© Shutterstock

Hvem var Dr. Maria Montessori? -

Maria Montessori var en italiensk læge og pædagog. Hun var den første kvinde, der praktiserede medicin i Italien og er anerkendt for sin pædagogiske metode, der bygger på den naturlige måde, børn lærer på.

© Shutterstock

Berømte Montessori-alumner -

Jeff Bezos, grundlægger og tidligere administrerende direktør hos Amazon, gik i en Montessori-børnehave, da han var barn. Han har åbnet adskillige Montessori-inspirerede børnehaver i USA.

© Shutterstock

Hvad er Montessori-metoden? -

Dr. Maria Montessori udviklede den børnecentrerede undervisningsmetode i begyndelsen af ​​1900-tallet. Hun mente, at børn lærer bedre, når de vælger, hvad de vil lære.

© Shutterstock

Montessori-klasselokaler -

Montessori-klasseværelser ser anderledes ud end almindelige klasseværelser. Der er forskellige stationer, som børnene kan vælge imellem i løbet af dagen, og lærerne bevæger fra gruppe til gruppe i stedet for at stå forrest i lokalet.

© Shutterstock

Montessori-klasselokaler -

Naturligt lys og rum prioriteres normalt i et Montessori-klasseværelse.

© Shutterstock

En børnecentreret tilgang -

En børnecentreret tilgang til læring betyder, at børnene forbliver engagerede og lærer mere.

© Shutterstock

Børn opmuntres til at nå deres fulde potentiale -

I et Montessori-klasseværelse behøver børnene ikke at lave det samme, og læreren behøver ikke at undervise i midten.

© Shutterstock

Børn udfører deres arbejde i en række forskellige miljøer -

Montessori anerkendte sammenhængen mellem bevægelse og læring. I et Montessori-klasseværelse er børn ikke begrænset til at sidde ved deres skriveborde hele dagen.

© Shutterstock

Praktisk læring -

Montessori-metoden tilskynder børn til at lære gennem fordybelse, uafhængig udforskning og multi-sensorisk læring. Dette hjælper med at udvikle børnenes færdigheder inden for koncentration og koordination.

© Shutterstock

Forbedret socialt samspil -

De fleste Montessori-klasseværelser har blandede aldersgrupper og tilskynder til læring mellem ligestillede. Dette kan føre til muligheder for udvikling, der måske ikke forekommer i et klasseværelse, hvor børnene er jævnaldrende.

© Shutterstock

Forbedret socialt samspil -

Blandede aldersgrupper giver børnene mulighed for at lære af hinanden, undervise hinanden og udvikle vigtige livsfærdigheder såsom inklusion og accept.

© Shutterstock

At lære at være selvstændig -

Eftersom meget af Montessori-metoden er selvstyret, får børn en følelse af uafhængighed og tillid til egne evner meget tidligere end i et traditionelt skolemiljø. Det menes også at udvikle færdigheder inden for iværksætteri.

© Shutterstock

Kærlighed til læring -

Montessori-metoden tilskynder til kærlighed til læring, og til at børn er nysgerrige over for mennesker og verden omkring dem.

© Shutterstock

Kærlighed til læring -

Kærlighed til læring kan forblive hos børn hele deres liv, lige fra ungdomsuddannelse til en efterfølgende karriere.

© Shutterstock

Inklusivitet -

Montessoris undervisningsmetode inkluderede børn med særlige behov fra starten. Eftersom børnene er sammen med forskellige aldersgrupper og har den samme lærer i tre år, er der mindre pres på børn med særlige behov for at kunne det samme som deres jævnaldrende, og de kan lære i deres eget tempo.

© Shutterstock

Inklusivitet -

Montessori-børn modtager en individuel undervisning, der er skræddersyet til deres unikke læringsstil.

© Shutterstock

En bred vifte af emner -

Montessori-metoden har en omfattende tilgang til at udforske forskellige fag, såsom naturvidenskab og geografi, og der lægges vægt på at bruge tid udendørs og på aktiv udforskning.

© Shutterstock

Høje udgifter til undervisning -

En af ulemperne ved Montessori-metoden er de høje udgifter til undervisning og tilmeldingsgebyrer.

© Shutterstock

Det er ikke tilgængeligt for alle -

Montessori-undervisning tilbydes ofte af privatskoler i velhavende kvarterer, hvilket betyder, at børn fra lavindkomstfamilier og fra mindre priviligerede områder har vanskeligt ved at få adgang til metoden.

© Shutterstock

Forældrenes forventninger -

Det forventes, at forældrene er aktivt involveret i skolegangen, herunder at de transporterer deres børn til og fra skole. De krav, som skolen stiller til forældrene, stemmer ikke altid overens med arbejdsplaner eller andre forpligtelser.

© Shutterstock

Lærernes uddannelse kan være dyr -

Almindelige lærere skal gennemgå yderligere undervisning for at tilpasse sig Montessori-filosofien. Denne specialiserede uddannelse medfører ekstra udgifter for lærere og de institutioner, de arbejder for.

© Shutterstock

Løst pensum -

Montessori-metoden omfavner det faktum, at børn kan udvikle mere interesse for visse områder frem for andre. Men hvis et barn bruger mindre tid på et bestemt emne, kan det resulterer i, at det ikke udvikler sig i samme tempo som sine jævnaldrende i en traditionel skole.

© Shutterstock

For meget uafhængighed -

At fremme uafhængighed ses ofte som en styrke ved Montessori-metoden, men en overdreven vægt på individuelt arbejde kan påvirke et barns evne til at arbejde effektivt i grupper senere i livet.

© Shutterstock

Klasseværelsets åbne struktur -

Børn har en tendens til at kunne lide rutine og struktur, og Montessori-klasselokalernes åbne design kan være foruroligende for nogle. Selvom et traditionelt klasseværelse giver mindre frihed, kan det udstråle mere orden og sikkerhed.

© Shutterstock

Overgang til gymnasiet -

På nuværende tidspunkt er der ingen gymnasier eller universiteter, der følger Montessori-filosofien. Elever, der er vant til åbne strukturer, kan finde et traditionelt klassemiljø med faste skemaer udfordrende.

© Shutterstock

Blandede aldersgrupper -

Blandede aldersgrupper kan være gavnlige for yngre børn, da de kan lære forskellige færdigheder ved at observere de ældre børn. Det kan dog nogle gange hæmme personlig vækst, da det kan få et barn til at føle sig usikker over sine nuværende evner.

© Shutterstock

Kærlighed til læring? -

Børn, der følger Montessori-metoden, har måske ikke kærlighed til læring generelt, men snarere kærlighed til at lære om de emner, der interesserer dem. Et barn kan få for lidt undervisning i matematik og naturvidenskab og for meget kunstundervisning.

© Shutterstock

Ingen standardiserede tests -

Manglen på standardiserede tests er ikke et problem for yngre børn, men det kan føre til udfordringer, når et barn senere hen skal starte i et mere traditionelt uddannelsessystem.

© Shutterstock

Montessori-metoden passer måske ikke til alle børn -

Alle børn er unikke, og Montessori-metoden virker måske ikke for dem, der hurtigt mister interessen eller har brug for ydre motivation for at fortsætte deres arbejde.

Kilder: (Rasmussen University) (Britannica)

© Shutterstock