© Getty Images

Pompeii -

Selvom Pompeji ikke var det centrale omdrejningspunkt i Romerriget, spillede byen en vigtig rolle i Campania, som var en region ved Napolibugten.

© Getty Images

Befolkningen -

Befolkningen i Pompeji lå på mellem 6.400 og 30.000 mennesker, og byen tiltrak velhavende romere, som købte ejendomme i området.

© Getty Images

Jordskælv -

Jordskælv var en almindelig del af livet i Campania. I år 79 e.Kr. var Pompeji stadig ved at komme sig efter et voldsomt jordskælv 17 år tidligere, som havde ødelagt mange bygninger i byen. Seismisk aktivitet var stort set hverdagskost for indbyggerne.

© Getty Images

Arkitektur -

Før katastrofen var Pompeji en utroligt flot by. Udover de rige, der boede der året rundt, var der også mange velhavende romere som tog på ferie der. Gaderne var belagte med høje fortove og trædesten, der sikrede, at fodgængerne ikke blev mudderet.

© Shutterstock

Tidlige advarselstegn -

I slutningen af august 79 e.Kr. var der en række små rystelser i Campania, men de var ikke alarmerende for de fleste, fordi området ofte oplevede jordskælv. Disse rystelser var dog de tidlige varsler om det katastrofale udbrud af Vesuv.

© Getty Images

Vesuv vågner -

Den 24. august begyndte Vesuv at vise sin styrke. Vulkanen begyndte at spy aske, gas og sten og varslede dermed starten på en katastrofe, der til endte med at begrave Pompeji og flere nærliggende byer i vulkansk materiale.

© Getty Images

Øjenvidneberetning -

Plinius den Yngre, som var en 18-årig lærdomssøgende, befandt sig i Misenum, da Vesuv gik i udbrud. Misenum, der senere blev ødelagt i år 890 e.Kr., lå på den anden side af bugten fra Pompeji ca. 29 km vest for Vesuv.

© Getty Images

Plinius den Yngre -

Plinius' detaljerede beskrivelser giver vigtige indblik i katastrofen. Han beskrev den vulkanske sky, der rejste sig som et "pinjetræ.".

© Getty Images

Plinius den Ældre -

Plinius den Ældre (onkel og adoptivfaderen til Plinius den Yngre) var flådekommandør i Misenum. Under udbruddet mistede Plinius den Ældre livet, da han forsøgte at redde byens skibe fra at blive ødelagte.

© Getty Images

De første reaktioner -

Indbyggerne i Pompeji, der kun var 10 km fra Vesuv, så højst sandsynligt den samme alarmerende vulkansky. De tidlige rystelser blev i vid udstrækning ignoreret, men den store sky gjorde det klart, at der var noget alvorligt på vej.

© Getty Images

Øjeblikkelig evakuering -

De borgere i Pompeji, der flygtede straks efter, at de have set vulkanskyen, havde stadig en chance for at overleve. Men de, der tøvede eller blev tilbage, havde ingen jordisk chance for at slippe væk.

© Getty Images

Massepanik -

Da udbruddet blev mere intenst, begyndte folk i Pompeji at flygte. Hen på eftermiddagen begyndte der at regne sten ned over byen, som ødelagde bygninger og sårede de mennesker, der forsøgte at flygte. De, der stadig var i byen, risikerede at blive fanget, mens byen blev begravet.

© Getty Images

Sten og aske -

Sten, aske og giftige gasser haglede ned over Pompeji. Det vulkanske materiale begravede byen og dens indbyggere og forårsagede omfattende ødelæggelser. Mange bygninger styrtede sammen under vægten af stenene, og de giftige gasser kvalte dem, der ikke var flygtet i tide.

© Getty Images

Flugten fra Misenum -

Plinius og hans mor var blandt dem, der flygtede fra kystbyen Misenum. De undslap kaosset, der fulgte efter udbruddet, og var vidner til panik og frygt, da mørket sænkede sig over Napolibugten.

© Getty Images

Kaos -

Plinius nedskrev de desperate råb fra folk, der forsøgte at finde deres familier midt i kaoset. I hans beretning beskrev han, hvordan mænd, kvinder og børn råbte efter hinanden, da de overlevende brugte stemmerne til at finde vej gennem den mørke aske.

© Getty Images

Misenum efter udbruddet -

Efter det værste af udbruddet var overstået, vendte Plinius og hans mor tilbage til Misenum. De var heldige at overleve, men mange fra Pompeji var ikke lige så heldige, og de, der overlevede, havde intet hjem at vende tilbage til.

© Getty Images

Dødstallet -

Man mener, at ca. 2.000 mennesker døde i Pompeji under udbruddet, hvilket betyder, at der sandsynligvis var tusindvis af folk, som overlevede. Disse overlevende måtte se den barske virkelighed i øjnene, efter de have mistet alt og var blevet tvunget til at forlade deres hjem.

© Getty Images

Jagten på Pompejis overlevende -

Forskere mener, at mange af Pompejis overlevende flygtede til nærliggende byer og landsbyer i Campania. De søgte sandsynligvis ly hos venner og familie i omkringliggende lokalsamfund, herunder større bycentre som Neapolis (nutidens Napoli).

© Shutterstock

Neapolis -

Et mindealter i Rumænien giver et spor om en overlevendes rejse. Det ærer en unavngiven officer, der boede i Pompeji og senere i Neapolis, hvilket tyder på, at han flyttede til byen i forbindelse med udbruddet.

© Shutterstock

Sporing af de overlevendes migration -

Klassisk forsker Steven L. Tuck har identificeret 5 familier fra Pompeji, der flyttede til Neapolis efter udbruddet. Han sporede disse familier gennem særegne pompejanske navne fundet på gravinskriptioner, hvilket viser, hvordan de overlevende bosatte sig i nærliggende områder efter 79 e.Kr.

© Getty Images

Andre destinationer -

Udover Neapolis blev andre byer i Campania som Cumae (på billedet) og Puteoli også nye hjem for Pompejis overlevende. Disse byer, der lå relativt tæt på Pompeji, tilbød sandsynligvis husly og hjælp til dem, der havde mistet deres hjem og ejendele.

© Getty Images

Ægteskaber mellem familier -

Der er også beviser for, at personer fra ikke-relaterede familier fra Pompeji blev gift efter katastrofen. For eksempel ser det ud til, at familierne Licinii og Lucretii blev forenet gennem ægteskab i Cumae, hvilket tyder på, at overlevende bevarede stærke fællesskabsbånd de steder, som nu var blevet deres nye hjem.

© Public Domain

Romerne trådte til -

Den romerske regering under ledelse af kejser Titus handlede hurtigt for at hjælpe de overlevende efter udbruddet. Det inkluderede bl.a. økonomisk hjælp og opførelse af offentlige bygninger for at hjælpe dem, der var uden hjem, med at genopbygge deres liv.

© Getty Images

Kejser Titus -

Titus, der regerede fra 79 til 81 e.Kr., greb personligt ind for at hjælpe Pompejis overlevende. Ifølge historikeren Suetonius viste Titus ikke kun medfølelse, men han hjalp også i form af stor økonomisk støtte.

© Public Domain

Genopbygningsprojekter -

Efter katastrofen igangsatte Titus en række byggeprojekter for at imødekomme tilstrømningen af Pompejis overlevende i de nærliggende byer. Disse bygningsprojekter hjalp med at genoprette den ødelagte infrastruktur og de personer, der var flygtet under katastrofen.

© Getty Images

Templer -

Nogle af Titus’ byggeprojekter inkluderede opførelsen af templer, der var dedikerede til guder, som var særligt vigtige for Pompejis borgere. Templer til Vulcan og Isis (på billedet), som man tilbedte i Pompeji, blev bygget i nabobyer som en del af indsatsen for at hjælpe de overlevende med at genfinde deres religiøse praksis.

© Getty Images

Efter Pompeji -

Selvom udbruddet blev enden på livet i Pompeji, levede byen videre i minderne og hjerterne af de overlevende. Deres migration hjalp med at sprede Pompejis kulturelle og religiøse traditioner rundt om i Campania, hvilket var med til at holde elementer af byens identitet i live.

© Getty Images

Genopdagelsen -

Pompeji blev genopdaget i 1748 af en gruppe opdagelsesrejsende, der ledte efter antikke artefakter. Byen havde ligget begravet under lag af vulkansk aske og sten i næsten 1.700 år, og stedet var forbløffende velbevaret. Tidlige udgravninger afslørede bemærkelsesværdigt intakte bygninger, gader og ting.

© Getty Images

Menneskelige rester -

Efterhånden som udgravningerne skred frem, fandt arkæologer hulrum i asken, hvor der engang havde ligget menneskekroppe. Disse hulrum markerede de steder, hvor mennesker døde. Asken var hærdet omkring de døde, og selvom deres kroppe gik i forrådnelse og med tiden forsvandt, blev deres sidste øjeblikke bevaret i imponerende detaljer.

© Getty Images

Gipsafstøbninger -

I 1860'erne opfandt den italienske arkæolog Giuseppe Fiorelli en metode til at fylde disse hulrum med gips og skabe detaljerede afstøbninger af kroppene, som de havde set ud i dødsøjeblikket. Den dag i dag kan besøgende se gipsafstøbningerne, som bevarer en uhyggeligt realistisk gengivelse af ofrene og deres sidste øjeblikke.

Kilder: (National Geographic) (Britannica)

© Getty Images