Kryonika – je možné skutečně prodloužit život? -

<p>Har du nogensinde tænkt over, hvordan det ville være at vende tilbage fra de døde? Så er det her muligvis lige noget for dig. Den tyske virksomhed Tomorrow.Bio tilbyder en ny chance for livet. For den nette sum af ca. 1,6 millioner danske kroner, kan du nemlig få din krop frosset ned efter døden i håbet om, at du en dag kan blive vækket til live igen.</p><p>Lyder det spændende? Klik videre i dette galleri for at lære mere om kryonik.</p>

© Getty Images

Tomorrow.Bio -

Tomorrow.Bio er en tysk virksomhed grundlagt af den dynamiske Emil Kendziorra, der tidligere arbejdede inden for kræftforskning.

© Getty Images

Grundlæggeren -

Ifølge en artikel fra BBC skiftede Kendziorra felt, fordi han mente, at fremskridtene inden for kræftbehandling gik alt for langsomt.

© Getty Images

Indtil videre -

Indtil videre har virksomheden Kryopræserveret (nedfrosset) "tre eller fire" mennesker og fem kæledyr, og der er faktisk allerede 700 fremtidige kunder, der har skrevet sig op.

© Shutterstock

Udvidelse -

I 2025 planlægger virksomheden at udvide sine aktiviteter til hele USA. Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for idéen.

© Shutterstock

Ingen beviser -

Det er nemlig svært at tro på projektets succes, eftersom der endnu ikke findes beviser for, at organismer med så komplekse hjerner som menneskets kan genoplives efter døden.

© Shutterstock

Sådan fungerer det -

Kryopræservationsprocessen hos Tomorrow.Bio starter med, at kunden tilmelder sig.

© Shutterstock

Ambulanceudsendelse -

Når en læge bekræfter, at kunden er i de sidste dage af deres liv, sender virksomheden en specialdesignet ambulance til kundens lokation.

© Shutterstock

Kryopræservationen begynder -

Så snart kunden er lovligt erklæret død, bliver de flyttet til ambulancen, hvor selve kryopræservationsprocessen starter.

© Getty Images

Nedkøling af kroppen -

Selve processen indebærer, at kroppen nedkøles til under frysepunktet og får tilføjet en kryobeskyttende væske.

© Shutterstock

Specifik nedkølingskurve -

Nedkølingsprocessen er meget specifik og går hurtigt ned til omkring -125 °C og derefter langsomt til -196 °C.

© Shutterstock

Overførsel til Schweiz -

Når kroppen har nået den rette temperatur, overføres den til en opbevaringsenhed i Schweiz, hvor den ifølge virksomheden kan opbevares på ubestemt tid.

© iStock

Teorien -

Idéen er, at kryopræservation kan ophæves, når videnskaben har fundet en kur mod den sygdom, der oprindeligt forårsagede kundens død.

© Shutterstock

En ny chance -

Ved at varme kroppen op og muligvis bringe den tilbage til livet får lægerne derefter muligheden for at behandle den oprindelige sygdom.

© Shutterstock

Inspiration -

Virksomhedens arbejde er inspireret af tilfælde, hvor personers hjerter er stoppet i frysende temperaturer og derefter er blevet genstartet.

© Shutterstock 

Kritik -

Kryopræservationsservicen fra Tomorrow.Bio har dog mødt stor kritik. Hovedargumentet er, at der ikke findes nogen beviser for, at det rent faktisk virker.

© Shutterstock

Ingen tidligere tilfælde -

Indtil nu er der ingen, der med succes er blevet genoplivet efter kryopræservation, og selv hvis det lykkes, er der stor sandsynlighed for, at personen vil få alvorlige hjerneskader.

© Shutterstock

Nedbrydningensprocessen -

Så snart et menneskehjerte holder op med at slå, begynder kroppens celler at nedbrydes, og det forårsager store skade.

© Shutterstock 

Ekspertvurdering -

Ifølge Clive Coen, som er professor i neurovidenskab, vil nedbrydningen, der er begyndt, kort og godt fortsætte, når kroppen varmes op igen.

© Shutterstock

Alternativt fokus -

Coen mener, at forskningen i stedet bør fokusere på kryogenik – langtidsnedfrysning af specifikke materialer som væv og organer.

© Shutterstock

Nedfrysning af organer -

Hvis vi når dertil, hvor organer kan nedfryses, gemmes og senere bruges, vil det være en stor fordel for mange medicinske områder.

© Shutterstock

Økonomisk investering -

Et andet argument imod kryopræservation er, at det ikke er pengene værd, da sandsynligheden for succes er så lille.

© Shutterstock

De pårørendes bekymringer -

Man kan nemt forestille sig, at de pårørende ikke er særlig begejstrede for, at arven bliver brugt på en så usikker mulighed.

© Shutterstock 

Forklaringen -

Ifølge Kendziorra skyldes en stor del af modstanden, at tanken om at bringe nogen tilbage fra de døde virker fremmed for mange.

© Getty Images

Argumentation -

Han påpeger dog, at mange medicinske procedurer, som fx organtransplantationer, også virkede mærkelige i starten. Når de virker, bliver de hurtigt accepteret.

© Shutterstock

Lovende resultater med dyr -

Kendziorra mener også, at der er lovende beviser fra dyreforsøg, der viser, at hele organismer faktisk kan leve igen efter døden.

© Shutterstock

En undersøgelse med rundorme -

Han nævner bl.a. en undersøgelse med en bestemt type rundorm, der blev kryopræservation og efterfølgende genvandt fuld funktion.

© Shutterstock

Generel tendens -

Uanset om kryopræservation er realistisk eller ej, er interessen for området et symptom på en generel vækst inden for livsforlængende forskning.

© Shutterstock

Drømmen om en lang levetid -

I årevis har folk vist stigende interesse for at forlænge deres tid på jorden, og der er stor fokus på lang levetid.

© Shutterstock

COVID-19-pandemiens indflydelse -

Forskning tyder på, at grunden til, at vi mennesker er så optaget af døden og ønsket om at udskyde den, kan være en direkte konsekvens af COVID-19-pandemien.

Kilder: (BBC)

© Shutterstock