© Shutterstock

Svindel med online quizzer -

Kunne du tænke dig at vide, hvilken Disney-prinsesse du er? Hvad med en IQ-test? Åh, identitetstyveri kan være i kortene for dig. Masser af quizzer og undersøgelser er scams, der indsamler personlige oplysninger til skadelige formål. Quizzerne kan bruges til identitetstyveri eller phishing, så undgå at dele personlige oplysninger på mærkelige g ubekræftede quiz-websites – især hvis de beder om følsomme oplysninger.

© Shutterstock

Phishing-svindel -

Pas på falske e-mails fra banker og e-mailudbydere, der vil have private oplysninger som adgangskoder eller kreditkortoplysninger. Flere svindlere lader også som om, at de er tjenester som Netflix og forsøger at stjæle dine personlige data. Husk at tjekke e-mailen grundigt for officielle logoer og websites, og klik aldrig på mistænkelige links.

© Shutterstock

Scams med forudbetaling -

Pas på scams, hvor svindlere lover dig en stor belønning eller fordel, men hvor du skal betale et forhåndsgebyr for at gøre krav på det. Desværre – når de først får betalingen, så forsvinder den lovede belønning. Det er bedst at være forsigtig med uopfordrede tilbud og anmodninger om forudbetalinger. Ægte organisationer beder dig ikke om at betale for at få din præmie.

© Shutterstock

Scam – den nigerianske prins -

Den kendte scam om den nigerianske prins er en velkendt version af det avancerede gebyr-svindel. Via e-mail beder en person, der påstår at være en kongelig eller en højtstående embedsmand, om hjælp til at overføre en større sum penge. Offeret bliver bedt om at oplyse bankoplysninger, og så er det egentlig bare ned ad bakke derfra.

© Shutterstock

Svindel med shopping online -

Nogle butikker har attraktive tilbud på produkter, der muligvis ikke eksisterer eller er falske. Mange kunder er blevet snydt før, bl.a. den falske Electronix Express, der lovede elektronik til utroligt lave priser, men som ikke leverede produkterne, når først betalingen var gået igennem. For at undgå svindel skal du undersøge hjemmesiden, tjekke anmeldelser og se efter sikre betalingsmetoder med "https://" og et hængelåsikon i browserens adresselinje.

© Shutterstock

Svindel, hvor de efterligner teknisk support -

Pas på svindlere med teknisk support, der påstår, at de ringer fra populære og kendte virksomheder som Microsoft eller Apple. De kan bede om fjernadgang til din computer for at stjæle data, eller de kræver muligvis betaling for falske problemer. Giv ikke fjernadgang til opkald, der er mærkelige. Kontakt altid teknisk support via officielle kanaler.

© Shutterstock

Scam kaldet social engineering -

Der er mange måder, hvorpå svindlere kan narre dig til at videregive vigtige oplysninger eller gøre noget, du normalt ikke ville gøre. Der gør de ved at misbruge din tillid eller gøre dig bange. For eksempel hackede kriminelle sig ind i Targets kundedatabase i 2013 ved at bruge loginoplysningerne fra en pålidelig HVAC-leverandør. Så vær forsigtig, når du deler personlige oplysninger, selv med folk, der virker troværdige.

© Shutterstock

Scams med romantisk bedrag -

"Kærligheds-scammere" bruger falske online-personligheder til at etablere følelsesmæssige forbindelser med ofre og udnytter så deres tillid til at bede om penge eller gaver. Vær skeptisk over for denne slags online kærlighedsinteresser og undgå at dele personlige eller økonomiske oplysninger med en person, du ikke har mødt i egen person.

© Shutterstock

Investeringssvindel -

Investeringssvindel, der garanterer høje afkast med lav risiko, er også svigagtige numre. Bernie Madoff Ponzi-ordningen er et af de mest kendte eksempler på investeringssvindel i historien, som resulterede i, at investorer mistede milliarder af dollars. For at undgå at blive ofre for sådanne svindelnumre er det vigtigt at udføre omfattende undersøgelser, søger råd fra en finansiel ekspert og kontrollerer legitimiteten af investeringsmuligheder, før du investerer.

© Shutterstock

Ransomware-angreb -

Ransomware er et skadeligt program, der krypterer data fra sit offer og kræver løsesum, før dataene igen frigives. I 2017 påvirkede ransomware-angrebet WannaCry ca. 300.000 computere globalt, og det krævede løsepengebetalinger i Bitcoin. Det anbefales ikke, at du betaler løsesummen, da du ikke har nogen garanti for, at dataene egentlig bliver gendannet. For at forhindre denne type angreb er det vigtigt, at du regelmæssigt sikkerhedskopierer dine data, holder din software opdateret og installerer en pålidelig antivirus.

© Shutterstock

Svindel med online auktioner -

Nogle scammere lister falske produkter på auktionssider på nettet, hvorefter de narrer folk til at give deres bud og betale for varer, som de faktisk ikke eksisterer. For eksempel lykkedes det John Donnelly og hans svindel plan på eBay, hvor mange mennesker tabte penge på ikke-eksisterende luksusvarer. Tjek altid sælgers vurdering og historie på auktionssiden, og brug sikre betalingsmetoder, der giver køberbeskyttelse, så du undgår at blive snydt.

© Shutterstock

Svindel, hvor de efterligner skattemyndighederne -

Pas på falske personer fra skat, der bruger skræmmetaktikker og kræver øjeblikkelig betaling for påståede ubetalte og udestående skatter. De forsøger måske at true dig med anholdelse, hvis du ikke gør det. De beder ofte om betaling via forudbetalte kort eller bankoverførsler. Bekræft eventuelle skatteproblemer med skattemyndighederne direkte, og husk, at skattemyndighederne aldrig kræver øjeblikkelig betaling på den måde eller truer med anholdelse over telefonen.

© Shutterstock

Pyramidespil -

Svindel via pyramideforetagende, også kendt som Ponzi, har næsten eksisteret siden tidernes morgen. Ideen er, at man skal rekruttere andre til at deltage, hvor man lover dem høje afkast. Men denne "forretningsplan" er ikke holdbar, og du mister alt. Et godt eksempel er ZeekRewards Ponzi-foretagende, der snød mange mennesker for hundredmillioner af dollars. Undgå foretagender og forretninger, der kræver rekruttering og tilbyder urealistiske afkast. Denne type pyramidestrukturer kollapser ofte og efterlader mange mennesker med kæmpe økonomiske tab.

© Shutterstock

Scams med kryptovaluta -

Disse ordninger lokker folk med løfter om hurtig indtjening eller investeringsmuligheder i digitale valutaer. Det involverer ofte falske projekter eller ikke-eksisterende tokens. Et berygtet eksempel er Bitconnect, der snød investorer med høje afkast på deres Bitcoin-investeringer. Det er vigtigt kun at investere i veletablerede kryptovalutaer og platforme. Du skal altid være forsigtig med tilbud, der virker for gode til at være sande.

© Shutterstock

Svindel med falske checks -

Her sender svindlere folk falske checks som betaling for varer eller tjenester. Når ofrene prøver at få pengene fra disse falske checks, bliver de ansvarlige for hele beløbet, når checkene ikke fungerer. Et kendt eksempel er Craigslist-scam, hvor sælgere modtog falske checks for deres onlinesalg. Tjek altid ægtheden af checks, inden du prøver at indbetale dem – især når du handler med ukendte personer eller onlinetransaktioner.

© Shutterstock

Velgørenhedssvindel -

Scammere, der udgiver sig som velgørende organisationer for at anmode om donationer, samler penge ind, men donationerne når aldrig frem til det lovede formål. Det skete fx i en scam med det amerikanske Røde Kors efter orkanen Katrina, hvor svindlere oprettede falske hjemmesider for at indsamle donationer beregnet til katastrofehjælp. Hvis du vil være sikker, skal du forske i velgørenhedsorganisationer og donere direkte via deres officielle websites eller pålidelige og sikre platforme.

© Shutterstock

Svindel med lotteri -

Hvis du modtager en meddelelse om, at du har vundet i lotteriet, men du aldrig har købt en lotteriseddel, så er det lidt mærkeligt, ikk'? Og oven i det beder de dig om at give dine personlige oplysninger og betale et gebyr for at gøre krav på den store pengepræmie. Det ville du da aldrig falde for... ville du? Den berygtede "Spanske Lotteri"-scam var rettet mod mennesker over hele verden og informerede dem falsk om en stor lotterigevinst i Spanien. En hel del faldt for det, selvom du jo ikke kan vinde en lotterikonkurrence, som du aldrig har deltaget i – og så i et fremmed land.

© Shutterstock

Jobscams -

En høj løn for bare at fylde konvolutter? Ingen stillede spørgsmål. Skønt! Du skulle dog betale et gebyr på forhånd for et startsæt. Gør det ikke! I stedet skal du tjekke jobmuligheder hos legitime virksomheder. Vær forsigtig med alle anmodninger, der beder om forudbetalinger.

© Getty Images

Scams med falsk jobrekruttering -

Desværre er der nogle slemme mennesker, der udgiver sig som Amazon-arbejdsgivere. Falske rekrutteringspersonale, der lader som om, at de er ægte HR-medarbejdere. De anmoder om dine personlige oplysninger og gebyrer for jobansøgninger. Brug pålidelige jobsøgningswebsteder og bekræft jobtilbud direkte hos de virksomheder, de siger, de repræsenterer.

© Shutterstock

Catfishing -

MTV-programmet Catfish dokumenterer mange af disse smertefulde hændelser fra det virkelige liv. Catfishere skaber falske online identiteter for at snyde ofrene. Det fører ofte til både følelsesmæssig manipulation og økonomisk udnyttelse. Vær forsigtig med forhold online, især hvis personen undgår videoopkald eller personlige møder. Prøv altid at bekræfte deres identitet.

© Shutterstock

Svindel med rejser -

Falske rejsebureauer eller websteder tilbyder tilbud, der virker for gode til at være sande. Fordi de er netop, hvad de er. De er falske! Ofre betaler for ferier, der enten ikke eksisterer eller er underordnede. Som Dream Trips-rejseklubsvindel, der lovede luksuriøse ferier, men ofte leverede rigtigt dårlige oplevelser. Den bedste måde at undgå skuffelse på er ved at bestille gennem kendte rejsebureauer og -websites. Ellers skal du undersøge virksomhedens legitimitet og læse anmeldelser fra andre rejsende.

© Shutterstock

Scams om studielån -

Har du brug for hjælp til en ansøgning om eftergivelse eller nedsættelse af studielån? Hvis en virksomheder vil hjælpe i bytte for gebyrer, skal du være mistænksom. Et godt eksempel er svindlen fra Ameritech Financial med studielån, som opkrævede høje gebyrer for tjenester, som låntagere kunne have fået gratis gennem offentlige programmer. Igen: verificer, verificer verificer! I dette tilfælde via officielle regeringshjemmesider.

© Shutterstock

Scams via blackmailing -

Blackmailere afpresser og truer med at afsløre pinlige eller følsomme oplysninger om ofre, medmindre de betaler en løsesum. Der er virkelig mange kendte eksempler på denne type svindel! Mange er åbenlyse løgne, mens andre er generelle, at de kunne handle om hvem som helst. Med hensyn til, hvad du kan gøre, så undgå at dele kompromitterende indhold online, og hvis du modtager en afpresningstrussel, skal du rapportere det til myndighederne. Frygten er din største fjende.

© Shutterstock

Scams om arv -

Måske kender du ikke hele din familie? Nå, jamen, svindlerne kan hjælpe dig! De kontakter dig gerne for at fortælle, at du har arvet en masse penge eller aktiver, men du skal bare betale et gebyr for at få adgang. Hvis du er i tvivl, skal du kontrollere arvekrav via juridiske kanaler og rådføre dig med advokater.

© Shutterstock

Falsk antivirus-software -

Et almindeligt svindelnummer: antivirussoftware, der virker ægte, men er skadelig. Ofre installerer softwaren, som kan skade deres computer. Antivirus 2009-scammen narrede brugere til at downloade og købe falsk antivirussoftware, der gjorde plads for pirater til at komme ind på "skibet". Brug kun kendte antivirussoftware fra pålidelige kilder, og vær forsigtig med tilbud, der dukker op ud af det blå.

© Getty Images

Falske venneanmodninger -

Scammere sender venneanmodninger på sociale medier for at indsamle personlige oplysninger om ofre eller potentielt prøve at snyde og svindle dem. Facebook Clone-scammen er et godt eksempel på, hvordan svindlere opretter falske profiler ved hjælp af stjålne billeder og sender venneanmodninger til intetanende brugere. Prøv kun at acceptere venneanmodninger fra personer, du kender personligt.

© Getty Images

Falske konkurrencer på sociale medier -

Pas på personer, der efterligner influencere og brands, der så kører falske konkurrencer på sociale medieplatforme. De indsamler nemlig dine data. Forskellige Instagram giveaway-scams er fra falske konti med kendisser, der lover dyre præmier til personer, der følger bestemte konti og giver personlige oplysninger. Prøv at verificere ægtheden af konkurrencer og kampagner ved at tjekke de officielle sociale mediekonti for de sponsorerende brands og mere.

© Getty Images

Svindel med udlejning online -

Pas på svigagtige annoncer online for lejeboliger eller feriehuse, der ikke eksisterer eller ikke ejes af den pågældende svindler. Ofre betaler depositum eller husleje og får aldrig adgang til ejendommen. For eksempel putter flere svindlere falske ejendomme på Airbnb og narre brugere til at foretage betalinger uden for platformens officielle system. Vær forsigtig og bekræft ejendomsoplysningerne, kontakt udlejere via officielle kanaler, og undgå at betale forhåndsgebyrer, før du ser ejendommen.

© Getty Images

Scams rettet mod de ældre -

Svindlere har et mål, de ofte går efter: de ældre. De prøver med flere forskellige svindelnummere som fx falske velgørenhedsanmodninger, bedsteforældre-svindel og scams omkring hospitaler og sygdom. Svindlere efterligner ofte et barnebarn i nød og hævder, at de har brug for penge hurtigt på grund af en nødsituation eller juridiske problemer. Det kan være en god idé at fortælle dine ældre familiemedlemmer om almindelige svindelnumre og opfordre dem til at bekræfte anmodninger, der ellers beder om personlige eller økonomiske oplysninger.

© Shutterstock

Efterligning af kontakter, du stoler på -

Svindlere kan kompromittere e-mail- eller sociale mediekonti, der tilhører kontakter, du stoler på, og efterligne dem for derefter at anmode om penge eller følsomme oplysninger fra kontaktens netværk. Der er mange eksempler på svindeleksempler på forretnings-e-mail-kompromis (BEC), hvor svindlere får adgang til lederen af en organisations e-mailkonto og efterligner dem, så de kan anmode om pengeoverførsler fra medarbejdere. Hvis du modtager en usædvanlig pengeanmodning fra din chef, skal du bare spørge dem direkte og bekræfte identiteten på de personer, der måske har lavet disse meget usædvanlige anmodninger.

© Getty Images

Vær opmærksom på, hvad du deler -

Måske er du bekymret over al den tid, dine børn bruger online? Men hvad med dig? Er du en stolt forælder, der ofte laver opslag med dine børns præstationer på sociale medier? Vær opmærksom på, at nogle af de flotte billeder ofte kan ende på mindre pæne sider af internettet. Når de først er online, deles de ikke kun med familie og venner.

Kilder: (Kaspersky) (BroadbandSearch)

© Getty Images