© Shutterstock

Hvor kom de fra? -

De tidligste dinosaurer stammer efter sigende fra det, vi nu kender som Sydamerika, og de spredte sig herefter til hele kloden, da kontinenterne dengang var ét stort landområde kaldet Pangea.

© Shutterstock

Æg -

Efter at have fundet fossilerede reder, kan forskere lære om dinosaurernes måde at lægge æg på og hvilket forhold de havde til deres unger, ved at kigge på antallet af æg og den måde, de er arrangeret på.

© Reuters

Fodaftryk -

Fodaftryk afslører dyrets størrelse og måden det bevægede sig på. Ved at analysere hvor mange ben den brugte og længden mellem skridtene, kan man beregne, hvor hurtigt dinosauren bevægede sig.

© iStock

Ekskrementer -

Ja, selv fossileret dinosaur-bæ, kaldet koprolit, har bidraget til at forme vores viden om disse dyr. De indeholder nogle gange spor fra dyrets tidligere måltider. Mørke stykker er plantestykker, hvilket indikerer, at dinosauren sandsynligvis var en planteæder.

© Shutterstock

Andre spor -

Der findes konserveret fødeindhold, hudaftryk, levende dyr at sammenligne med og selvfølgelig de skeletter, vi elsker at se på museer.

© Reuters

Skeletter -

Detaljerede undersøgelse af skeletterne kan vise, hvordan knoglerne sad og bevægede sig, og ved hjælp af palæontologernes viden om anatomi og andre dyrearter har man kunne finde frem til, hvordan knoglestykkerne skulle samles.

© Getty Images

Skeletter -

I de heldige tilfælde har palæontologerne fundet de fossilerede rester bevaret i den stilling dinosauren var i, da den døde. På den måde kan de se, hvilke knogler der sad ved siden af ​​hinanden, og hvordan leddene virkede. Herudfra har man kunne rekonstruere dyrene og se, hvordan de bevægede sig.

© Shutterstock

Musklerne -

Tydelige afmærkninger på knoglen kan også bruges til at finde ud af, hvordan muskler, brusk og ledbånd har set ud.

© Shutterstock

Føde -

Formen på en dinosaurs tænder kan afsløre, hvad de spiste, og ved at analysere tænderne under et mikroskop kan man se slidmærker og ridser, der giver yderligere ledetråde til, hvad dinosauren spiste og hvordan.

© Shutterstock

Moderne teknologi viser os mere -

Man bruger især computertomografisk scanning (CT), der bruger roterende røntgenstråler til at opbygge en 3D-model af både den indre og ydre anatomi. Når det bruges på dinosaurknogler kan det afsløre særtræk på skelettet, som hjernens form og ​​luftfyldte hulrum, der er fundet inden i mange dinosaurknogler.

© Reuters

Fordelene ved CT-scanninger -

De kan fremstille virtuelle modeller af knoglerne, som derefter kan testes på forskellige måder, som man aldrig ville kunne gøre ved de ægte fossiler. De virtuelle modeller importeres til forskellige computerprogrammer, hvor de beklædes med muskler og udsættes for belastning, der spænder lige fra det at gå til ødelæggelse.

© Shutterstock

Dinosaurer voksede utrolig hurtigt -

Ved forsigtigt at skære gennem dinosaurknoglerne og sætte dem under et mikroskop kan man, på samme måde som med træernes årringe, tælle vækstlinjer i knoglevæggene. På den måde kan man udregne dinosaurens alder og finde ud af, hvor hurtigt de blev fuldvoksne.

© Shutterstock

Dinosaurerne i puberteten -

Selv de største arter, såsom Tyrannosaurus, nåede deres fulde størrelse på mindre end 30 år, og ligesom hos mennesker voksede dinosaurerne efter sigende hurtigt i teenageårene.

© Shutterstock

Deres udseende -

Nogle af de dinosaurfossiler, der er godt bevaret, viser spor af blødt væv som hud, muskler og indre organer, og disse giver os vigtige ledetråde til dinosaurernes biologi og udseende.

© Reuters

Nogle havde egen rustning -

Fossilerede hudrester viser, at nogle dinosaurer havde små stenlignende rustninger på deres læderhud.

© Shutterstock

Nogle havde fjer -

Nogle fossiler viser, at mange kødædende dinosaurer var dækket af tykke fjer (på billedet ses Caudipteryx), hvilket fører os frem til det lidt besynderlige faktum ....

© Reuters

Fugle er dinosaurer -

Ideen om at fugle kort og godt er små, kødædende dinosaurer, der udviklede fjer og lærte at flyve, er faktisk blevet bevist indenfor de sidste 20 år!

© Reuters

Igen -

Fugle er dinosaurer! De er ganske vist kun en lille gren af ​​dinosaur-slægtstræet, men de har en direkte genetisk forbindelse, hvilket betyder, at deres gener er dinosaurgener.

© Reuters

"Jurassic Park" var faktisk ikke helt ved siden af -

Forskere har fundet ud af, at fugle i dag bærer inaktive gener til dannelse af tænder, og nogle forsøger at vække disse gener på nulevende fugle. Der er også den mulighed at omdanne fuglenæbene til mere dinosaurlignende snuder og muligvis genudvikle de lange haler.

© Reuters

Men hvordan sluttede det for dem? -

Dinosaurerne uddøde for 66 millioner år siden, men før da levede de på jorden i mindst 160 millioner år. Til sammenligning er menneskers forfædre blevet sporet seks millioner år tilbage, og moderne homo sapiens har kun eksisteret i omkring 200.000 år.

© Shutterstock

Mystisk masseudryddelse -

I overgangen fra kridttiden til palæogen, blev en fjerdedel af alt liv på jorden udslettet på grund af en masseudryddelsesbegivenhed, men palæontologerne har i årevis forsøgt at finde ud af, hvad der egentlig skete. De har to stærke teorier ...

© iStock

Den første teori: dødelig meteor -

En af de mest kendte teorier krediteres far-søn-forskerne Luis og Walter Alvarez, som i 1980 fremlagde teorien om, at en meteor på størrelse med et bjerg ramte jorden for 66 millioner år siden. Kollisionen forårsagede at atmosfæren blev fyldt med gas, støv, og snavs og dermed drastisk ændrede klimaet.

© Reuters

Forklaringen -

Det vigtigste bevis på denne teori er en mærkværdig høj mængde af metallet iridium, som er fundet i de geologiske jordlag, der ser ud til at dække de sten, som indeholder dinosaurfossiler. Iridium findes sjældent på Jorden, men er almindeligt at finde i meteoritter.

© Reuters

Flere beviser -

Videnskabsmænd var også i stand til at forbinde udryddelsesbegivenheden til et enormt nedslagskrater. Det ca. 150 km brede Chicxulub-krater, som ligger langs Mexicos Yucatán-halvøen, kan skimtes ved den mørkegrønne halvbue øverst til venstre på billedet.

© Getty Images

Det var en dødbringende begivenhed -

Efter undersøgelser dybt inde i krateret fandt forskerne frem til, at sammenstødet ville have været kraftig nok til at sende enorme mængder af fordampet sten og gasser ud i atmosfæren, som senere regnede ned over jorden i form af små glasstykker kaldet tektiter. Disse er blev fundet sammen med dinosaurfossiler.

© Getty Images

Den anden teori: Jordkloden stod bag udryddelsen -

Andre forskere mener ikke, at meteoren kunne have haft en afgørende effekt, og de mener i stedet, at et vulkanudbrud er mere sandsynligt. De gamle lavastrømme i Indien, kendt som Deccan Traps, passer tidsmæssigt med slutningen af ​​kridttiden, og de viser at enorme mængder af lava blev frigivet for mellem 60 og 65 millioner år siden.

© Reuters

Lignende frigivelse af dødbringende gasser -

I dag dækker den forstenede lava et område på næsten 518.000 km2, og på steder er disse lavasten mere end 1.828 meter tykke. En sådan eksplosiv begivenhed ville have frigivet enorme mængder af skadelige gasser, som også drastisk ville have ændret jordens klima.

© Reuters

Flere beviser -

Nogle undersøgelser viser, at jordens temperatur allerede var ved at ændre sig inden den katastrofale meteor ramte jorden, og at antallet af dinosaurer allerede var faldende, før de helt forsvandt. Løbende vulkanudbrud er også meget mere almindelige end gigantiske meteorangreb.

© iStock

Kunne være en kombination af begge -

Dinosaurerne havde ingen jordisk chance for at overleve, hvis begge katastrofer indtræf.

Se også, hvor i verden du kan opleve dinosaurspor.

© Getty Images