© Shutterstock

Påskesøndag -

I dag er påsken nærmest synonym med en hare, der leverer chokoladeæg til børn. Og man kan måske godt blive lidt forvirret over, hvordan denne mærkelige tradition overhovedet opstod!

© Shutterstock

Påskesøndag -

Ikke mindst fordi påske er knyttet til den kristne bibelhistorie om Jesus, der dør på korset og genopstår tre dage senere. Så hvad er sammenhængen?

© Shutterstock

Gamle skikke -

Ligesom julen har påsken med tiden fået mange traditioner, der ikke har meget at gøre med den kristne fejring, men som i stedet stammer fra gamle folkeskikke.

© Shutterstock

Påskeharen -

Harens forbindelse til frugtbarhed er ret tydelig. Forårets begyndelse – en af årets mest frugtbare perioder – markerer livets tilbagevenden efter vinteren.

© Shutterstock

Haren -

Traditionen med haren i påsken har sine rødder i den europæiske hare, som blev associeret med foråret. Og det må ikke forveksles med en kanin!

© Shutterstock

Haren -

Allerede i stenalderen blev harer æret og begravet med mennesker. Det var sandsynligvis en del af religiøse ritualer, hvor haren symboliserede genfødsel.

© Shutterstock

Æggejagtens oprindelse -

Tilbage i 1600-tallets Tyskland blev det beskrevet, hvordan børn jagtede påskeæg efterladt af "påskeharen". Det er foreløberen til traditionen, som vi kender den i dag.

© Shutterstock

Afrodite -

Harer var hellige for Afrodite, den antikke græske kærlighedsgudinde, og hendes søn Eros afbildes ofte med en hare som symbol på uopnåeligt begær.

© Shutterstock

Eostre -

Forårsgudinden Eostre, også kendt som Ostara i vestgermansk tradition, har givet navn til påsken på flere forskellige sprog.

© Public Domain

Tilbedelse -

Arkæologiske fund i England og Tyskland bekræfter tilbedelsen af Eostre, hvor haren var hendes symbol.

© Shutterstock

Forårsfejring -

Traditionen med påskeharen stammer fra gamle forårsfester, anført af jævndøgn og personificeret ved gudinden Eostre (Ostara).

© Shutterstock

Forårsfejring -

Efter vinterens mørke har temaerne altid været genopstandelse og genfødsel med bl.a. blomster, der springer ud, og dyr, der føder.

© Shutterstock

Bede den Ærværdige -

Bede, en munk fra det 7. århundrede, fortæller, at der blev afholdt fester til ære for Eostres måned, som faldt i april ifølge den julianske kalender.

© Public Domain

Ostara -

Ostara markerede den anden af tre forårsfester, med Imbolc som den første i februar og Beltane som den sidste i maj.

© Shutterstock

Jødisk påske – Paseach -

På de fleste europæiske sprog er navnet for påske afledt af den jødiske Paseakh. Det gælder fx højtiden på græsk Pascha, på italiensk Pasqua, på dansk Påske og på fransk Paques.

© Shutterstock

Anglo-saksiske kulturer -

Men i engelsktalende lande og Tyskland stammer navnet Easter/Ostern fra den gamle gudinde for forår og fornyelse – Ostara.

© Shutterstock

Forårsjævndøgn -

I moderne hedenske traditioner betegner Ostara forårsjævndøgn, hvor dagen og natten er lige lange, og det symboliserer balance i naturens cyklus.

© Shutterstock

Hedenske fejringer -

Fejringerne omfatter temaer som balance, fornyelse og genfødsel med forårsblomster, feer, sommerfugle, kaniner og æg som centrale symboler.

© Shutterstock

Heksens fordrivelse -

I mange europæiske folketraditioner og festligheder er tanken om, at hekse skal fordrives ved påske, et tilbagevendende tema.

© Shutterstock

Heksens fordrivelse -

Det er troen på, at hekseriets og vinterens livsudtømmende aktiviteter står i direkte modsætning til forårets ankomst og løftet om nyt liv.

© Shutterstock

Påskebål og påskeild -

I Tyskland fejres Osterfeuer, eller påskebålet, som en tradition designet til at skræmme hekse væk i denne tid af året ved at tænde store bål. Vi har selv vores traditioner her i Norden med Sankt Hans.

© Shutterstock

Kristendom -

Da kristendommen begyndte at sprede sig over Europa, blev mange hedenske festivaler og traditioner absorberet og tilpasset den kristne tro.

© Shutterstock

Kristendom -

Mange af de hedenske skikke, der er forbundet med fejringen af foråret, blev med tiden symboler på Jesu opstandelse.

© Shutterstock

Dato for påsken -

Påskens dato ændrer sig hvert år, da den bestemmes ud fra månens faser og ikke en specifik dato.

© Shutterstock

Dato for påsken -

Påske falder på søndagen efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og det gør det til en fejring af årstiderne – et begreb fra hedenskab.

© Shutterstock

Den tyske Osterhase -

Den tyske tradition med påskeharen, Osterhase, der leverede æg til artige børn, begyndte at blive populær i det 17. århundrede.

© Shutterstock

Den tyske Osterhase -

Den mere nuttede kanin blev populær mange år senere, da tyske indvandrere bragte deres tradition med over Atlanten.

© Shutterstock

Malede æg -

I middelalderen opstod traditionen med at male æg, og det er stadig populært i dag. Da folk fastede i de 40 dage op til påske (kendt som fasten), begyndte de at dekorere æg og spise dem som en godbid på påskesøndag efter messen.

© Shutterstock

Nutidens højtid -

De første spiselige påskeharer blev lavet i Tyskland i det 19. århundrede, og flere år efter begyndte konfekturefirmaer at skabte de chokoladeæg, vi kender i dag. En klassisk tradition, som fortsætter med at glæde folk, når foråret banker på døren.

Kilder: (Smithsonian Magazine) (ABC News) (Sky History) (Britannica) (The Guardian)

© Shutterstock