© Getty Images

Gaza -

Ifølge Al Jazeera var antallet af civile dræbt i Gaza pr. 24. maj 2024 mindst 35.800 siden Hamas' angreb den 7. oktober 2023. Israel har set over 1.000 dødsfald, mens antallet af døde på Vestbredden er over 500. Tusindvis af mennesker på begge sider er desuden blevet såret.

© Getty Images

Gaza -

Den 20. maj 2024 anmodede Den Internationale Straffedomstol (ICC) om arrestordrer for den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, hans forsvarsminister Yoav Gallant og tre højtstående Hamas-personer, deriblandt lederen Yahya Sinwar, og beskyldte dem for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden siden oktober 2023. En beslutning om at fuldbydre de endelige arrestordrer afventes stadig.

© Getty Images

En bredere krig i Mellemøsten -

Israel-Hamas-krigen udspiller sig med en overhængende trussel om en bredere konfrontation i området. Den 13. april lancerede Iran et hidtil uset luftangreb på Israel ved hjælp af droner, krydsermissiler og ballistiske missiler. Samtidig har houthierne i Yemen lovet at fortsætte med at målrette skibsfarten i Rødehavet, indtil Israel trækker sine militærstyrker ud af Gaza.

© Getty Images

En bredere krig i Mellemøsten -

Spændingerne forbliver høje i regionen med Iran-støttede Hizbollah i Libanon, forskellige militser i Irak og Syrien samt de palæstinensiske militante grupper Hamas og Islamisk Jihad, som er involveret i en række angreb, der har øget frygten for, at krigen i Gaza kan sprede sig til nabolandene.

© Getty Images

Sudan -

Et folkeligt oprør inden for militæret i 2019, der førte til afsættelsen af Sudans tidligere statsoverhoved Omar al-Bashir, udløste mere eller mindre den nuværende krig i Sudan. Magtkampen mellem de sudanesiske væbnede styrker (SAF) og en magtfuld paramilitær gruppe kendt som Rapid Support Forces (RSF) brød ud i voldelige sammenstød den 15. april 2023.

© Getty Images

Sudan -

Siden kampene begyndte, er den humanitære situation kun blevet værre. Krigen har ført til etniske drab, efterladt tusindvis af mennesker døde og fordrevet millioner. Situationen forværres af ødelæggende vejrhændelser knyttet til klimaforandringer som bl.a. oversvømmelser og tørke.

© Getty Images

Ukraine -

Den 24. februar 2024 gik den russisk-ukrainske krig ind i sit andet år. I sin seneste rapport fra den 22. februar sagde FN's Menneskerettighedsmission i Ukraine, at der har været 30.457 civile ofre siden den 24. februar 2022. Det inkluderede 10.582 dræbte og 19.875 sårede, selvom de nøjagtige tal er svære at gøre op.

© Getty Images

Ukraine -

Mens den nye hjælpepakke på 61 milliarder USD til Ukraine (godkendt af Kongressen den 23. april) forbedrer Ukraines position på slagmarken, har flere militæranalytikere advaret om, at Ukraine kan stå over for nederlag til Rusland i 2024. Det er "usandsynligt, at krigen ender snart" ifølge CNBC, da præsident Zelenskijs styrker vender tilbage til en primært defensiv rolle.

© Getty Images

Myanmar -

Borgerkrigen i Myanmar er en stort set ureporteret konflikt, og den har ellers været i gang siden 2021, da landets militær væltede den demokratisk valgte regering. Kupforsøget blev bredt afvist af civilbefolkningen og udløste civil ulydighed, protester og vedvarende væbnet modstand mod militærstyret.

© Getty Images

Myanmar -

I 2024 står militæret over for en national opstand, der strækker sig over hele landet. Med stigende modstand fra en koalition af væbnede etniske grupper og modstandsstyrker, er regimet kommet i defensiven. Konflikten er dog stadig brutal. Ifølge Armed Conflict Location and Event Data Project (ACLED) er krigen i Myanmar i øjeblikket den mest intense og voldelige konflikt blandt de 50 lande, de overvåger.

© Getty Images

Etiopien -

Kampene mellem Tigray-oprørere og føderale styrker i Etiopiens nordligste Tigray-region sluttede i november 2022 efter to års blodbad og grusomheder, der kostede hundredtusindvis af menneskeliv. Mens en skrøbelig fred blev opretholdt i 2023, fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod civile i Tigray gennem hele året, især i de vestlige, nordvestlige og østlige Tigray-zoner, ifølge Human Rights Watch.

© Getty Images

Etiopien -

Dyb mistillid mellem parterne, samt begge siders mobilisering af styrker og oprustning, øger sandsynligheden for, at tilfældige sammenstød i 2024 kan udløse en ny konfrontation med en masse vold og elendighed til følge.

© Getty Images

Sahel -

Vold har plaget Sahel i årtier. Denne region i Afrika, som omfatter Burkina Faso, Mali, Mauretanien og Niger, har været en slagmark for jihadistiske oprør med grupper som Jama'at Nusrat al-Islam wal Muslimeen (JNIM), Islamisk Stat i Det Større Sahara (ISGS) og Islamisk Stat i Vestafrika (ISWAP).

© Getty Images

Sahel -

Voldelig ekstremisme forventes at hærge regionen gennem hele 2024. Den politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske situation i Sahel forværres yderligere, da konflikten, som i bund og grund handler om implementeringen af jihadistisk styring i landdistrikterne, driver en alvorlig humanitær og beskyttelseskrise.

© Getty Images

Haiti -

Attentatet på Haitis præsident Jovenel Moïse i juli 2021 får skylden for den bølge af bandevold, der i øjeblikket hærger denne fattige caribiske nation. Og det ser ikke ud til at ende snart.

© Getty Images

Haiti -

Moïse blev dræbt af udenlandske lejesoldater, og det skabte et magtvakuum, som landets bandeledere har udnyttet: Kriminelle kontrollerer nu store dele af hovedstaden Port-au-Prince. Kampene har efterladt hundredvis døde og drevet titusinder på flugt. Det er stadig planlagt, at kenyanske sikkerhedsstyrker skal gribe ind for at dæmpe kaoset, men pr. 26. maj er de endnu ikke blevet udsendt.

© Getty Images

Armenien-Aserbajdsjan -

Offensiven i Nagorno-Karabakh i september 2023, hvor Aserbajdsjan lancerede en militæroffensiv ind i den udbryderiske etnisk armenske enklave, genantændte, hvad Foreign Policy Research Institute beskriver som en "frossen konflikt". Nabolandene Armenien og Aserbajdsjan hævder begge at have ret til det omstridte område Nagorno-Karabakh. Men sidste års offensiv medførte eksodus af næsten alle, der boede der – det var ca. 120.000 mennesker.

© Getty Images

Armenien-Aserbajdsjan -

Den mangeårige konflikt om retten til Nagorno-Karabakh har set to større krige. Aserbajdsjans lynangreb på Nagorno-Karabakh i september afsluttede tre årtiers de facto uafhængighed for udbryderregionen, som verden allerede anerkendte som en del af Aserbajdsjan. Håbet lever stadig videre om, at de to lande til sidst kan underskrive en fredsaftale. Men denne historiske konflikt viser ingen tegn på at stoppe snart.

© Getty Images

USA-Kina -

Mødet mellem USA's præsident Joe Biden og hans kinesiske modpart Xi Jinping i Californien i november 2023 var med til at nulstille forholdet mellem to af verdens mest magtfulde nationer. Men forholdet mellem de to supermagter forbliver anspændt. USA vil ikke begrænse Kina, men et mønster af strategisk konkurrence og konfrontation har taget form mellem Kina og USA, som Washington ikke har noget andet valg end at håndtere diplomatisk. Alligevel er USA's tålmodighed alvorligt udfordret.

© Getty Images

USA-Kina -

Et stort stridspunkt er Taiwan. Den 21. maj 2024 lancerede Kina to dage med storskalamilitærøvelser omkring Taiwan som "straf" for såkaldte "separatistiske handlinger" efter øen indsatte en ny demokratisk valgt leder, der opfordrede Beijing til at ophøre med sine intimideringstaktikker. Der har også været opsendelse i rummet af, hvad der menes at være antisatellitvåben fra både Kinas og Ruslands, og det har øget frygten for, at rummet bliver den næste krigsfront.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

Ud over disse 10 specifikke konflikter, som overvåges i 2024, er der flere regioner i verden, der desværre er kendt for langvarig krigsførelse. Ifølge data fra Geneva Academy er der i Mellemøsten og Nordafrika 45 væbnede konflikter i gang, hvoraf de fleste er ikke-internationale væbnede konflikter (NIAC'er). Syrien er det mest berørte land i regionen. Den syriske borgerkrig begyndte i 2011 og har indtil videre kostet næsten 618.000 liv ifølge Syrian Observatory for Human Rights.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

Tyrkiets væbnede konflikt med Kurdistans Arbejderparti (PKK) har stået på siden 1978. En våbenhvile, der varede to og et halvt år, brød sammen i juli 2015, hvilket førte til en ny og dødbringende fase af konflikten. Siden da er næsten 7.000 mennesker blevet dræbt ifølge International Crisis Group.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

Irak, der har oplevet flere internationale og ikke-internationale konflikter, har været engageret i væbnet konflikt mod gruppen Islamisk Stat på sit eget territorium siden januar 2014.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

Konflikten mellem Tyrkiet og Cypern er stadig uløst, selv 50 år efter Tyrkiet invaderede Middelhavsøen i 1974. Tyrkiet besætter fortsat den nordlige del af øen. Fotografiet viser bjergkæden Kyrenia med flagene for den selvproklamerede Tyrkiske Republik Nordcypern og Tyrkiet.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

Siden regimet og Gaddafis fald i 2011 har Libyen været præget af konstant politisk uro og væbnet vold. Den internationalt anerkendte regering, Libya National Army (LNA), forskellige væbnede grupper og udenlandske magter deler ansvaret for landets destabilisering.

© Getty Images

Mellemøsten og Nordafrika -

I 1957 hævdede Marokko suverænitet over Vestsahara. I 1973 hævdede Polisario Fronten også området efter Spaniens tilbagetrækning (dengang kendt som Spansk Sahara). Marokko invaderede Vestsahara i 1975. Konflikten i dag er karakteriseret som en civil kampagne fra Polisario Fronten og deres selvproklamerede stat Sahrawi Arab Democratic Republic (SADR) for at opnå fuldt anerkendt uafhængighed for Vestsahara.

© Getty Images

Afrika -

Afrika har det næsthøjeste antal væbnede konflikter per region med mere end 35 igangværende ikke-internationale væbnede konflikter (NIAC'er) på tværs af kontinentet. Centralafrikanske Republik (CAR) topper listen. Dette fattige land, med en historie præget af militærstyre og kup, oplever intense etniske spændinger og hyppige væbnede oprør, som har resulteret i tusindvis af dødsfald, hvoraf de fleste er civile.

© Getty Images

Asien -

Ifølge Geneva Academy er Asien scene for 21 aktuelle NIAC'er i lande som Afghanistan, Indien, Myanmar, Pakistan og Filippinerne. Det er dog de to langvarige internationale konflikter mellem Indien og Pakistan samt Indien og Kina, der ofte skaber overskrifter.

© Getty Images

Europa -

Europa har hele syv identificerede væbnede konflikter, især krigen mellem Rusland og Ukraine. Ruslands besættelse af Krim, Transdniestrien i Moldova, samt Sydossetien og Abkhasien i Georgien, betragtes også som aggressionshandlinger. Den førnævnte situation i Nagorno-Karabakh er ligeledes en væbnet konflikt.

© Getty Images

Latinamerika -

I Latinamerika finder seks ikke-internationale væbnede konflikter sted, jævnt fordelt mellem Mexico og Colombia. Den mexicanske regerings kamp mod de hensynsløse narkokarteller har for første gang fået Geneva Academy til at klassificere volden, der involverer kriminelle organisationer, som NIAC'er.

Kilder: (International Crisis Group) (Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights) (Al Jazeera) (International Criminal Court) (Reuters) (Global Conflict Tracker) (United Nations) (ACLED) (The White House) (China-US Focus) (CNN)

© Getty Images