© Shutterstock

Symptomer -

Symptomer på DID kan omfatte huller i hukommelsen, følelsen af at være iagttager i sin egen krop og endda følelsesmæssige eller fysiske ændringer, når man skifter identitet.

© Shutterstock

Diagnostiske kriterier -

Der findes ikke en enkelt test, der kan diagnosticere denne lidelse. Diagnosen DID involverer en grundig evaluering af en specialist inden for mental sundhed.

© Shutterstock

Tegn på DID -

En person har to eller flere forskellige identiteter, hvor 'kerne'-identiteten er personens sædvanlige personlighed, og 'alters' er de alternative personligheder.

© Shutterstock

Kan DID forebygges? -

Selvom der ikke er nogen måde at forhindre DID på, kan det at identificere symptomerne og være opmærksom på tegnene tidligt i livet hjælpe folk med at søge behandling og bedre håndtere deres symptomer.

© Shutterstock

Sådan kan man gøre livet med DID nemmere -

Aktive, omsorgsfulde og stærke støttesystemer er afgørende for personer med DID. At have mennesker til stede i livet er vigtige faktorer for det generelle velbefindende, og det gælder både sundhedspersonale til venner og familie.

© Shutterstock

Årsager til DID - DID skyldes normalt gentagne overgreb i barndommen. Lidelsen forsøger at distancere eller løsrive personer fra deres traumer.

© Shutterstock

Forekomst af DID -

DID er yderst sjældent; faktisk rammer lidelsen mellem 0,01-1,5 % af befolkningen. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at have DID.

© Shutterstock

Historisk overblik -

Det var først i 1980, at multipel personlighedsforstyrrelse (MPD) blev introduceret i DSM-III (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, tredje udgave). Senere blev lidelsen omdøbt til dissociativ identitetsforstyrrelse (DID).

© Shutterstock

Misopfattelser fra medierne -

Film og serier har rent historisk portrætteret karakterer med DID som værende besat eller farlige. Denne forkerte fremstilling har ført til en yderligere misforståelse af lidelsen.

© Shutterstock

Behandling -

Selvom nogle former for medicin kan hjælpe med samtidige lidelser som depression og angst, er psykoterapi den vigtigste behandling for DID.

© Shutterstock

Hvad er psykoterapi? -

Denne terapiform fokuserer på at opbygge tillid, bearbejde traumer og hjælpe de indre dele med at arbejde sammen. Omkring 75% af de mennesker, der går i psykoterapi, udviser bedring i en eller anden grad.

© Shutterstock

Copingstrategier -

Personer med DID udvikler forskellige copingmekanismer. Det kan være ved at praktisere mindfulness, spise en sund kost, motionere regelmæssigt og identificere triggere med hjælp fra en terapeut, så de kan undgås.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #1 -

Myte: Personer med DID er farlige og voldelige.

Fakta: Forskning viser ingen øget risiko for vold hos personer med DID. Enhver form for vold skyldes mere sandsynligt det traume, personen har oplevet.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #2 -

Myte: Folk med DID kan skifte identitet efter eget ønske.

Faktum: Skift er ofte ufrivillige og udløses af stress eller påmindelser om traumatiske hændelser.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #3 -

Myte: De alternative personligheder er bare egotilstande, stemninger med navne tilknyttet eller endda imaginære venner.

Faktum: Alternative personligheder er dissocierede tilstande, der kan være meget forskellige fra hinanden.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #4 -

Myte: Personer med DID er ikke klar over, hvad deres alternative personligheder laver.

Faktum: De fleste personer med DID oplever en vis grad af hukommelsestab over for deres alternative personligheder, men mange forbliver bevidste om det.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #5 -

Myte: DID er et amerikansk fænomen.

Fakta: DID er faktisk blevet fundet i mange lande over hele verden. Derudover er der blevet forsket i DID i lande som Holland, Tyrkiet og New Zealand.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #6 -

Myte: Personer med DID er aldrig klar over, at de har alternative personligheder.

Faktum: Det er almindeligt for personer med DID at være opmærksomme på deres alternative personligheder og endda høre dem kommunikere.

© Shutterstock

Myter og misforståelser #7 -

Myte: DID kan dannes hos voksne.

Fakta: DID kan ikke dannes hos et individ, der har en fuldt integreret personlighed. Kroniske barndomstraumer er en vigtig komponent, når det kommer til at forstyrre normal personlighedsudvikling.

© Shutterstock

Støtte og opmærksomhed -

At øge bevidstheden om DID hjælper med at bekæmpe stigmatisering og fremmer forståelse. Dette giver folk med DID adgang til bedre støtte og ressourcer.

© Shutterstock

Kulturelle overvejelser -

Selvom det er forkert, mener nogle individer, at dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) er et amerikansk eller vestligt fænomen. Kulturelle overbevisninger kan påvirke, hvordan DID opfattes og behandles.

© Shutterstock

DID hos børn -

Diagnose og behandlingstilgange skal skræddersyes til børns alder og udviklingstrin. Indimellem vil børn med dokumenterede traumehistorier vise ekstreme variationer i adfærd og temperament.

© Shutterstock

Hjernen og DID - Forskning tyder på, at DID kan være forbundet med ændringer i hjernens struktur og funktion, især i områder relateret til episodisk hukommelse (amygdala) og bearbejdning af følelser (hippocampus).

© Shutterstock

DID i litteraturen -

Der findes adskillige populære bøger om DID, såsom 'Sybil: The True Story of a Woman Possessed by Sixteen Separate Personalities' fra 1973. Bøger som denne hjælper os til bedre at forstå denne komplekse lidelse.

© Shutterstock

Perspektiver fra pårørende -

At støtte en person med DID kan være udfordrende. Omsorgspersoner har brug for ressourcer for at hjælpe deres kære med at leve med lidelsen.

© Shutterstock

Adgang til behandling - Desværre er det kun 28-48% af personer med DID, der modtager behandling. De patienter, der modtager behandling, bliver ofte fejldiagnosticeret og indlagt gentagne gange.

© Shutterstock

Håb og bedring -

DID er en yderst kompleks tilstand, men med behandling og støtte er der håb. Personer med DID kan lære at håndtere deres symptomer og derved blive i stand til at opbygge tilfredsstillende relationer og leve meningsfulde liv.

© Shutterstock

Stigma og diskrimination - Desværre bliver DID ofte misforstået. Der findes en masse misinformation derude, hvilket fører til, at folk udsættes for stigmatisering og diskrimination i samfundet og endda inden for sundhedsvæsnet.

© Shutterstock

Hvis nogen i mit liv har DID, hvordan hjælper jeg så? -

At søge oplysninger om DID og dets symptomer er det første skridt til at hjælpe dem, der er ramt af lidelsen. Derefter vil dét at holde sig i ro og være støttende på trods af eventuelle adfærdsændringer hjælpe med at gøre situationen overkommelig.

Kilder: (Cleveland Clinic) (NLM) (American Psychiatric Association) (Verywell Health) (DID Research) (NIH) (Goodreads) (Mass General Brigham) (Psychiatry.org)

© Shutterstock