© Shutterstock

Hvad er angst? -

Angst er en følelse af frygt, uro og ængstelse, der kan føre til svedeture, forhøjet puls, spændinger og rastløshed.

© Shutterstock

Hvem oplever angst? -

Faktorer som barndomstraumer, social isolation, negative livsbegivenheder, stress og pres fra samfundet kan påvirke angst. Kvinder har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve angst end mænd.

© Shutterstock

Hvor udbredte er angstlidelser? -

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser. Alene i USA lider ca. 7 % af den amerikanske befolkning af social angst, og 3 % lider af generaliseret angst.

© Shutterstock

”Hypotesen om hjernen efter midnat” -

Risikoen for farlig adfærd eller misbrug af stoffer stiger i nattetimerne – især mellem kl. 01.00-04.00 om natten, hvor humøret ofte daler. En undersøgelse fra 2022 kaldte dette fænomen: "Mind after midnight hypothesis" (Hypotesen om hjernen efter midnat).

© Shutterstock

Hvorfor føles angst værre om natten? -

Din krops biologiske ur påvirker alt lige fra, hvornår du føler sult, til hvornår du bliver træt. De indre rytmer påvirker også din hjerne.

© Shutterstock

Når du er vågen, men gerne vil sove -

I løbet af dagen bliver din krop gradvist mere træt, selvom visse biologiske signaler holder dig vågen og opmærksom. Om natten aftager disse signaler. "Søvnpresset" stiger og kan påvirke din hjernefunktion.

© Shutterstock

Konsekvenserne -

En af de kognitive funktioner, der bliver påvirket, er hjernens evne til at regulere følelser.

© Shutterstock

Usunde virkninger -

Når du har sværere ved at håndtere dine følelser, kan det gøre dig mere sårbar om natten. Trangen til at gøre noget uhensigtsmæssigt kan være sværere at kontrollere om natten.

© Shutterstock

Isolation -

Om dagen kan vi ofte undgå negative tanker ved at tale med venner eller familie, men om natten er vi som regel alene uden støtte og hjælp udefra til at håndtere vores følelser.

© Shutterstock

Forstyrrelser -

I dagtimerne er vi ofte optaget af arbejde, ærinder, praktiske gøremål og andre forpligtelser.

© Shutterstock

Forstyrrelser om natten -

Om natten er der færre ting, der kan distrahere os, hvilket giver tankerne frit spil til at fokusere på det, der bekymrer os.

© Shutterstock

Når du lægger dig i sengen -

Når du ligger i sengen uden alle dagens distraktioner, begynder hjernen ofte at køre på højtryk med "hvad nu hvis"-scenarier, og vi tænker ofte på alle de ting, der er sket i løbet af dagen. Det kan holde dig vågen og forværre angst.

© Shutterstock

Morgen -

Vi ved alle, at en god nattesøvn får os til at føle os mere friske og positive om morgenen.

© Shutterstock

Genopbygning -

En god nattesøvn kan dæmpe angst og mindske virkningerne af negative minder. Søvn betragtes som en  genopbygningsproces.

© Shutterstock

Angst og søvn -

Personer, der lider af angst, sover ofte dårligt, og det kan gøre angst endnu værre.

© Shutterstock

Sovevaner -

Der findes mange gode råd, der kan hjælpe personer, som lider af angst, med at sove bedre. Sørg for at dit soveværelse er køligt, stille og mørkt, og begræns koffein i løbet af dagen.

© Shutterstock

Træthed -

Mange prøver at få en god nats søvn ved at gå i seng tidligt. Men det er vigtigt, at du først går i seng, når du virkelig er træt, og din krop signalerer det.

© Shutterstock

Ineffektiv strategi -

Hvis du går for tidligt i seng kan din søvnløshed og angst faktisk blive værre, fordi du får mere tid til at ligge vågen og bekymre dig over, hvorfor du ikke kan sove.

© Shutterstock

Selvmedicinering -

Medicin, alkohol eller stoffer kan gøre det lettere at falde i søvn, men på længere sigt forringer det ofte søvnkvaliteten.

© Shutterstock

Sådan overvinder du angst om natten -

Ifølge eksperterne er forebyggelse bedre end medicin. Brug fx 10 minutter om aftenen inden sengetid på struktureret "bekymringstid".

© Shutterstock

Sæt en timer -

Under "bekymringstiden" kan du sætte en timer på 10 minutter, hvor du så giver dig selv lov til at tænke på alt det, der bekymrer dig. Brug tiden på at opdele store problemer eller opgaver i mindre bidder, som du nemmere kan overskue og håndtere næste dag.

© Shutterstock

Anerkendelse -

Hvis der dukker bekymringer op uden for den dedikerede ”bekymringstid”, så gør en bevidst indsats for at anerkende tanken, og derefter skubbe den til side og omdirigere tankerne. Fortæl dig selv, at du vil tage dig af den senere i din afsatte ”bekymringstid”.

© Shutterstock

Dårlige vaner -

Mange forveksler ofte bekymring med at være forberedt eller med at løse problemer, men forskning viser faktisk, at det ofte har den modsatte effekt.

© Shutterstock

Før dagbog -

Det kan være en stor hjælp at have en dagbog eller notesblok liggende ved siden af sengen i tilfælde af, at du begynder at overtænke og mærker angst. Hvis du ligger og bekymrer dig, kan du tage dagbogen frem og skrive korte notater, for at lette hovedet.

© Shutterstock

Forskning -

Undersøgelser tyder på, at folk, der skriver dagbog, bekymrer sig mindre. Det er dog vigtigt at holde sig til de vigtigste punkter, ellers kan du ende med at gruble og fokusere for meget på stressfaktoren.

© Shutterstock

Stå op -

Hvis du ligger i sengen og mærker, at angsten begynder at tage overhånd, så stå op og forlad rummet. Ellers risikerer du at forbinde soveværelset med bekymringer og søvnløshed.

© Shutterstock

Andre muligheder -

Når du forlader soveværelset, kan du prøve at sætte dig og læse noget, der ikke er alt for stimulerende, som fx en kort fortælling eller en afslappende bog.

© Shutterstock

Meditation -

Når du er stået op, kan du prøve meditation eller vejrtrækningsøvelser, da det som regel  kan hjælpe med at mindste stress.

© Shutterstock

Tilbage i seng -

Når du føler dig mindre stresset og begynder at blive træt igen, kan du prøve at gå tilbage i seng. Når du får en god nattesøvn, vil angsten gradvist fylde mindre nat for nat.

Kilder: (Time) (Clevland Clinic) (Medline Plus) (Mental Health Foundation)

© Shutterstock