© Shutterstock

‘Venus' fødsel’ -

Sandro Botticellis berømte maleri fra 1485, ‘Venus' fødsel’, er et godt eksempel på, hvordan renæssancekunstnere omfavnede græsk-romersk mytologi. Selvom Botticelli selv var kristen, viser maleriet den romerske gudinde Venus.

© Getty Images

Coexistence -

Under den italienske renæssance blomstrede de græske og romerske mytologier side om side med datidens dominerende kristne værdier. Græsk-romerske myter var mere populære end fx nordiske eller egyptiske, fordi de talte mere direkte til den kristne europæiske kultur.

© Getty Images

Kristen og klassisk græsk tankegang -

Den vestlige europæiske kultur har længe været præget af både kristen og klassisk græsk tankegang. Denne dobbelte arv kommer fra den intellektuelle fortid fra det antikke Grækenland, som spredte sig til kristen filosofi og kunst.

© Getty Images

Sankt Paulus -

Sankt Paulus var en kristen apostel, som var afgørende for at bygge bro mellem græsk filosofi og kristendommen. Paulus var uddannet i græsk kultur og brugte græske begreber og ord som "Hades" i sine skrifter, hvilket gjorde kristendommen lettere at forstå for græsktalende personer, der konverterede.

© Public Domain

Romerrigets indflydelse -

De første kristne som Sankt Paulus levede i Romerriget, og de var i høj grad inspireret af græsk kultur. Da romerne havde integreret græsk kunst, filosofi og religion i deres samfund, blev kristendommen – der opstod i denne kontekst – helt naturligt påvirket af disse klassiske traditioner.

© Getty Images

Neoplatonisme -

Neoplatonismen er en filosofisk retning fra Grækenland, som blev grundlagt af filosoffen Plotin, og den påvirkede mange af de første kristne. Denne sammensmeltning af græsk filosofi og kristendom banede vejen for, at klassiske idéer blev en del af kristen kunst.

© Public Domain

Det Byzantinske Rige -

Det var vigtigt, at klassisk græsk litteratur overlevede (som Platons og Aristoteles' værker) for at bevare den klassisk-kristne arv. Det Byzantinske Rige bevarede og studerede disse tekster og sikrede, at græske filosofiske og kunstneriske idéer blev givet videre til fremtidige generationer, inklusive renæssancekunstnere.

© Getty Images

Byzans' rolle -

Selvom det vestlige romerske rige faldt i år 476 e.Kr., fortsatte det Byzantinske Rige med at blomstre og bevare græsk kultur og det græske sprog. Veluddannede kristne havde stadig adgang til klassiske tekster og traditioner, som i høj grad påvirkede kristne kunstværker både i middelalderen og renæssancen.

© Getty Images

Det Store Skisma -

I 1054 e.Kr. splittede Det Store Skisma den romersk-katolske kirke fra den østlige ortodokse kirke, og det skabte en markant opdeling i kristen tankegang. Begge retninger fortsatte dog med at beundre klassisk kultur, da græsk-romersk indflydelse stadig var dybt rodfæstet i religiøse traditioner.

© Getty Images 

Den østlige ortodokse kirke -

Den østlige ortodokse kirke, som brugte græsk som sit liturgiske sprog, spillede en vigtig rolle i at bevare de græske traditioner. Derfor fortsatte klassiske temaer med at være en del af den kristne kunst.

© Getty Images

Clemens af Alexandria -

Clemens af Alexandria var en kristen missionær fra det 3. århundrede, som så græsk filosofi som en værdifuld forberedelse til kristen tænkning. Han mente, at græsk filosofi havde banet vejen for kristendommens lære.

© Public Domain

Eusebius af Cæsarea -

Veluddannede kristne havde stor respekt for klassiske tænkere. Eusebius af Cæsarea, som var en kristen historiker fra det 4. århundrede, roste den græske filosof Platon og sagde, at han var den, der kom tættest på at forstå den kristne sandhed.

© Getty Images

Skolastikken -

Mellem det 9. og 17. århundrede opstod skolastikken, som var en uddannelsesretning, der kombinerede klassisk græsk filosofi med kristen teologi. Skolastikken fokuserede på logik og debat og byggede på filosoffer som Sankt Augustin og Aristoteles.

© Getty Images

Fundamentet -

Skolastikken lagde det intellektuelle fundament for renæssancen, hvor klassiske og kristne temaer eksisterede side om side i kunst og tænkning.

© Public Domain

Sankt Thomas Aquinas -

Sankt Thomas Aquinas var en kristen teolog fra det 13. århundrede, og han var stærkt inspireret af Aristoteles' værker for at udvikle sine teologiske skrifter inden for skolastikken.

© Public Domain

Dante Alighieri -

Dantes værk ‘Den Guddommelige Komedie’, som blev færdiggjort omkring 1321, er et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan klassiske og kristne idéer blev flettet sammen i litteraturen. I digtet bliver Dante guidet gennem Helvede af den romerske digter Vergil, som var en hedensk figur, hvilket viser, hvordan klassiske idéer smeltede sammen med kristne fortællinger.

© Getty Images

Tilbage til de klassiske rødder -

Den italienske renæssance, der begyndte i det 14. århundrede, markerede en bevidst tilbagevenden til klassiske idealer som bl.a. græsk-romersk kunst og filosofi. Renæssancekunstnere beundrede antikkens Grækenland og Rom og så dem som forbilleder for at skabe skønhed og visdom i en kristen verden.

© Public Domain

Klassisk genopblomstring -

Renæssancekunstnere var dybt inspireret af klassisk litteratur, filosofi og kunst. Det ses tydeligt i ikoniske værker som Botticellis ‘Venus' fødsel’ og Michelangelos ‘David’. Disse kunstværker formår at forene kristne og klassiske temaer på en tidløs måde.

© Shutterstock

Michelangelo -

Michelangelos skulptur ‘David’ er ikke det eneste eksempel på, hvordan han kombinerede kristne og græsk-romerske temaer. Hans malerier i loftet af i Det Sixtinske Kapel viser også scener fra både Bibelen og klassisk mytologi.

© Getty Images

‘Skolen i Athen’ -

Rafaels maleri ‘Skolen i Athen’ er et mesterværk fra renæssancen, der hylder klassisk filosofi. Maleriet blev bestilt af paven og malet fra 1509-1511. Det viser flere klassiske figurer som Platon og Aristoteles.

© Public Domain

Leonardo da Vinci -

Leonardo da Vinci, endnu en af renæssancens store kunstnere, arbejdede både med kristne og klassiske temaer i sin kunst. Hans berømte maleri ‘Den Sidste Nadver’ er et kunstnerisk mesterværk, der kombinerer kristne fortællinger med klassiske kunstteknikker.

© Getty Images

Kunstnerisk frihed -

I renæssancen havde kunstnerne virkelig friheden til at udforske både kristne og klassiske temaer uden modstrid. Denne åbenhed gjorde det muligt at skabe værker, der ofte viste både mytologiske og religiøse scener.

© Getty Images

Oplysningstiden -

Da renæssancen ebbede ud i det 17. århundrede, banede den vejen for Oplysningstiden, også kendt som "Fornuftens tidsalder". Den strakte sig fra omkring 1685-1815 og førte til mange demokratiske politiske institutioner og medicinske fremskridt.

© Getty Images

Nyklassicisme -

Inden for Oplysningstiden opstod nyklassicismen, som markerede endnu en tilbagevenden til klassiske idealer inden for kunst, arkitektur og litteratur. Nyklassicismen tog inspiration fra antik græsk og romersk kunst og fortsatte traditionen med at blande klassiske og kristne temaer.

© Public Domain

Rococo-stilen -

Nyklassicismen opstod som en reaktion på den overdådige og dekorerede rococo-stil, der prægede begyndelsen af det 18. århundrede. Nyklassicistiske kunstnere forsøgte at genoplive enkeltheden og idealismen fra den klassiske kunst og indarbejdede ofte mytologiske temaer sammen med kristne.

© Getty Images

‘Amor og Psyche’ -

Antonio Canovas skulptur ‘Amor og Psyche’ fra 1793 er et fremtrædende eksempel på nyklassicistisk kunst, der er inspireret af græsk-romersk mytologi. Værket viser den vedvarende fascination for klassiske myter i det kristne Europa, selv flere hundrede år efter renæssancen.

© Getty Images

‘Dante og Vergil i Helvede’ -

Nyklassicistiske kunstnere refererede ikke kun til de oprindelige klassiske kilder, men også til renæssancens fortolkninger af dem. Et godt eksempel er William-Adolphe Bouguereaus maleri ‘Dante og Vergil i Helvede’ fra 1850, som både henter inspiration fra Dantes kristne epos og romersk mytologi.

© Public Domain

Salvador Dalí -

I mere moderne tid brugte den spanske maler Salvador Dalí (1904-1989) en stor del af sit kunstneriske liv på at forene katolicismen med klassisk mytologi. Han mente, at de gamle myter var essentielle for at forstå de grundlæggende principper bag den menneskelige psyke.

© Getty Images

Vedvarende indflydelse -

Det er bestemt ikke en overdrivelse at sige, at sammensmeltningen af klassiske og kristne temaer i kunsten har haft en vedvarende indflydelse på vestlig kultur. Denne kombination givet os nogle af de mest ikoniske og tidløse kunstværker nogensinde.

Kilder: (Grunge) (Study.com) (Britannica)

© Getty Images