© Getty Images

Økonomiske konsekvenser af krig -

Den vedvarende konflikt mellem Israel og palæstinensiske grupper i Gaza har haft store økonomiske konsekvenser for både de palæstinensiske områder, Israel og hele regionen. Krigen har ikke kun ødelagt hverdagen i Gaza, men har også bredt sig til naboområder, hvor handel, investeringer og stabilitet er blevet hårdt ramt.

© Shutterstock

Gaza før 1948 -

Gaza, der ligger ved Middelhavet, har i mere end 5.000 år været et vigtigt handelscentrum. Efter at have været under osmannisk styre i over 400 år, blev det i 1917 en del af det britiske mandat. I 1948 trak briterne sig tilbage, og staten Israel blev dannet.

© Getty Images

Tæt befolket -

Før 1948 boede der omkring 80.000 palæstinensere i Gaza. Da Israel blev oprettet, flygtede mange palæstinensere, og over 150.000 flygtninge søgte tilflugt i Gaza. Denne massive befolkningstilvækst gjorde området til et af verdens tættest befolkede steder.

© Getty Images

Gaza efter 1967 -

Efter Seksdageskrigen i 1967 var Gazas befolkning vokset til omkring 394.000, hvoraf 60 % var flygtninge. En formel grænse mellem Gaza og Egypten blev oprettet, og Gazas økonomi blev tæt knyttet til Israels.

© Getty Images

Lavtlønnede arbejdere -

Forskelle i lønniveauer betød, at 45 % af Gazas arbejdskraft var ansat i Israel, men hovedsageligt som lavtlønnede arbejdere.

© Getty Images

Udenlandske arbejdere -

Efter den første Intifada begyndte Israel at hente billig arbejdskraft fra udlandet. På bare tre år blev 80.000 arbejdere fra Sydøstasien og Østeuropa importeret.

© Getty Images

Adskillelsesmur -

I 1994 begyndte Israel at opføre en mur mellem Gaza og Israel for at skabe en tydeligere adskillelse, selvom der allerede fandtes militær infrastruktur og checkpoints.

© Shutterstock

Gazas fiskeriindustri -

Efter den anden Intifada i begyndelsen af 2000'erne blev Gazas fiskeriindustri hårdt ramt, da den israelske flåde indførte restriktioner, som begrænsede fiskeriet til få sømil.

© Getty Images

Hamas' valg i 2006 -

Efter Hamas vandt valget i 2006, blev Gaza sat under en total blokade af både Israel og Egypten. Blokaden begrænser ikke blot bevægeligheden for Gazas befolkning, men forhindrer også eksport og indfører strenge restriktioner for, hvad der må importeres.

© Getty Images

Forbudte varer -

Byggematerialer som beton er strengt forbudt at importere til Gaza. Gennem forskellige perioder har der også været forbud mod tørvarer, visse husholdningsartikler og endda papir.

© Getty Images

To adskilte økonomier -

Vestbredden er ikke blevet isoleret på samme måde som Gaza. Selvom Vestbredden også er underlagt strenge handelsrestriktioner, er Gazas situation meget værre. Det har skabt to vidt forskellige økonomiske udviklingsbaner for de to palæstinensiske områder.

© Getty Images

Blokade -

Ifølge økonomisk historiker Adam Tooze er Gaza undergået en proces af "de-udvikling," som underminerer økonomisk vækst. Siden den første Intifada har Gazas økonomi næsten ikke vokset, og efter blokaden i 2006 har der slet ikke været nogen vækst.

© Getty Images

Forhold før krigen -

Selv før krigen var fattigdom og arbejdsløshed i Gaza blandt de højeste i verden, med rater på over 50 %. BNP pr. indbygger, investeringer og udenlandsk bistand var støt faldende, især efter at USA og FN's fødevareprogrammer skar kraftigt i støtten i 2017.

© Getty Images

Tilbageholdelse af skatteindtægter -

Israel tilbageholder ofte palæstinensiske skatteindtægter som følge af økonomiaftalen fra Paris i 1994. Det har yderligere forværret de lokale investeringsmuligheder.

© Getty Images

Alvorlige udfordringer -

De fysiske, økonomiske og sociale konsekvenser af belejringen, kombineret med krigens ødelæggelser, gør det næsten umuligt at forestille sig en tilbagevenden til selv de dystre forhold, der herskede før krigen.

© Getty Images

Palæstinensere i fattigdom -

FN rapporterer, at yderligere 1,74 millioner palæstinensere er blevet kastet ud i fattigdom siden krigens begyndelse. Denne langvarige konflikt har skabt en udviklingskrise, der vil påvirke flere generationer fremover.

© Getty Images

Ødelæggelse af landbruget -

96% af Gazas landbrugsaktiver er blevet fuldstændigt ødelagt, og det har skabt en humanitær katastrofe med stor hungersnød. Økonomien er reduceret til en sjettedel af, hvad den var før krigen.

© Getty Images

Enorm ødelæggelse -

FN anslår, at ødelæggelserne har sat Gaza 44 år tilbage i udvikling. Skaderne på infrastrukturen svarer til hele Palæstinas BNP, og det gør området fuldstændig afhængig af international hjælp.

© Getty Images

Krigens pris for Israel stiger -

I Israel er de økonomiske omkostninger ved krigen steget til omkring 67 milliarder USD i august 2024, hvilket svarer til 12 % af landets BNP før krigen. USA har givet 22,76 milliarder USD i militærstøtte, det højeste beløb i historien mellem de to lande.

© Getty Images

Truende recession -

Tidligere cheføkonom Yoel Naveh advarer om, at Israel skal handle hurtigt for at undgå en truende recession, som kan øge landets sikkerhedsrisici.

© Getty Images

Stigende budgetunderskud -

Israels økonomi voksede kun med 1 % i andet kvartal af 2024, langt under forventningerne. Budgetunderskuddet er nu på 3,22 milliarder USD, og økonomiske eksperter advarer om, at krisen kun vil forværres.

© Getty Images

Flygtende israelere -

Den interne opbakning til fortsatte militære aktioner har ført til, at mange israelere nu forlader landet. De frygter både for deres sikkerhed og for de økonomiske udfordringer, der rammer hverdagslivet hårdt.

© Getty Images

Fald i investeringer -

Over 46.000 virksomheder er gået konkurs, og store teknologivirksomheder tøver nu med at investere yderligere i Israel på grund af risikoen ved at operere i et krigsramt land.

© Getty Images

Turisme falder -

Israels turistindustri, som er en vigtig indtægtskilde, er faldet med 75 %. Rejseadvarsler og sikkerhedsbekymringer har holdt turister væk, og mange ansatte er blevet indkaldt til militærtjeneste.

© Getty Images

Kompensationsomkostninger -

Regeringen har været nødt til at betale kompensation til israelere, der er blevet økonomisk ramt af krigen, især dem, der bor tæt på grænseområderne. Det har øget den økonomiske belastning.

© Getty Images

Iron Dome-omkostninger -

Mobilisering af Israel Defense Forces (IDF) under konflikter er en dyr proces, der kræver store økonomiske investeringer i vedligeholdelse og opgradering af forsvarssystemer. Et af de mest brugte systemer er Iron Dome, som opfanger raketter. Hver enkelt afskydning koster omkring 50.000 USD.

© Getty Images

Fald i kreditvurdering -

Israels kreditvurdering er faldet, hvilket betyder højere låneomkostninger og større risiko for investorer.

© Getty Images

Pres fra menneskerettighedsorganisationer -

Israel står over for stigende international kritik for de humanitære konsekvenser af deres militære handlinger, hvilket komplicerer landets diplomatiske relationer og støtte fra allierede.

© Getty Images

Israel står over for store udfordringer -

Israel står over for store udfordringer, der rækker langt ud over de militære omkostninger. Økonomiske og diplomatiske konsekvenser presser landets ressourcer og fremtidige stabilitet.

© Getty Images

Våbenaktier på rekordniveau -

Mens mange økonomier i regionen er blevet hårdt ramt af krigen, har investorer i våbenindustrien nydt godt af rekordstore stigninger i aktiekurser, drevet af store støttepakker til militæret.

© Getty Images

Umulige forhold -

For palæstinenserne har krigens økonomiske konsekvenser været ødelæggende med udbredt fattigdom og afhængighed af nødhjælp. Uden en varig løsning vokser disse udfordringer kun, og en humanitær krise er under opsejling.

Kilder: (United Nations) (Watson Institute for International and Public Affairs) (Foreign Policy) (The New York Times) (The Cradle) (CNN)

© Getty Images