© Shutterstock

Hvad er inkontinens? -

Kontinens er evnen til at kontrollere din blære og tarm. Inkontinens er det ufrivillige tab af blære- og tarmkontrol. Urininkontinens er ufrivillig vandladning. Fækal inkontinens er mangel på kontrol over afføring.

© Shutterstock

Ufrivillig vandladning -

Urininkontinens er lækage af urin, som du ikke kan kontrollere. Tilstanden kan ramme både mænd og kvinder.

© Shutterstock

Det er ikke en sygdom -

Urininkontinens er ikke en sygdom. I stedet er det et symptom på en række tilstande. Og der er flere typer af urininkontinens.

© Shutterstock

Stressinkontinens -

Stressinkontinens er den mest almindelige form for urininkontinens. Her oplever man lækage af urin, når blæren er under pres; for eksempel når du hoster, griner eller nyser.

© Shutterstock

Stressinkontinens -

Stressinkontinens kan også fremkaldes ved træning, gang, bøjning og løft. Svage bækkenmuskler tillader, at urinen undslipper. Tilstanden er almindelig hos ældre kvinder, mindre hos mænd.

© Shutterstock

Tranginkontinens -

Tranginkontinens, også kaldet urge-inkontinens, er, når urin siver ud, når du føler en pludselig, intens tissetrang eller kort efter.

© Shutterstock

Tranginkontinens -

Med tranginkontinens, som nogle gange omtales som en overaktiv blære, fortæller din hjerne, at din blære skal tømmes - selv når den ikke er fuld. Tilstanden opstår også, når blæremusklerne er for aktive. De trækker sig sammen (klemmer) for at tisse, før din blære er fuld. Denne ofte ubehagelige fornemmelse kan påvirke en persons søvn og er mere almindelig hos mænd med prostataproblemer og hos kvinder efter overgangsalderen.

© Shutterstock

Overløbsinkontinens -

Overløbsinkontinens, også kendt som kronisk urinretention, er mere almindelig hos mænd, og er en manglende evne til helt at tømme blæren, hvilket forårsager hyppig lækage.

© Shutterstock

Overløbsinkontinens -

Overløbsinkontinens opstår som et resultat af, at kroppen laver mere urin, end blæren kan holde, eller fordi blæren er fuld og ikke kan tømmes, hvilket får den til at lække urin. Mennesker med overløbsinkontinens tømmer aldrig blæren fuldstændigt – hvilket udsætter dem for risiko for lækage. Denne tilstand er sjælden hos kvinder og mere almindelig hos mænd med prostataproblemer eller som har kroniske lidelser som multipel sklerose, slagtilfælde eller diabetes.

© Shutterstock

Blandet inkontinens -

Blandet inkontinens er, når du har stress- og tranginkontinens på samme tid. Dette er mere almindeligt hos kvinder.

© Shutterstock

Blandet inkontinens -

De, der er uheldige nok til at lide af både stress og tranginkontinens, kæmper ofte med et pludseligt vandladningsbehov efter at have hostet eller nyst. Den bedste måde at håndtere denne særlige tilstand på er at identificere præcist, hvad der udløser reaktionen.

© Shutterstock

Total inkontinens -

Total inkontinens er, når din blære slet ikke kan opbevare urin, hvilket får dig til at tisse konstant eller opleve tilbagevendende lækage.

© Shutterstock

Total inkontinens -

Total inkontinens er det kontinuerlige og totale tab af urinkontrol. Det betyder, at du altid lækker urin som resultat af, at den muskel, der styrer frigivelsen af urin (lukkemusklen), ikke længere virker.

© Shutterstock

Håndtering af urininkontinens -

Der er ingen tvivl om det: Håndtering af urininkontinens kan være frustrerende og tidskrævende. Men der er en række tips, du kan følge, som kan hjælpe med at reducere den byrde, det er at leve med tilstanden.

© Shutterstock

Følg et væskeskema -

Håndtering af urininkontinens handler grundlæggende om genoptræning af en svag blære. Gør dette ved at have en tidsplan for dit væskeindtag og begrænse mængden, du drikker. Ideen er at træne din blære, hvornår den skal fyldes, og hvornår den skal tømmes.

© Shutterstock

Begræns almindelige blæreirriterende væsker -

Det hjælper at reducere indtaget af det, der er kendt som blæreirriterende væsker, såsom koffein, alkohol og væsker med et højt indhold af citrus. Disse er typisk sværere for blæren at bearbejde. Og hvis du ryger, skal du ligeledes være opmærksom på, at tobak også er meget irriterende for blæreslimhinden, samtidig med at det øger risikoen for blærekræft.

© Shutterstock

Læg en tidsplan for toiletbesøg -

På samme måde som at følge en væskeplan giver det mening at lægge en toiletplan, da det hjælper med at forhindre din blære i at blive for fuld. Prøv at gå på toilettet mindst hver anden til tredje time i løbet af dagen, og tøm altid din blære, før du deltager i fysisk aktivitet, forlader hjemmet eller går i seng.

© Shutterstock

Bækkenbundsøvelser -

Hvis du er i stand til det rent fysisk, så gør det til en vane at lave bækkenbundstræning (Kegel-øvelser er ideelle). Styrkelse af bækkenbundens muskler kan reducere urininkontinens med så meget som 90%. Bare sørg for at din blære er tom på forhånd.

© Shutterstock

Tab overskydende vægt -

Overvægt kan svække dine bækkenbundsmuskler og forårsage inkontinens på grund af trykket af fedtvæv på din blære. At smide et par kilo kan forbedre dine symptomer eller måske endda få dem til at forsvinde helt.

© Shutterstock

Håndter forstoppelse -

Undgå at blive forstoppet! Når man forsøger at få stædig afføring til at passere, øger det trykket i bækkenet og blæren. Mindsk risikoen ved at følge en kost, som er rig på fibre, og husk at drikke tilstrækkelige mængder vand (samtidig med at du er opmærksom på din væskeplan).

© Shutterstock

Skriv dagbog -

Fordelene ved at skrive dagbog er veldokumenterede, så hvorfor ikke føre en blæredagbog? På denne måde kan du registrere dit væskeindtag og toiletbesøg over en given periode. Det er også nyttigt at notere episoder med vandladning og utæthed, hvis du får behov for at diskutere din tilstand med en læge.

© Shutterstock

Fækal inkontinens -

Fækal inkontinens, som er når afføring siver fra endetarmen uden varsel, er måske endnu mere bekymrende end urininkontinens.

© Shutterstock

Tab af tarmkontrol -

Fækal inkontinens, også kaldet inkontinens for afføring, spænder fra en lejlighedsvis lækage af afføring, når man prutter, til et fuldstændigt tab af tarmkontrol.

© Shutterstock

Tegn og symptomer -

Tegn og symptomer på fækal inkontinens inkluderer en pludselig, ukontrollerbar trang til at gå på toilettet, og at man har afføring uden at indse, at man havde brug for at gå på toilettet.

© Shutterstock

Andre indikatorer -

Et andet tegn på tilstanden er, når man indimellem lækker afføring, for eksempel når man prutter.

© Shutterstock

Andre problemer -

Fækal inkontinens kan forekomme sammen med andre tarmproblemer, såsom diarré, forstoppelse og luftafgang og oppustethed.

© Shutterstock

Hvornår skal man gå til lægen? -

Du bør altid opsøge en læge, hvis du har problemer med at kontrollere dine tarme. At identificere årsagen er altafgørende for at få en prognose. Behandlingen vil afhænge af, hvad der forårsager problemet.

© Shutterstock

Behandling -

Behandling kan i første omgang betyde brug af inkontinensprodukter, såsom bind i undertøjet (som dem med urininkontinens også bruger).

© Shutterstock

Lav om på din kost og motion -

At undgå fødevarer, der gør diarré værre, f.eks. mejeriprodukter eller fed mad, kan hjælpe med at lindre symptomerne på fækal inkontinens. Det er også nyttigt at lave de samme bækkenøvelser, som anbefales til dem med urininkontinens.

© Shutterstock

Hold det ikke for dig selv! -

Det kan være svært at tale om inkontinens, selv med ens læge. Men tilstanden kan behandles, så at få råd fra en læge er første skridt på vejen til bedring. Men det er også en god idé at opsøge andre, der har haft inkontinens og lære af deres erfaringer. For eksempel har National Association for Continence i USA og Bladder Health UK begge aktive online-fællesskaber, hvor der tilbydes støtte.

Kilder: (Johns Hopkins Medicine) (National Association for Continence) (Bladder Health UK) (Urology Care Foundation) (NHS) (Mayo Clinic)

© Shutterstock