© Shutterstock

Slaverne og deres sprog -

Slaverne udgør den største etniske og sproglige gruppe i Europa. Slaviske sprog tilhører også den indoeuropæiske sprogfamilie.

© Getty Images

Slaverne og deres sprog -

Slaverne kan opdeles i østslaver (primært russere, ukrainere og hviderussere), vestslaver (primært polakker, tjekkere, slovakker og vender eller sorbere) og sydslaver (primært serbere, kroatere, bosniere, slovenere, makedonere og montenegrinere), med bulgarerne som en blandet oprindelse men ofte betegnet som sydslaver.

© Shutterstock

Slaviske guder -

I modsætning til de velorganiserede gudepantheoner som hos grækerne, romerne eller skandinaverne, havde slaverne i oldtiden deres egne guddomme.

© Getty Images

Slaviske guder -

Hvorvidt disse guder blev tilbeldt overalt i den slaviske del af Europa (fra de baltiske lande til Sortehavet), eller om de varierede fra stamme til stamme, er et andet spørgsmål.

© Shutterstock

Perun -

Perun står som den højeste gud inden for den slaviske mytologi, hersker over himlen, lynet og tordenen. Han findes også i den baltiske mytologi som Perkunas.

© Shutterstock

Perun -

Perun, der ofte sammenlignes med Zeus fra den græske mytologi eller Thor fra vores nordiske legender, ses oftest i østslaviske kilder.

© Shutterstock

Perun -

Selve navnet Perun kan oversættes til "den der slår (jern)". På polsk har man i dag stadig ordet piorun, der betyder "torden". Han er forbundet med egetræet, der er symbol på bl.a. styrke.

© Shutterstock

Veles -

Veles (også nogle gange Velos) anses som værende den anden mest betydningsfulde gud i området. Veles er kvægets gud i de gamle ruthenske krøniker. Da kvæg symboliserede velstand, gjorde dette ham også til en gud for rigdom.

© Shutterstock

Veles -

Veles ses desuden ofte som Peruns mytiske antagonist og er forbundet med magi, poesi, eder, underverdenen og de døde. Hans egenskaber og roller deler træk med Odin og Loki fra den nordiske mytologi, men også Hermes fra den græske. Veles er tæt knyttet til piletræe, som symboliserer det spirituelle og naturen.

© Shutterstock

Sventovit -

Sventovit blev tilbedt i Arcona på øen Rügen og gik også under navne som Svetovid og Svantovit. Han havde fire hoveder og halse og en magtfuld figur inden for slaviske pantheon. Mange troede, at han havde funktioner, som tildels lignede dem hos Veles.

© Getty Images

Sventovit -

En stor fest blev afholdt årligt efter høsten i hans ære. Dyr blev ofret og bragt til ham dagen før begivenheden, og den kommende høsts succes blev spået ud fra mængden af alkohol, der var tilbage i Sventovits statuens horn fra natten før.

© Public Domain

Svarog -

Svarog var den slaviske ild- og smedegud, men han nævnes kun i én kilde, og det gør fortolkningen problematisk.

© Shutterstock

Svarog -

Kilden præsenterer guden som den slaviske pendant til den græske Hefaistos. Efter kristendommens indtog blev ordet "Svarog" dog bevaret i slaviske sprog som fx Svaroh-bjergene i Tjekkiet.

© Shutterstock

Svarozhits -

Svarozhits, søn af Svarog, og sandsynligvis identisk med guden Radegast (eller Radogost), tolkes som ildguden.

© Shutterstock

Svarozhits -

Han ses første gang i tekster om tilbedelse blandt de polabiske slaver. Et vildsvin kommer ud af en sø nær Radogoszcz i en krønike fra det 11. århundrede, og man mener, at det også har forbindelse til Svarozhits. I visse europæiske kulturer er vildsvinet nemlig forbundet med ilden og solen.

© Public Domain

Dazhbog -

En anden søn af Svarog, Dazhbog, var sandsynligvis en solgud og kulturel helt. I overlevende litteratur kan vi læse os frem til, at Dazhbog var en af de få guder, som blev tilbedt af de fleste slaviske stammer.

© Shutterstock

Dazhbog -

Nogle tekster debatterer, om Svarozhits og solguden Dazhbog egentlig var den samme gud. Flere mener også, at Dazhbog var identisk med en anden østslavisk gud, som muligvis også havde solattributter, nemlig Khors.

© Shutterstock

Rod -

I øst- og sydslaviske traditioner er Rod guden for slægtskab, familie og skæbne, og kendes også som Sud – "Dommeren". Perun eller Svarog overtog dog hans plads og betydning i det fleste henseender i det 9. eller 10. århundrede.

© Shutterstock

Yarovit -

Yarovit (eller Yerovit, Iarovit, Ierovit) er en polabisk krigsgud, der matcher den romerske Mars. Hans kults hovedtempel menes at have været i Vologošč (nu Wolgast i Tyskland), hvor legenden fortæller, at der var et gyldent skjold tilhørende ham.

© Shutterstock

Lada -

Lada siges at være den slaviske gudinde for kærlighed, skønhed og harmoni. Hun forbindes med forårs- og sommersæsonerne og knyttes til den nordiske gudinde Freja eller den græske Afrodite.

© Shutterstock

Mokosh -

Mokosh er knyttet til dyrkelsen af den Store Moder. Hun er beskytter af kvinders arbejde og skæbne og har muligvis finsk-ugriske rødder.

© Shutterstock

Mokosh -

Mokosh vogter over spinning og vævning, og så beskytter hun kvinder under fødsel. Hun er modergudinden i den slaviske mytologi.

© Shutterstock

Zorya -

Zorya (eller Zarya, Zara, Zorza, Zirnytsia, Zaranitsa, Zoryushka, osv.) er en feminin personificering af daggryet og muligvis en gudinde.

© Shutterstock

Zorya -

Hun kan fremstå som en enkelt skikkelse kaldet "Den Røde Jomfru" eller som to eller tre søstre på én gang. Hun bor over havet på øen Buyan, hvor hun hver morgen åbner døren til solen.

© Shutterstock

Zhiva -

Zhiva (eller Živa, Ziva) er en modergudinde, som sættes i forbindelse med frugtbarhed og natur. Hun symboliserer vitalitet og renhed og leder sjæle til rigerne i andre verdener.

© Shutterstock

Zhiva -

Søer, floder og kilder anses for at være hendes hellige domæner. Det hævdes, at folk samledes ved steder med vand forbundet med Zhiva, så de kunne drikke fra dem og forbindes med hendes energikilde, der giver liv til alt og alle.

© Shutterstock

Mindre guder og gudinder -

Udover de vigtigste guder og gudinder var der mange mindre guder, dæmoner og husånder.

© Shutterstock

Tilbedelsessteder -

Vi kender ikke meget til de ritualer og kultsteder, der blev brugt i slaviske religioner, men det antages, at de ofte var ude i naturen. Der står stadig træskæringer til ære for guddommene den dag i dag.

© Shutterstock

Overlevende folklore -

Mange af de gamle hedenske fortællinger bliver stadig fortalt i dag – flere århundreder efter kristendommens indtog – så vi kan lære mere om grundpillerne i den slaviske mytologi. 

Kilder: (Culture.pl) (Britannica) (Russian Life magazine) (CultureFrontier) (History Cooperative) (Old World Gods)

© Shutterstock