© Shutterstock

Hvad er misofoni? -

Misofoni er en tilstand, hvor bestemte lyde fremkalder stærke følelsesmæssige reaktioner som vrede, angst eller afsky. Typisk er det hverdagslyde som tygning, tapning eller vejrtrækning, der udløser det.

© Shutterstock

Typiske triggere -

Spiselyde, vejrtrækning, snøften, tapning og gentagne lyde som en klikkende kuglepen er almindelige triggere for personer med misofoni.

© Shutterstock

Følelsesmæssige reaktioner -

Misofoni udløser ofte en "kæmp-eller-flygt"-respons (måske bedre kendt som "fight or flight"), hvilket kan føre til intense følelser af vrede, ubehag og et stærkt behov for at slippe væk fra lyden.

© Shutterstock

Varierende sværhedsgrad -

Misofoni opleves i forskellige grader. Nogle føler let irritation, mens andre får så voldsomme reaktioner, at det i høj grad påvirker deres daglige liv.

© Shutterstock

Mere end irritation -

Misofoni er langt mere end bare irritation over lyde. Det er en neurologisk tilstand, hvor bestemte lyde udløser uforholdsmæssigt stærke følelsesmæssige reaktioner.

© Shutterstock

Starter i barndommen -

Misofoni begynder ofte i barndommen eller den tidlige ungdom. De fleste udvikler tilstanden i alderen 9 til 13 år.

© Shutterstock

Forbundet med andre tilstande -

Misofoni har forbindelse til andre lidelser som OCD, angst og depression, hvilket tyder på, at der er overlappende neurologiske mekanismer.

© Shutterstock

Social isolation -

Da mange triggere er sociale (spiselyde, samtaler), vælger personer med misofoni ofte at isolere sig selv eller undgå sociale situationer for at undgå ubehaget.

© Shutterstock

Køn og misofoni -

Selvom alle kan blive ramt af misofoni, tyder undersøgelser på, at det er mere udbredt blandt kvinder. Dog er forskningen på dette område stadig i udvikling.

© Shutterstock

Fysiologisk respons -

Misofoni kan udløse fysiske reaktioner såsom øget hjerterytme, sved og spænding, på samme måde som kroppen reagerer på fare.

© Shutterstock

Ikke en officiel lidelse -

Selvom misofoni ikke er officielt anerkendt i DSM-5, får den stigende opmærksomhed som en reel lidelse, hvilket sætter gang i debatten om behandling og klinisk betydning.

© Shutterstock

Genetisk forbindelse -

Nogle forskningsresultater antyder, at misofoni kan have en genetisk komponent, da den ofte forekommer i familier.

© Shutterstock

Kognitiv adfærdsterapi -

Kognitiv adfærdsterapi er en metode, der bruges til at hjælpe personer med misofoni til at håndtere deres reaktioner ved at ændre tankemønstre omkring lyde.

© Shutterstock

Ingen kur -

Der findes ingen egentlig kur for misofoni, men behandlingsformer som lydterapi, rådgivning og mindfulness kan hjælpe med at håndtere symptomerne.

© Shutterstock

Hyperforbindelser i hjernen -

Hjernescanninger viser, at mennesker med misofoni har hyperforbindelser mellem hørecenteret og de områder i hjernen, der styrer følelser som vrede og frygt.

© Shutterstock

Ikke høretab -

Misofoni har ikke noget at gøre med høretab eller overfølsomhed over for lydstyrke. Det handler om den følelsesmæssige reaktion på specifikke lyde, ikke hvor høje de er.

© Shutterstock

Det går ud over forhold -

Misofoni kan påvirke forhold negativt – specialt med venner og familie, hvis deres adfærd er triggeren (når det fx spiser). Det kan føre til mange misforståelser.

© Shutterstock

Undgåelsesadfærd -

For at klare misofoni udvikler mange en undgåelsesadfærd, hvor de for eksempel bruger hovedtelefoner, forlader rum eller undgår bestemte situationer.

© Shutterstock

Triggere, som kryder over i andre sanser -

Selvom de fleste triggere er lydrelaterede, oplever nogle med misofoni også visuelle triggere, såsom gentagne håndbevægelser eller benspjæt.

© Shutterstock

Følelsesmæssig udmattelse -

Den konstante håndtering af lydtriggere kan føre til følelsesmæssig udmattelse, stress og træthed, hvilket yderligere påvirker mental sundhed.

© Shutterstock

Misokinesi -

En relateret tilstand kaldet misokinesi indebærer ekstrem irritation ved bestemte bevægelser og forekommer ofte hos personer, der også har misofoni.

© Shutterstock

Påvirkning på arbejde -

Misofoni kan også påvirke, hvordan du har det i skolen og på arbejdet – og hvor produktiv du kan være. Især i miljøer, hvor du kan opleve triggere gennem tale og tastaturklik.

© Shutterstock

Neurodivergens -

Nogle eksperter mener, at misofoni kan placeres under kategorien neurodivergens, såsom sensoriske forstyrrelser eller autisme.

© Shutterstock

Mere forskning er nødvendig -

Selvom misofoni har fået mere opmærksomhed de seneste år, er der stadig begrænset forskning om dens årsager, udbredelse og effektive behandlingsmuligheder.

© Shutterstock

Udfordringer med diagnose -

Misofoni er ikke altid kendt af sundhedsprofessionelle, hvilket kan gøre diagnosen udfordrende. Mange bliver udiagnosticeret eller fejldiagnosticeret.

© Shutterstock

Høreapparater og lydgeneratorer -

Nogle med misofoni finder lindring i bærbare lydgeneratorer eller høreapparater, der udsender hvid støj for at maskere triggerlyde.

© Shutterstock

Følelsesmæssig bearbejdning -

Undersøgelser antyder, at misofoni kan skyldes unormal følelsesmæssig bearbejdning i hjernen, hvor bestemte lyde knyttes uforholdsmæssigt til negative følelser.

© Shutterstock

Forværring af triggere -

Hos nogle kan misofoni forværres over tid, hvor antallet af triggende lyde stiger, og reaktionerne bliver mere intense.

© Shutterstock

Lydmæssig overbelastning -

Personer med misofoni føler ofte, at deres hjerne ikke kan "filtrere" triggerlyde, hvilket fører til lydmæssig overbelastning og øget angst i støjende omgivelser.

© Shutterstock

Støtte fra fællesskaber -

Livet med misofoni kan føre til følelser af ensomhed, men online fællesskaber og støttegrupper tilbyder støtte og strategier til at håndtere tilstanden, og det kan mindske følelsen af isolation.

Kilder: (Cleveland Clinic) (Medical News Today) (Healthline) (Harvard Health Publishing) 

© Shutterstock