiva, kan ordineres for at hjælpe med at håndtere symptomerne. Selvom medicin kan forbedre symptomerne, er det ofte mest effektivt, når det bruges sammen med terapi.

© Shutterstock

Åndedrætsteknikker -

Dyb vejrtrækning og andre afspændingsteknikker kan hjælpe med at håndtere angstsymptomer under stressende situationer.

© Shutterstock

Progressiv muskelafspænding -

Progressiv muskelafspænding involverer spænding eller opstramning af en muskelgruppe ad gangen efterfulgt af en afspændingsfase. Øvelsen hjælper med at sænke det overordnede spændings- og stressniveau.

© Shutterstock

Mindfulness-øvelser -

At praktisere mindfulness og meditation kan hjælpe personer, som er ramt af agorafobi, med at forblive til stede, når de håndterer symptomer på panik eller angst.

© Shutterstock

At have et støttesystem -

At være omgivet af støttende venner og familie kan forbedre både humør og mental sundhed. Det kan også hjælpe med at bekæmpe følelser af ensomhed og isolation.

© Shutterstock

Gradvis målsætning -

At sætte små, opnåelige mål kan hjælpe med at opbygge selvtillid og mindske frygten for at begive sig ud i nye situationer eller miljøer.

© Shutterstock

Uddannelse og information -

Agorafobi kan ramme personer på forskellig vis, så det er vigtigt at være informeret om tilstanden. Information kan hindre stigmatisering, give indsigt i lidelsen og bekæmpe fejlagtige oplysninger eller misforståelser.

© Shutterstock

Regelmæssig motion -

Regelmæssig fysisk aktivitet kan reducere stress og forbedre humøret, hvilket hjælper med at håndtere symptomer på agorafobi.

© Shutterstock

Udøv medfølelse over for dig selv -

At være venlig mod sig selv og undgå selvkritik kan hjælpe med at håndtere den følelsesmæssige påvirkning af agorafobi.

© Shutterstock

At søge professionel hjælp -

Hvis du eller en, du kender, kæmper med agorafobi, bør du søge hjælp hos en professionel terapeut eller rådgiver med speciale i angstlidelser.

© Shutterstock

At skabe et sikkert rum -

Nogle mennesker med agorafobi synes, at dét at skabe et roligt og sikkert sted derhjemme at trække sig tilbage til, når de føler en høj grad af angst, hjælper med at håndtere deres symptomer.

© Shutterstock

At skrive dagbog -

At skrive om oplevelser, indsigt og symptomer kan hjælpe, når det kommer til at håndtere agorafobi.

© Shutterstock

Undgå brug af stoffer -

Stoffer og alkohol kan give kortvarig lindring, men de kan på lang sigt gøre symptomerne værre. Drikkevarer, der indeholder koffein, bør også undgås, da den stimulerende effekt kan forværre angst.

© Shutterstock

Vedligeholdelse af sociale forbindelser -

Agorafobi kan isolere folk fra deres kære. At opretholde kommunikationen via beskeder eller opkald kan mindske følelsen af ensomhed, selvom den foregår virtuelt.

© Shutterstock

Teknikker til grounding -

"5,4,3,2,1"-metoden er en teknik til grounding, som er designet til at håndtere akut stress og reducere angst. Her skal du identificere fem ting, du kan se, fire ting, du kan røre ved, tre ting, du kan høre, to ting, du kan lugte, og én ting, du kan smage.

© Shutterstock

Støttegrupper -

Apps og onlineressourcer, såsom støttegrupper, der fokuserer på angsthåndtering, kan tilbyde yderligere vejledning.

© Shutterstock

Udarbejdelse af copingstrategier -

Hvis du lider af agorafobi, kan det være en god idé at skrive en plan ned, der beskriver, hvordan du vil håndtere specifikke situationer, når de opstår. Planen kan for eksempel omfatte dybe vejrtrækningsteknikker eller at benytte støjreducerende hovedtelefoner på offentlige steder med mange mennesker.

© Shutterstock

Tid og tålmodighed -

At overvinde agorafobi er en gradvis proces, der kræver konsekvent øvelse og tålmodighed. Fremskridtene kan være langsomme, og de er måske ikke lineære, men med dedikation og støtte er det muligt at komme sig over lidelsen.

Kilder: (NHS) (Verywell Mind) (Cleveland Clinic)

© Shutterstock