© Getty Images

Hvad er målene? -

Målene med propaganda kan variere, men det bruges almindeligvis til at forme folks meninger, tilskynde til bestemt adfærd og til at overbevise folk om at støtte en bestemt sag eller politisk kandidat.

© Shutterstock

Sådan bruges propaganda -

Propaganda ses typisk brugt på en række forskellige måder i medier, reklamer, krig og politik.

© Shutterstock

Propaganda i medierne -

Massemedier bruges ofte til at få samfund eller store grupper af mennesker til at tænke på en bestemt måde. Et eksempel på propaganda i medierne er filmen 'Viljens Triumf' (1935), som blev lavet for at fremme det nazistiske regime.

© Getty Images

Propaganda i medierne -

Denne film, som også blev lavet for at få folk til at støtte Adolf Hitler, anses for at være en af de mest effektive propagandafilm, der nogensinde er lavet.

© Getty Images

Propaganda i reklamer -

Annoncører bruger overbevisende teknikker til at forsøge at overbevise folk om at købe deres produkter.

© Shutterstock

Propaganda i reklamer -

For eksempel bruges frygttaktik ofte til at overbevise folk om, at de har brug for et bestemt produkt for at undgå et negativt resultat.

© Shutterstock

Propaganda i krig -

I krig bruges propaganda ofte til at få folk til at støtte krigsindsatsen eller for at afholde dem fra at støtte fjenden.

© Getty Images

Propaganda i krig -

Krigspropaganda er ofte afhængig af misinformation eller brug af nedsættende udtryk. For eksempel omtalte nazisterne under Anden Verdenskrig jøder som "rotter".

© Getty Images

Propaganda i politik -

Propaganda bruges ofte i politik til at forme folks meninger om en specifik politisk kandidat eller et emne.

© Getty Images

Propaganda i politik -

Politisk propaganda kan bruge mange teknikker, men typisk benyttes følelsesmæssig appel, øgenavne og skræmmetaktikker.

© Getty Images

Konsekvenser af propaganda -

Propaganda kan være farlig, fordi der ofte gøres brug af halve sandheder eller forudindtaget misinformation. Dette giver ikke et fuldstændigt og præcist billede, som folk kan tage i betragtning, når de danner deres meninger og adfærd. Som et resultat kan dette ende med at sprede had, tilskynde til vold, underminere demokratiet og påvirke folks følelser og humør.

© Shutterstock

Propagandateknikker -

Der bruges en række forskellige teknikker til at sprede propaganda. Klik videre for at se de mest almindelige.

© Shutterstock

Øgenavne -

Dette involverer nedsættende udtryk til at beskrive en modstander eller fjende.

© Getty Images

Appellerer til følelser -

Propaganda benytter ofte følelsesmæssig appel for at påvirke folks meninger. Propagandister kan tilskynde til frygt og vrede for at få folk til at støtte en person eller sag.

© Getty Images

Gruppepres -

Gruppepres benyttes i bund og grund til at presse folk til at gøre noget. For eksempel kan en politisk kandidat sige: "Alle stemmer på mig, så det skal du også gøre".

© Shutterstock

Skræmmetaktikker -

En politisk kampagne kan bruges til at skræmme folk til at støtte en bestemt sag og advare folk om, at hvis de ikke stemmer på dem, vil en farlig kriminel blive valgt.

© Shutterstock

Manipulering af information -

Denne taktik går ud på at fordreje eller fremstille fakta på forkert vis for at påvirke folks mening. For eksempel kan en politisk kampagne komme med falske påstande om en modstander.

© Getty Images

Brug af falsk statistik -

Dette er en almindelig propagandateknik, hvor det hævdes, at de fleste mennesker støtter en bestemt kandidat, selvom det ikke er sandt.

© Shutterstock

Brug af symboler -

Symboler bruges ofte til at repræsentere en idé eller et koncept. For eksempel brugte nazisterne hagekorset til at repræsentere deres tro på racerenhed.

© Getty Images

At give urealistiske løfter -

Dette er endnu en almindelig teknik, hvor en politisk kandidat for eksempel lover at udrydde fattigdom, selvom det ikke er muligt.

© Shutterstock

Sloganer -

Disse korte slagord bruges til at opsummere en idé eller et koncept. Et berømt slogan var Donald Trumps "Make America Great Again".

© Getty Images

Almindelige menneskers appel -

Denne teknik går ud på, at gennemsnitlige, almindelige mennesker støtter et produkt eller en kandidat. Idéen er, at hvis en gennemsnitlig person kan lide noget, så må det være godt.

© Shutterstock

Vidnesbyrd -

Vidnesbyrd fungerer som godkendelser fra berømte eller vigtige personer. Det kan for eksempel ske ved, at en berømthed viser støtte til en politisk kandidat.

© Getty Images

Stereotyper -

Stereotyper er en teknik, der bruger forsimplede og ofte unøjagtige ideer eller overbevisninger til at beskrive en person eller en gruppe mennesker.

© Shutterstock

Positive associationer -

Denne teknik bruger positive associationer til at få et objekt eller en person til at virke mere tiltalende. For eksempel kan man bruge det nationale flag i en politisk kampagne for at virke mere patriotisk.

© Getty Images

Vise én side af sagen -

Her giver man kun positiv information om den person eller ting, der promoveres. For eksempel kan en virksomhed nøjes med at fremvise positive anmeldelser af deres produkter.

© Shutterstock

Snob-appel -

Med denne teknik benytter man konceptet om eksklusivitet til at få noget til at virke mere eftertragtet, såsom et luksusur eller en bil.

© Shutterstock

Værdiladede ord -

Sprog er et propagandaværktøj, som ikke bør undervurderes. Værdiladet sprog er en teknik, der bruger ord, der fremkalder visse følelser eller følelser, såsom "pro-life".

© Shutterstock

Væselord -

Denne teknik bruger ord til at vildlede folk. For eksempel kan nogen sige, "Jeg siger ikke, X er en dårlig person, men," hvilket antyder, at personen er dårlig uden rent faktisk at sige det.

© Shutterstock

Sådan undgår man at blive manipuleret af propaganda -

Ved at kende disse taktikker er det nemmere at gennemskue manipulation. Det er også vigtigt at vurdere informationen kritisk. Tag initiativ til at se, om de angivne oplysninger faktisk er korrekte.

Kilder: (Verywell Mind) (Britannica) 

© Shutterstock