© Getty Images

Et stort videnskabeligt gennembrud -

Kinesiske forskere mener, at de har fundet en mulig måde at overleve en atomkrig på.

© Getty Images

Mus og mennesker -

Opdagelsen blev offentliggjort i slutningen af februar 2025, efter forskere havde udviklet en behandling, der markant forbedrede overlevelseschancerne hos mus, som var udsat for dødelige stråledoser.

© Getty Images

Mere sikker kræftbehandling -

Forskernes opdagelse kan på sigt føre til mere sikre kræftbehandlinger og potentielt redde liv, hvis en atomkatastrofe skulle opstå.

© Shutterstock

Konsekvenserne af en atomeksplosion -

En atomeksplosion er en af de farligste typer strålingsulykker. Når en atombombe eksploderer, frigives enorme mængder energi i form af trykbølger, varme og radioaktiv stråling.

© Shutterstock

Strålingsfare -

Hvis man overlever selve eksplosionen og trykbølgen, kan ioniserende stråling forårsage alvorlige DNA-skader og forhindre cellerne i at dele sig. Strålingen kan også svække immunforsvaret markant.

© Getty Images

Radioaktivt nedfald -

Efter en atomkatastrofe er nedfaldet faktisk endnu farligere end selve eksplosionen. Høje niveauer af stråling kan føre stråleskadet tarm.

© Shutterstock 

Hvad er stråleskadet tarm? -

Når man udsættes for høj stråling, kan det forårsage alvorlige og livstruende skader på tarmsystemet, da cellerne i tarmens slimhinde ødelægges.

© Getty Images

Strålebehandlinger -

Men det er ikke kun radioaktivt nedfald, der kan udløse stråleskadet tarm. Kræftpatienter, der modtager strålebehandling – især i bækken- og maveregionen – risikerer også at udvikle sygdommen på grund af strålingsskader.

© Getty Images

Hvordan virker strålebehandling? -

Strålebehandling fungerer ved at sende fotonstråler direkte mod kræftcellerne. Strålerne kan trænge dybt ind i kroppen og ramme tumorer, og undervejs frigiver de små mængder stråling. Høje doser kan dræbe kræftceller og få tumorer til at skrumpe.

© Getty Images

Ingen kendt behandling -

Der findes i dag ingen behandling, der effektivt beskytter mod de skadelige virkninger af stråling. Derfor kan den kinesiske opdagelse vise sig at være banebrydende.

© Getty Images

Vigtige opdagelser -

Forskere fra Guangzhou Institutes of Biomedicine and Health har kortlagt, hvordan visse gener, der styrer celledød, reagerer på stråling.

© Getty Images

Stimulator af interferon-gener -

De fandt frem til dette ved at blokere et protein kaldet STING – stimulator af interferon-gener – i mus.

© Getty Images

Celledød -

STING spiller en vigtig rolle i processen, hvor celler dør som følge af DNA-skader fra akut stråling.

© Shutterstock

Højere overlevelsesrate -

Da forskerne deaktiverede STING-proteinet i mus, steg deres overlevelsesrate fra 11 % til 67 %, når de blev udsat for stråling.

© Shutterstock

Et stort fremskridt -

Undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell Death and Differentiation, er et stort gennembrud i forståelsen af, hvordan gener, der styrer celledød, reagerer på stråling.

© Shutterstock 

Lovende fremtidsperspektiver -

Ifølge forskere fra China Science Daily har den nye opdagelse af STING-proteiner et enormt potentiale, når det gælder beskyttelse mod strålingsskader, forbedring af kræftbehandlinger med stråleterapi og generelt optimering af behandlingsmuligheder.

© Getty Images

Atomulykker -

Ud over kræftbehandling kan opdagelsen også hjælpe med at minimere skaderne i forbindelse med atomulykker, som den der fandt sted i Fukushima i Japan. Heldigvis var de radioaktive udslip efter jordskælvet og tsunamien i 2011 begrænsede. Situationen var dog langt værre ved Tjernobyl-katastrofen.

© Getty Images

Tjernobyl -

Tjernobyl er stadig den værste atomkatastrofe nogensinde. Eksplosionen den 26. april 1986 dræbte to ingeniører på stedet. Ud af de 237 ansatte, der blev indlagt, udviklede 134 akut strålesyge, og 28 døde inden for tre måneder.

© Getty Images

Strålesyge -

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur blev mindst 4.000 mennesker syge af stråling efter eksplosionen. Mange døde senere af kræft. Byen Pripjat, der lå tæt på reaktoren, står stadig forladt.

© Getty Images

Det ukendte dødstal -

Selvom det er godt 40 år siden ulykken, ved vi stadig ikke præcist, hvor mange der døde som følge af katastrofen. På billedet ses den enorme beskyttelsesskal, der nu dækker den ødelagte reaktor i Tjernobyl.

© Getty Images

Hiroshima og Nagasaki -

De atombomber, der ramte Hiroshima og Nagasaki i Japan i slutningen af 2. Verdenskrig, dræbte 150.000-246.000 mennesker, hovedsageligt civile.

© Getty Images

Dødelige konsekvenser -

Mange døde ikke af selve eksplosionen, men af den radioaktive stråling. I årene efter udviklede mange af de overlevende kræft, leukæmi eller andre alvorlige sygdomme.

© Getty Images 

Tusindvis af døde -

I 1950 var mere end 340.000 mennesker døde af akut strålesyge, og de efterfølgende generationer blev udsat for radioaktiv forurening.

© Getty Images

Ingen forebyggende løsninger -

Som nævnt findes der ingen specifik metode til at forebygge skader fra radioaktiv stråling.

© Shutterstock

Håb for fremtiden -

Men kinesiske forskere håber, at deres opdagelse kan føre til behandlinger, der kan kontrollere skader ved høje strålingsniveauer eller i forbindelse med strålebehandling af kræft.

© Getty Images

Øget risiko for atomkrig -

Undersøgelsen blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor Council on Foreign Relations advarer om en stigende risiko for atomkonflikter.

© Getty Images

Konsekvenserne af atomkrig -

Opdagelsen kan derfor vise sig at være utrolig vigtig, da eksperterne fortsat mener, at der vil være langt flere mennesker, som vil dø af radioaktivt nedfald end af selve eksplosionerne i tilfælde af en atomkrig.

Kilder: (South China Morning Post) (Firstpost) (The Independent) (China Science Daily) (International Campaign to Abolish Nuclear Weapons) (International Atomic Energy Agency) (Council on Foreign Relations)

© Getty Images