© Getty Images

Er rummet ved at blive militariseret? -

Ruslands opsendelse af en Soyuz-2.1b (som den på billedet) d. 17. maj 2024 vækker bekymring. Amerikanske forsvarsanalytikere mener, at den medbringer en satellit, der kan angribe andre satellitter. Det er endnu et tegn på, at rummet er ved at blive mere og mere militariseret.

© Getty Images

Rusland nedlægger veto mod FN-resolution -

Den 24. april 2024 nedlagde Rusland veto mod en FN-resolution fremsat af USA og Japan. Resolutionen opfordrede alle nationer til at forhindre et farligt kapløb om atomvåben i rummet. Kina undlod at stemme, mens resolutionen blev vedtaget af resten af FN's medlemslande.

© Getty Images

USA er mistænkelig over for Moskva beslutning -

Den amerikanske ambassadør i FN Linda Thomas-Greenfield udtalte efter afstemningen, at præsident Putin tidligere havde gjort det klart, at Moskva ikke havde intentioner om at placere atomvåben i rummet. Hun udtalte: "Hvis de nu følger spillereglerne, hvorfor så ikke støtte en resolution, der understreger dette?"

© Getty Images

"Foruroligende" -

Putin reagerede på den amerikanske regerings bekræftelse i februar om, at Rusland har udviklet et "foruroligende" anti-satellitvåben, selvom våbnet endnu ikke er operationelt. Forvirrende nok fremsatte Rusland selv en uge efter nedlæggelsen af vetoet mod USA-Japan-resolutionen, som er en ny FN-resolution, der opfordrer alle lande til at handle øjeblikkeligt for at forhindre opsendelse af våben i rummet "for altid". Så hvad er det egentlig, der foregår?

© Getty Images

Strategisk alliance -

I maj 2024 mødtes Ruslands præsident Vladimir Putin med sin kinesiske kollega Xi Jinping i Kina. Officielt skulle mødet styrke de strategiske og personlige bånd mellem de to nationer og finde et alternativ til USA's globale indflydelse.

© Getty Images

Rusland opsender rekognosceringssatellitter -

Den 23. oktober 2013, altså 7 måneder tidligere, opsendte Rusland en Soyuz-raket med to rekognosceringssatellitter: Cosmos-2570 og Cosmos-2571.

© Shutterstock

Rumflyet X-37B -

Den 28. december 2023 lettede USA's X-37B fra Cape Canaveral. X-37B, der også er kendt som ”Orbital Test Vehicle”, er et genanvendeligt robotstyret rumfartøj, der er i stand til at vende tilbage til Jordens atmosfære og lande som et rumfly, efter det er blevet opsendt med en raket.

© Getty Images

Kinas "guddommelige drage" -

14 dage forinden opsendte Kina deres eget genanvendelige robotstyrede rumfly Shenlong, eller "den guddommelige drage".

© Getty Images

Flere kinesiske satellitter -

Den 9. december 2023 sendte Kina også sin raket Zhuque-2 Y-3 op med tre satellitter: Honghu, Honghu-2 og TY-33.

© Getty Images

Irans planer om ballistiske missiler -

Den 28. januar 2024 oplyste Iran, at de midt i regionale konflikter havde opsendt tre med en Simorgh-raket. Opsendelsen blev straks fordømt af flere vestlige nationer, der længe har beskyldt Iran for at bruge satellitopsendelser til at fremme landets program for ballistiske missiler.

© Getty Images

Indiens anti-satellitvåben -

Og for at minde verden om sit rummilitære potentiale, fremviste Indien i januar 2020 et DRDO anti-satellitvåbensystem i New Delhi som en del af fejringen af Republikkens dag.

© Getty Images

Billigere raketter -

Adgangen til rummet er i dag billigere end nogensinde før, takket være billigere raketter designet, produceret og opsendt af SpaceX.

© Getty Images

Projekt Kuiper -

Rummet ser ud til at blive mere og mere proppet. Tag fx Project Kuiper, som er et initiativ fra Amazon om at øge den globale bredbåndsadgang gennem et netværk af 3.236 satellitter, der kredser om jorden i lav højde.

© Getty Images

Rekordmange opsendelser -

Her er en interessant statistik: Antallet af satellitter, der blev sendt i kredsløb om Jorden i 2023, nåede et rekordhøjt antal på 2.917 sammenlignet med 2.485 i 2022 og kun 216 i 2016. Ifølge Breaking Defense er det kun 66 af disse satellitter, som drives af militæret.

© Getty Images

Kampe uden for atmosfæren? -

Mens landene kæmper om at udvikle nye rumkapaciteter, er der mange som frygter, at nogle lande også bygger styrker og våben til at kæmpe uden for Jordens atmosfære.

© Getty Images

Starten på rumkapløbet -

Sputnik 1, som var den første kunstige satellit, blev opsendt af Sovjetunionen d. 4. oktober 1957. Det kom som en stor overraskelse for USA, og det blev begyndelsen på rumkapløbet.

© Getty Images

Ydre rum-traktaten -

10 år senere, mens Den Kolde Krig rasede, blev Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty) underskrevet. Ifølge Arms Control Association forbyder denne multilaterale traktat "stationering af masseødelæggelsesvåben i rummet, militære aktiviteter på himmellegemer og specificerer juridisk bindende regler for fredelig udforskning og brug af rummet." Den nævner dog ikke noget om konventionelle våben.

© Getty Images

Strategic Defense Initiative (SDI) -

I 1983 annoncerede den amerikanske præsident Ronald Reagan Strategic Defense Initiative (SDI). Initiativet blev hurtigt døbt "Star Wars", og det skulle forsvare USA mod angreb fra sovjetiske interkontinentale ballistiske missiler ved at opsnappe missilerne under forskellige faser af flyvningen. På billedet ses præsidenten, der viser et klistermærke til biler, hvor der står "SDI could ruin a nuclear bomb's whole day.”

© Getty Images

USA's SPACECOM -

2 år senere, d. 23. september 1985, blev United States Space Command (SPACECOM) etableret. SPACECOM er ansvarlig for militære operationer i rummet.

© Public Domain

"Star Wars" -

SDI-programmet modtog mere end 23 milliarder dollars fra Reagan-administrationen. I 1989 blev 17 % af hele forsvarsministeriets budget tildelt dette program.

© NL Beeld

Formålet med SDI -

SDI involverede mange tekniske aspekter, der skulle gøre det muligt for USA at identificere og automatisk ødelægge et stort antal indkommende ballistiske missiler under affyring, under flyvning, og når de nærmede sig deres mål.

© Public Domain

Brug af lasere -

Selvom projektet primært involverede kommandocenter, der var land- og havbaseret, og som kunne affyre laserkanoner mod rummet, var der også forslag om rumstationer bevæbnet med lasere.

© Public Domain

Brilliant Pebbles -

En af de lidt vildere koncepter var missilforsvarssystemet Brilliant Pebbles, som skulle bestå af små, lette rumfartøjer, der kunne stoppe avancerede sovjetiske ballistiske missiler.

© Public Domain

Homing Overlay Experiment -

En anden lidt besynderlige idé var Homing Overlay Experiment (HOE). HOE brugte et kinetisk energivåben (KKV), der var designet til at ødelægge et ballistisk missil. Det lykkedes faktisk KKV-våbnet at ramme en ufarlig testmodel af et ballistisk missilsprænghoved uden for Jordens atmosfære.

© Public Domain

For dyrt og for kompliceret -

I sidste ende viste det sig, at SDI-programmet var for dyrt og umuligt at realisere. Da den kolde krig sluttede, og man skar ned på atomarsenaler i begyndelsen af 1990'erne mistede SDI-projektet sin politiske. Programmet blev skrottet i 1993. SPACECOM fortsatte dog med at eksistere.

© Public Domain

SPACECOM -

SPACECOM blev senere nedlagt i 2002, og ansvaret samt styrkerne blev overført til USA's Strategiske Kommando. SPACECOM blev dog genoprettet i august 2019 med et fornyet fokus på rummet som et krigsdomæne. I dag overvåger SPACECOM ca. 15 daglige missilopsendelser – lige fra Ukraine til Irak og Nordkorea.

© Public Domain

Et nyt kapitel i rumkrigen -

Ruslands invasion af Ukraine har startet et nyt kapitel i rumkrigen. Konflikten har ført til et kapløb om taktiske og strategiske teknologier. USA's største frygt er dog Kina.

© Getty Images

Kina ses som den største trussel -

De kinesiske rumfly som fx Shenlong, vi nævnte tidligere, anses for at være den største trussel. Rumflyenes evne til at udføre lange missioner levere og opsamle nyttelaster, ændre kredsløb og vende tilbage til Jorden for at tanke op gør dem til potentielle vigtige våben.

© Getty Images

Ruslands rumflåde -

Og amerikanske generaler har beskrevet Ruslands Cosmos 2570- og 2571-satellitter som "russiske babusjka-dukker", der indeholder noget, som minder om tests af et "dræberfartøj", altså et projektil, der kan ødelægge andre satellitter.

© Getty Images

Kinas månelanding -

Men hvad så med Kinas seneste månelanding? Den 3. maj 2024 blev Chang'e-6 opsendt. Missionen var at indsamle en prøve af jord og sten fra Månens mørke side. Opsendelsen var den første af Kinas 3 planlagte ubemandede missioner til måneoverfladen inden for de sidste 10 år og ses som det seneste skridt i landets rumprogram, der konkurrerer med USA's.

© Public Domain

Artemis-programmet -

USA har også planer om at sende astronauter til Månen igen for første gang siden 1972. Hovedmålet med Artemis-programmet, som ledes af NASA, er at etablere en permanent base på Månen for at lette bemandede missioner til Mars.

© Public Domain

Den næste generation -

Udsigten til at blive en del af denne nye verden har fået en række nystartede virksomheder til at fokusere på at hjælpe USA med at vinde en rumkrig ved at designe banebrydende nye rumfartøjer og køretøjer, som bl.a. den innovative Supernova-satellitbus. Supernova er designet af Seattle-virksomheden Portal Space Systems, og ingeniørerne lover præcisionsmanøvrer og en rækkevidde, der er 50 gange større end nuværende rumfartøjer.

© NL Beeld

"Stewards for military space" -

Mens kampen om militært overherredømme i rummet fortsætter, har SPACECOM allerede opfordret USA til at blive "forvaltere af det militære rum" gennem deres gennem deres "Vision for 2020"-program. Deres mål er stadig de samme i dag: "At integrere rumstyrker i kampkapaciteter på tværs af hele konfliktspektret".

Kilder: (Associated Press) (Russian Forces) (Space) (Vox) (Arms Control Association) (US Department of State) (Centre for Emerging Technology and Security) (The Economist) (Global Security Institute) 

© Public Domain