© Getty Images

Sammenstød mellem Venezuela og Guyana om olierige region -

Tidligt december 2023 stemte venezuelanerne i en folkeafstemning om grænsekonflikten med nabolandet Guyana. Folkeafstemningen handlede kort sagt om ejerskab af det potentielt olie- og mineralrige Essequibo-område, som Venezuelas præsident Nicolás Maduro hævder suverænitet over i dette ellers omstridte territorie.

© Getty Images

Grænsen blev trukket for over 100 år siden -

Venezuela argumenterer for, at Essequibo blev stjålet, da grænsen blev trukket for mere end et århundrede siden. Dengang var Guyana kendt som British Guiana. Billede: Scottish Geographical Magazine, 1896.

© Public Domain

Udforskningen starter -

Guyanas historie med olie går hundredvis af år tilbage. Men det var først i 1916, at de første udforskningsboringer blev foretaget. Ifølge United States Geological Survey anslår man, at der potentielt kan ligge 13,6 milliarder tønder olie og 32 billioner kubikfod naturgas i Suriname-Guyana-bækkenet.

© Getty Images

Offshore olie blev fundet -

I 2015 opdagede den amerikanske oliegigant ExxonMobil olie i farvandet ud for Essequibo-kysten. Siden da er der blevet fundet mere end 11 milliarder tønder olieækvivalenter fordelt over 35 opdagelser ud for Guyanas kyst – og det er Nicolás Maduro absolut ikke vild med.

© Getty Images

Historiens mest betydningsfulde oliekrige -

Vælgerne afviste Den Internationale Domstols jurisdiktion over det omstridte område og støttede oprettelsen af en ny stat, der skulle indlæmmes i Venezuela. Det er stadig uklart, hvordan Maduro vil håndhæve resultaterne fra afstemningen. Men problemet understreger, hvordan jagten på olie kan føre til spændinger og konflikter. Og gennem historien har vi set flere såkaldte "oliekrige".

© Getty Images

Første Verdenskrig -

Første Verdenskrig var den første globale konflikt drevet af olie. Strateger for alle de store magter i denne periode opfattede i stigende grad olie som en vigtig ressource for militæret. På billedet ses General Maudes britiske troppers ankomst til Bagdad i Mesopotamien (hvad der senere belv til Irak).

© Getty Images

Kampen om Mosul -

Man ved rent faktisk, at flere bestemte operationer under Den Store Krig blev planlagt specifikt med henblik på at sikre olieressourcer. Og flere lande konkurrerede om retten til at udvinde de store olieforekomster omkring byen Mosul.

© Getty Images

Sykes-Picot-aftalen -

Den hemmelige aftale fra 1916 – kendt som Sykes-Picot-aftalen – var en traktat mellem Storbritannien, Frankrig og senere Rusland og Italien. Formålet var at definere deres gensidigt aftalte indflydelsesområder og kontrol ved en eventuel opdeling af det osmanniske imperium. Traktaten fik sit navn efter Sir Mark Sykes (venstre) og François Georges-Picot.

© Getty Images

Et opdelt land -

Desværre for briterne havde de ved at underskrive Sykes-Picot-aftalen afgivet meget af det olieproducerende område i det nordlige Mesopotamien til deres franske allierede. Kortet fra maj 1916 viser områderne for kontrol og indflydelse, som briterne og franskmændene blev enige om. Billedet er fra Royal Geographical Society.

© Public Domain

Reglernes ændres -

Da den britiske udenrigsminister Arthur Balfour (billedet) indså fejlen, kastede han diplomati ud af vinduet og ændrede militære planer for at genoprette, hvad der allerede var blevet givet væk.

© Getty Images

Fransk vrede -

Kort efter våbenstilstanden – der afsluttede Første Verdenskrig – skyndte britiske styrker sig at erobre den vigtige nordlige by Mosul og overgik dermed franskmændene for at kræve olieregionen i det nordlige Mesopotamien. Franskmændene var rasende, og den britiske premierminister David Lloyd George (venstre) og hans franske modpart Georges Clemenceau var næsten ved at komme op at toppes.

© Getty Images

USA vil have sin fair andel -

Britiske og franske uenigheder blev til sidst løst, da man i Paris oprettede Compagnie Française des Pétroles, der skulle overtage den franske andel af olien i Irak. Men denne manøvre skuffede amerikanerne, som ville have deres egen "fair andel" i området. De truede med sanktioner og andre foranstaltninger mod, hvad de følte var utaknemmelige nye allierede.

© Getty Images

Red Line Agreement -

For at udligne spillet dannede amerikanerne et konsortium af de største amerikanske olieselskaber. Men så opdagede briterne i oktober 1927 store olieforekomster i området. Uenighederne stoppede kun, da de stridende parter underskrev en aftale kendt som "Red Line Agreement".

© Getty Images

Indgåelse af en aftale -

Denne aftale gav Storbritannien, Frankrig og USA en andel af irakisk olie imellem sig på baggrund af deres relative magt. Storbritannien, den dominerende kolonimagt, endte med næsten halvdelen af ​det sorte guld. Frankrig og USA vandt hver en andel på ca. en fjerdedel.

© Getty Images

Chacokrigen -

Som en ekkoklang af den nuværende konflikt mellem Venezuela og Guyana blev Chacokrigen fra 1932-1935 udkæmpet mellem Bolivia og Paraguay om kontrol over den nordlige del af regionen Gran Chaco, som antoges at være rig på olie. Kendt på spansk som Chaco Boreal var denne sparsomt befolkede, varme og halvtørre region delt mellem det østlige Bolivia, det vestlige Paraguay, det nordlige Argentina og en del af de brasilianske stater Mato Grosso og Mato Grosso do Sul.

© Getty Images

Udvidelse og udforskning -

I slutningen af 1920'erne begyndte Bolivias voksende behov for petroleum til at drive minersektoren og byområderne landet ud på en ekspansionspolitik i Chaco Boreal.

© Getty Images

Militær konfrontation -

Som svar byggede paraguayanerne en række fæstninger tværs over Chaco. Denne handling blev besvaret på samme måde, da Bolivia opførte et tilsvarende antal fæstninger i området. I juni 1932 erobrede en boliviansk patrulje en paraguayansk fæstning, og det udløste en militær eskalation, der kulminerede i en konflikt i fuld skala.

© Getty Images

En krig, ingen af landene havde råd til -

Den efterfølgende krig satte to af Sydamerikas fattigste lande op mod hinanden i det blodigste statslige militære konflikt, der blev udkæmpet på kontinentet i det 20. århundrede.

© Getty Images

Der tages parti -

Forværring af problemet var, at olieselskaber allerede havde udforsket området. Efter udbruddet af krigen endte Grand Dutch Shell med at støtte Paraguay, mens Standard Oil bakke op om Bolivias krav. På billedet ses den tyske militærofficer General Hans Kundt, der kommanderede de bolivianske styrker under konflikten.

© Getty Images

Bolivia bliver slået -

Den 7. februar 1935 angreb omkring 5.000 paraguayanske soldater de kraftigt befæstede bolivianske linjer nær Villa Montes med det formål at erobre de bolivianske oliefelter. Den 4. juni kollapsede den bolivianske modstand. På billedet ses bolivianske krigsfanger.

© Getty Images

Ironisk udfald -

Den 12. juni – selve dagen, hvor en våbenhvile blev annonceret – var paraguayanske tropper indkvarteret kun 15 km væk fra de mulige bolivianske oliefelter i Cordillera Province. Størstedelen af Gran Chaco blev overgivet til sejrherrerne. Men i en grusom og ironisk vending blev der først opdaget olie på det årtier senere, og det meste af olien befandt sig tilfældigvis i den region, der blev givet til Bolivia.

© Getty Images

Økonomisk ødelæggelse -

Chacokrigen blev formelt afsluttet i juli 1938 med underskrivelsen af en fredstraktat i Buenos Aires, Argentina. Konflikten, der endte med ca. 100.000 døde i kamp eller af sygdom, var næsten en fuldstændig militær sejr for paraguayanerne. Økonomisk set blev begge lande dog ødelagt og efterladt på randen af kollaps.

© Getty Images

Oliebrug i Anden Verdenskrig -

Anden Verdenskrig blev afgjort af olie. Jagerfly, bombefly, tanke, slagskibe, ubåde og forsyningslastbiler afhang alle af denne vitale råvare for at fungere.

© Getty Images

De allieredes oliekampagne under Anden Verdenskrig -

De allieredes oliekampagne under Anden Verdenskrig var den målrettede angriben af raffinaderier, kunstige brændstof-fabrikker, lagerdepoter og infrastruktur for petroleum, olie og smøremidler, der forsynede det nazistiske Tyskland. På billedet ses en B-24 Liberator bombe Astra Romana-raffinaderiet den 1. august 1943 under operationen "Tidal Wave".

© Public Domain

Anglo-sovjetisk invasion af Iran -

Formålet med den anglo-sovjetiske invasion af Iran i august 1941 var at sikre sikkerheden for de allieredes forsyningslinjer til USSR, beskytte iranske oliefelter og begrænse den tyske indflydelsessfære i landet.

© Getty Images

Hollandske Ostindiske Kompagni -

Erobringen af Hollandsk Ostindien (nuværende Indonesien) af de japanske styrker i 1941–1942 havde det specifikke formål at sikre øernes enorme oliebeholdninger. På det tidspunkt var kolonien verdens fjerdestørste eksportør af olie, kun overgået af USA, Iran og Rumænien. Billede: US Army

© Public Domain

Slaget om Kaukasus -

I sommeren 1942 mødte Wehrmachts fremstød mod Baku og oliefelterne i Kaukasus hård modstand fra Den Røde Hær. Russerne tvang efterhånden tyskerne til tilbagetrækning.

© Getty Images

Varetagelse af amerikanske interesser -

For at skaffe al olien – eller i det mindste størstedelen af den – til den allierede krigsindsats fik USA hjælp fra amerikanske olieselskaber. Desude etablerede præsident Franklin D. Roosevelt, hvad der officielt blev kendt som Petroleum Administration for War i december 1942. Og mens de var placeret langt væk fra alt andet, var Amerikas oliefelter ikke desto mindre godt bevogtet i tilfælde af angreb.

© Getty Images

Golfkrigen -

Olie var et oplagt problem under Golfkrigen. Iraks beslutning om at invadere Kuwait i 1991 var delvist baseret på forsøget på at gribe kuwaitiske oliefelter (Irak skyldte Kuwait op mod 14 milliarder USD – et beløb, lanndet havde lånt til at finansiere dets militære indsats under Iran-Irak-krigen). Efter at være blevet fordrevet fra landet af koalitionsstyrker under Operation Desert Storm, satte den tilbagegående irakiske hær ild til kuwaitiske oliekilder.

© Getty Images

Konflikt i Nigerdeltaet -

Konflikten i Nigerdeltaet i Afrika har stået på siden begyndelsen af 1990'erne. Kamp for olierigdom og miljøskader over dens påvirkninger har givet næring til vold mellem etniske grupper, det nigerianske militær og politistyrker.

Kilder: (BBC) (AP) (History Today)

© Getty Images