© Getty Images

Flere rammes af luftvejssygdomme -

Flere lande oplever en stigning i sygdomme som influenza, RSV og COVID – og det fører til flere alvorlige tilfælde og flere indlæggelser. Mange oplever også langvarige symptomer som hoste, der bare nægter at slippe.

© Shutterstock

Derfor hoster vi -

Hoste er en refleks, der beskytter os mod ting som røg, madpartikler og andre irriterende stoffer. Den aktiveres af nerver i halsen, som har små receptorer, der reagerer på fx kold luft eller det stærke stof i chili.

© Shutterstock

Hjernens rolle i hoste -

Når vi hoster, sker det gennem et signalnetværk, hvor nerver sender besked til hjernen. Hjernen beslutter så, om vi skal hoste – hvilket betyder, at vi faktisk har en vis kontrol over nogle typer hoste.

© Shutterstock

Hvad udløser post-viral hoste? -

Vi ved, hvorfor vi hoster, og hvad der kan udløse det – men forskerne er stadig usikre på, hvorfor hoste fortsætter under og efter virusinfektioner. Især tør hoste, som ikke fjerner slim, er et mysterium.

© Shutterstock

Når hosten får navn -

Hvis hosten bliver ved i mere end otte uger, kaldes det kronisk hoste. Hvis den varer tre til otte uger efter en infektion, taler man om en subakut hoste. Det lyder teknisk, men det er godt at kende forskellen.

© Shutterstock

Tør eller våd hoste? -

Vi tænker ofte, at hoste hjælper kroppen med at få slim op – men nogle virusser kan faktisk udnytte hosterefleksen til at sprede sig. Mange infektioner giver dog tør hoste, og det rejser nye spørgsmål om, hvad der egentlig sker i kroppen.

© Shutterstock

Når nerverne bliver overfølsomme -

En infektion kan gøre nerverne i luftvejene ekstra følsomme pga. betændelse. Det kan være grunden til, at hosten bliver hængende – nerverne reagerer overdrevent, selv når sygdommen er væk.

© Shutterstock

Hverdagsudløsere -

Når nerverne er på overarbejde, skal der ikke meget til. Latter, kold luft eller bare det at tale kan pludselig sætte gang i voldsomme hosteanfald – selvom infektionen for længst er overstået.

© Shutterstock

Forsøg med marsvin gav svar -

Allerede i 90’erne opdagede forskere, at marsvin smittet med virus hostede mere, når de blev udsat for irritanter. Det var nogle af de første tegn på, at virus gør luftvejenes nerver mere følsomme.

© Getty Images

TRPV1-receptoren -

Nyere studier har vist, at virusinfektioner kan få bestemte nerver i luftvejene til at danne flere TRPV1-receptorer – de samme, som reagerer på fx røg og chili. Jo flere receptorer, desto mere følsom reaktion.

© Public Domain

Virus sætter gang i nerveaktiviteten -

Forskning på menneskeceller viser, at selv "døde" virus – dræbt med fx UV-lys – kan få kroppen til at danne flere af disse receptorer. Det styrker ideen om, at nerverne bliver mere følsomme bare ved kontakt med virus.

© Getty Images

En refleks, der er svær at slippe af med -

Hoste er en kraftfuld og nogle gange smertefuld refleks. Når den varer ved efter sygdom, kan den være så voldsom, at det fører til brækkede ribben – også hos unge og ellers raske mennesker.

© Shutterstock

Hvornår skal man gå til lægen? -

Hvis hosten har varet over otte uger – eller du har feber, åndenød eller hoster blod op – bør du kontakte lægen. Det kan være tegn på, at noget mere alvorligt er på spil.

© Shutterstock

Søg hjælp i god tid -

Selvom kronisk hoste først defineres efter otte uger, kan en hoste, der trækker ud i mere end en måned, stadig være enormt belastende. Det kan godt betale sig at få det tjekket før – og måske finde årsagen hurtigere.

© Shutterstock

Det kan skyldes postnasal drip -

En skjult årsag til langvarig hoste kan være postnasal drip – hvor slim fra næsen løber ned i halsen. Det kan skyldes allergi, virus eller irritation. Behandling kan være næsespray, antihistaminer eller slimløsende midler alt efter, hvad der er på spil.

© Shutterstock

Astma -

Hoste ved astma skyldes, at luftvejene snører sig sammen, hæver op og danner slim. Det kan blive udløst af fx pollen, infektioner, røg, motion eller stærke følelser. Behandling foregår typisk med inhalatorer, der dæmper betændelse og åbner luftvejene.

© Shutterstock

Refluks (GERD) -

Hvis mavesyre irriterer spiserøret eller lungerne, kan det føre til hoste. Det kaldes refluks. Man kan ofte lindre det med livsstilsændringer, som at undgå visse fødevarer, tabe sig eller tage syreneutraliserende medicin. Nogle gange kræves der mere avanceret behandling.

© Shutterstock

Blodtryksmedicin som årsag -

Op til 20 % af dem, der tager ACE-hæmmere mod forhøjet blodtryk, får tør hoste som bivirkning. Heldigvis kan problemet ofte løses ved at skifte til en anden type medicin – uden at det giver yderligere komplikationer.

© Shutterstock

Rygning -

Rygning skader lungerne og giver den klassiske "rygerhoste", som kan være et tidligt tegn på KOL. At stoppe med at ryge er afgørende – men helingsprocessen i lungerne går langsomt og kan desværre ikke altid reparere al skade.

© Shutterstock

KOL -

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som omfatter emfysem og kronisk bronkitis, medfører øget slimproduktion og hoste – samt symptomer som åndenød og nedsat lungefunktion. Behandling kan være inhalatorer, ilt og medicin, der mindsker symptomer og bremser sygdommens udvikling.

© Shutterstock

Lungekræft -

Hoste kan være et tidligt tegn på lungekræft – især hos rygere, men det kan også ramme ikke-rygere. En hoste, der bliver ved, bør altid undersøges nærmere. Behandling afhænger af kræfttypen og kan inkludere operation, stråling, kemoterapi eller målrettet behandling.

© Shutterstock

Når hosten ikke kan forklares -

Hvis hosten bliver ved, og lægerne ikke kan finde en klar årsag – selv efter behandling – kaldes det en refraktær hoste. Man kan forsøge med hostestillende medicin, men det skal gøres med omtanke og helst kun i kortere perioder.

© Shutterstock

Første lægetjek -

Når en læge skal finde ud af, hvad der forårsager en hoste, starter det typisk med en fysisk undersøgelse. Her tjekkes blandt andet vejrtrækning og hjerte med stetoskop. Hvis hosten bliver bedre efter en simpel behandling, er videre tests ofte unødvendige.

© Shutterstock

Flere tests ved vedvarende hoste -

Hvis hosten ikke går væk, eller diagnosen stadig er uklar, kan der være behov for yderligere undersøgelser. De kan afsløre, om det skyldes infektioner, lungesygdomme eller noget helt tredje, der gemmer sig bag symptomerne.

© Shutterstock

Podning fra halsen -

Ved en halspodning tager lægen en prøve med en vatpind for at teste for bakterier eller virus, som kan være skyld i hosten. Det er en hurtig og enkel måde at afklare mulige infektioner på.

© Shutterstock

Blodprøver -

En blodprøve kan vise, om kroppen kæmper mod en infektion – og give fingerpeg om immunrespons eller andre ubalancer i kroppen, som kan være med til at forklare en langvarig hoste.

© Getty Images

Billeder af brystkassen -

Røntgenbilleder eller CT-scanninger af brystkassen bruges ofte til at vurdere lungerne – især hos personer med rygevaner eller kendte lungesygdomme. Det kan hjælpe med at udelukke alvorligere problemer.

© Shutterstock

Test af lungefunktion -

For at tjekke, hvordan luften bevæger sig gennem lungerne, kan lægen lave en lungefunktionsmåling. Det gøres typisk med en spirometritest, hvor man puster ind og ud gennem et lille apparat.

© Shutterstock

Undersøgelse for refluks -

For at finde ud af, om hosten skyldes mavesyre, kan lægen teste for refluks – enten med en pH-måling eller ved at kigge ned i spiserøret med et kamera. Her kan der også tages vævsprøver til nærmere analyse.

© Shutterstock

Fremtiden for hosteforskning -

Forskere fortsætter med at undersøge, hvordan kroppen reagerer på sygdom og infektioner. Måske finder vi en dag svaret – og en effektiv kur. Indtil da må vi nøjes med at følge med og passe på vores luftveje.

Kilder: (National Geographic) (PBS) (WebMD) (Healthline)

© Getty Images