© Getty Images

Lige så gammelt som konflikter selv -

Næsten lige så gammelt som selve begrebet konflikt, er en våbenhvile en måde at formalisere en midlertidig stop for væbnet vold mellem krigsførende parter i en bestemt periode.

© Getty Images

Våbenhviler kan se forskellige ud -

Når det kommer til international lov, findes der ingen specifikke bestemmelser om, hvornår våbenhviler bør forhandles, hvad de skal indeholde, eller hvordan de skal anvendes.

© Shutterstock

Forskellige betegnelser -

I løbet af de sidste 50 år er en række nye termer blevet almindelige for at beskrive en våbenhvile. Nogle af de mest kendte inkluderer: humanitære pauser, sikre zoner, ophør af fjendtligheder, deeskalationsområder, dage med ro og mange andre.

© Getty Images

De kan være formelle eller uformelle -

Våbenhviler kan erklæres som del af en formel traktat, men også som del af en uformel forståelse mellem de modstridende parter.

© Getty Images

Del af mægling eller fredsproces -

Våbenhviler kan opstå via mægling eller som en del af en fredsproces. De kan også pålægges af FN's Sikkerhedsråds resolutioner via Kapitel VII i FN's charter.

© Getty Images

Det primære mål med en våbenhvile -

Det umiddelbare mål med en våbenhvile er at stoppe vold, men de andre formål med våbenhviler kan variere.

© Getty Images

Hensigten med en våbenhvile -

Våbenhviler kan være tiltænkt til at opfylde kortsigtede, begrænsede behov – som fx humanitær hjælp. De kan også implementeres for at en måde at kommere nærmere på en fredelig løsning til en konflik.

© Getty Images

Det er ikke altid fredeligt -

Men en våbenhvile er ikke altid som en fredelig løsning. I stedet kan den give en af aktørerne overhånden, give dem tid til opruste igen og ompositionnere deres styrker – eller måske endda angribe uventet.

© Getty Images

Holdbarheden -

Flere faktorer påvirker holdbarheden af en våbenhvile som fx demilitariserede zoner, tilbagetrækning af tropper, garantier fra tredjeparter og overvågning.

© Getty Images

Succesfulde våbenhviler -

Våbenhvileaftaler har større sandsynlighed for at lykkes, når de reducerer incitamenter til vold og usikkerhed om modpartens intentioner, og når der implementeres foranstaltninger for at forhindre, at konflikter eskaleres yderligere.

© Getty Images

Antallet af våbenhviler i nyere tid -

Ifølge en opgørelse var der fra 1989 til 2020 mindst 2.202 våbenhviler i 66 lande relateret til 109 borgerkrige. Her ses Sarajevo efter en våbenhvile i 1996.

© Getty Images

Historiske eksempler -

Historisk set har konceptet om en våbenhvile eksisteret siden middelalderen, hvor det var kendt som "Guds våbenhvile". Klik videre, og læs mere om nogle af de mest bemærkelsesværdige våbenhviler.

© Getty Images

Første Verdenskrig -

Under Første Verdenskrig var der en uofficiel våbenhvile på Vestfronten den 24. december 1914, fordi Frankrig, Storbritannien og Tyskland fejrede jul.

© Getty Images

Første Verdenskrig -

Ved denne bemærkelsesværdige hændelse, kendt som julefreden, siges det, at ca. 100.000 britiske og tyske tropper udvekslede julehilsner på tværs af skyttegravene.

© Getty Images

Første Verdenskrig -

Det hele begyndte, da tyske soldater tændte juletræer, og det hurtigt spredte sig langs Vestfronten. Fjendtlighederne blev dog genoptaget efter et par dage.

© Getty Images

Den Koreanske Krig -

I et forsøg på at finde en ende på Koreakrigen besøgte den nyvalgte amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower Korea den 29. november 1952.

© Getty Images

Den Koreanske Krig -

Det lykkedes dog først for Koreas Folkehær (KPA), Folkets Frivillige Hær (PVA) og FN's kommando at underskrive en våbenhvileaftale den 27. juli 1953. Kampene ophørte efterfølgende, men da der aldrig blev underskrevet en fredsaftale mellem Nord- og Sydkorea, er de teknisk set stadig i krig.

© Getty Images

Vietnamkrigen -

På nytårsdag i 1968 overbeviste paven Paul VI Sydvietnam og USA om at erklære en våbenhvile på 24 timer. Viet Cong og Nordvietnam holdte dog ikke aftalen og angreb i stedet 2. bataljon af Sydvietnams Marinekorps i byen Mỹ Tho samt en amerikansk hærbase nær Saigon.

© Getty Images

Vietnamkrigen -

Den 15. januar 1973 beordrede præsident Richard Nixon en våbenhvile i Nordvietnam efter Henry Kissinger, den nationale sikkerhedsrådgiver, vendte tilbage til Washington D.C. fra Paris med et udkast til en fredsaftale. Kampmissioner fortsatte dog i Sydvietnam.

© Getty Images

Vietnamkrigen -

Det varede, indtil alle parter i Vietnamkrigen den 27. januar 1973 underskrev en våbenhvile via fredsaftalerne i Paris.

© Getty Images

Golfkrigen -

Efter Irak blev drevet ud af Kuwait af en USA-ledet koalitionsstyrke under Operation Ørkenstorm, underskrev Irak og FN's Sikkerhedsråd en våbenhvileaftale den 3. marts 1991.

© Getty Images

Golfkrigen -

Der blev ikke underskrevet nogen fredsaftale efter Golfkrigen, og krigen var teknisk set stadig i gang indtil 2003, hvor USA og britiske styrker invaderede Irak.

© Getty Images

Kashmir-konflikten -

En FN-mæglet våbenhvile blev aftalt mellem Indien og Pakistan den 1. januar 1949 for at afslutte den indopakistanske krig fra 1947 – også kendt som Kashmir-krigen.

© Getty Images

Nordirland -

Det Irske Republikanske Hær (også kendt som IRA) holdt flere våbenhviler i julen under konflikten i Nordirland.

© Getty Images

Den globale våbenhvile i 2020 -

Den globale våbenhvile i 2020 var et svar på et formelt appel fra FN's generalsekretær António Guterres som en del af FN's indsats mod COVID-19-pandemien.

© Getty Images

Den globale våbenhvile i 2020 -

Den 1. juli 2020 vedtog FN's Sikkerhedsråd med støtte fra 172 medlemsstater og observatører en resolution, der krævede en generel og øjeblikkelig global ophør af fjendtligheder i mindst 90 dage.

© Getty Images

Israelsk-palæstinensisk konflikt -

Konflikten går tilbage til 1948, og der har været adskillige forsøg på at løse konflikten som en del af den israelsk-palæstinensiske fredsproces.

© Getty Images

Israelsk-palæstinensisk konflikt -

Et eksempel på en våbenhvile i den israelsk-palæstinensiske konflikt blev annonceret den 8. februar 2005, hvor den ledende palæstinensiske forhandler Saeb Erekat definerede våbenhvilen som: "Vi er enige om, at præsident Mahmoud Abbas i dag vil erklære fuldstændig ophør af vold mod israelere hvor som helst, og premierminister Ariel Sharon vil erklære fuldstændig ophør af vold og militære aktiviteter mod palæstinensere hvor som helst."

© Getty Images

Israel-Hamas-krigen -

Efter den seneste våbenhvile i den nuværende Israel-Hamas-konflikt er krigen stadig i gang. Der er stadig meget udfordrende arbejde, der skal gøres for at bringe meningsfuld og langvarig sikkerhed og stabilitet til både palæstinensere og israelere. En våbenhvile er kun begyndelsen.

Kilder: (The New York Times) (The Conversation) (Al Jazeera)

© Getty Images