






























se også
se igen
© Shutterstock
0 / 31 Fotos
Barndommens frygt
- Om det er monstre under sengen eller frygten for indbrudstyve, så oplever de fleste børn en eller anden form for frygt i deres opvækst.
© Shutterstock
1 / 31 Fotos
En midlertidig fase
- Ofte er børns frygt kun en fase, og forældre oplever som regel, at den forsvinder af sig selv med tiden.
© Shutterstock
2 / 31 Fotos
Når det bliver alvorligt
- Men nogle gange udvikler frygt sig til en fobi eller en angstlidelse – og det kan være svært at opdage i tide.
© Shutterstock
3 / 31 Fotos
Ikke altid let at gennemskue
- Fordi frygt er en naturlig del af barndommen, kan det være svært at vurdere, hvornår der er grund til bekymring.
© Shutterstock
4 / 31 Fotos
Når frygt bliver til en fobi
- Frygt klassificeres som en fobi eller en angstlidelse, hvis den bliver så voldsom, at den forhindrer barnet i at leve et normalt liv.
© Shutterstock
5 / 31 Fotos
Statistikker
- De fleste forbinder angst og fobier med voksne, men faktisk oplever hvert tredje barn også en form for angstlidelse.
© Shutterstock
6 / 31 Fotos
Frygt udvikler sig med alderen
- Hvad børn frygter, ændrer sig med alderen. Det, der skræmmer et spædbarn, er ofte helt anderledes end en teenagers bekymringer.
© Shutterstock
7 / 31 Fotos
Små børn
- Spædbørn og småbørn bliver ofte forskrækket af høje lyde, fremmede ansigter og adskillelse fra deres forældre.
© Shutterstock
8 / 31 Fotos
Fantasifulde frygter
- I børnehavealderen bliver frygt ofte mere fantasifuld – monstre under sengen og spøgelser kan virke skræmmende.
© Shutterstock
9 / 31 Fotos
Teenagere
- Når børn når teenageårene, bliver deres frygt ofte mere realistisk. Sociale bekymringer og præstationsangst fylder mere.
© Shutterstock
10 / 31 Fotos
Ting, du bør holde øje med
- Er du i tvivl om, hvorvidt dit barns frygt er normal, eller om det kan være tegn på en angstlidelse? Her er tre vigtige faktorer at overveje.
© Shutterstock
11 / 31 Fotos
Hyppighed
- Hvor ofte dukker frygten op? Hvis dit barn nævner den en gang om året, er der nok ingen grund til bekymring.
© Shutterstock
12 / 31 Fotos
Hyppighed
- Hvis dit barn derimod bringer frygten op dagligt og har svært ved at håndtere den, kan det være et tegn på angst.
© Shutterstock
13 / 31 Fotos
Intensitet
- En anden vigtig faktor er, hvor voldsomt barnet reagerer. Hvordan håndterer de en situation, der ikke går, som de gerne vil have?
© Shutterstock
14 / 31 Fotos
Intensitet
- En god metode er at give barnets reaktion en karakter fra 1 til 10 for at få en bedre fornemmelse af alvoren.
© Shutterstock
15 / 31 Fotos
Varighed
- Den sidste og måske vigtigste faktor er, hvor længe frygten har varet. Det er afgørende for, om man bør søge professionel hjælp.
© Shutterstock
16 / 31 Fotos
Varighed
- Eksperter anbefaler, at man observerer, om frygten aftager af sig selv, eller om den bliver ved og udvikler sig til et langvarigt problem.
© Shutterstock
17 / 31 Fotos
Seks måneder
- Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) skal frygt vare i mindst seks måneder, før den kan diagnosticeres som en fobi eller en angstlidelse.
© Shutterstock
18 / 31 Fotos
I praksis
- Men i virkeligheden giver det ikke altid mening at vente så længe, især hvis frygten påvirker barnets hverdag i stor grad.
© Shutterstock
19 / 31 Fotos
Sådan kan forældre hjælpe
- Når dit barn er bange, kan det være fristende at beskytte det helt mod ubehagelige situationer.
© Shutterstock
20 / 31 Fotos
Tænk langsigtet
- Men eksperter advarer mod denne strategi – den kan give midlertidig tryghed, men på længere sigt forstærker den kun barnets frygt.
© Shutterstock
21 / 31 Fotos
Den rette balance
- I stedet bør forældre finde en balance mellem at anerkende barnets frygt og samtidig hjælpe dem med at føle sig trygge.
© Shutterstock
22 / 31 Fotos
Når frygten er reel
- Hvis et barn er bange for noget konkret, f.eks. en skoleulykke eller en naturkatastrofe, kan det være svært at vide, hvordan man skal reagere.
© Shutterstock
23 / 31 Fotos
Åben dialog
- Det bedste råd er at have en åben samtale med barnet, så det ikke føler sig alene eller skammer sig over sin frygt.
© Shutterstock
24 / 31 Fotos
Vær realistisk
- Nogle gange hjælper det at forklare barnet, at sandsynligheden for, at frygten bliver til virkelighed, er meget lille. Nogle forældre finder også tryghed i at have en plan klar.
© Shutterstock
25 / 31 Fotos
Hvornår skal man søge hjælp?
- Hvis barnets frygt ikke forsvinder efter seks måneder, er det vigtigt at opsøge en professionel med erfaring i angstbehandling.
© Shutterstock
26 / 31 Fotos
Muligheder for terapi
- Når det gælder behandling af angst hos børn, har kognitiv adfærdsterapi (CBT) og især eksponeringsterapi vist sig at være meget effektiv.
© Shutterstock
27 / 31 Fotos
Eksponeringsterapi
- Eksponeringsterapi går ud på gradvist at udsætte barnet for det, det frygter, i en tryg og kontrolleret ramme.
© Shutterstock
28 / 31 Fotos
Sådan virker det
- Hvis et barn for eksempel er bange for hunde, kan terapien starte med at kigge på billeder af en hund.
© Shutterstock
29 / 31 Fotos
Skridt for skridt
- Når barnet er trygt ved billederne, kan næste skridt være at se en hund gennem et vindue. Til sidst kan barnet få mulighed for at møde en lille, rolig hund i virkeligheden. Kilder: (CNN)
© Shutterstock
30 / 31 Fotos
© Shutterstock
0 / 31 Fotos
Barndommens frygt
- Om det er monstre under sengen eller frygten for indbrudstyve, så oplever de fleste børn en eller anden form for frygt i deres opvækst.
© Shutterstock
1 / 31 Fotos
En midlertidig fase
- Ofte er børns frygt kun en fase, og forældre oplever som regel, at den forsvinder af sig selv med tiden.
© Shutterstock
2 / 31 Fotos
Når det bliver alvorligt
- Men nogle gange udvikler frygt sig til en fobi eller en angstlidelse – og det kan være svært at opdage i tide.
© Shutterstock
3 / 31 Fotos
Ikke altid let at gennemskue
- Fordi frygt er en naturlig del af barndommen, kan det være svært at vurdere, hvornår der er grund til bekymring.
© Shutterstock
4 / 31 Fotos
Når frygt bliver til en fobi
- Frygt klassificeres som en fobi eller en angstlidelse, hvis den bliver så voldsom, at den forhindrer barnet i at leve et normalt liv.
© Shutterstock
5 / 31 Fotos
Statistikker
- De fleste forbinder angst og fobier med voksne, men faktisk oplever hvert tredje barn også en form for angstlidelse.
© Shutterstock
6 / 31 Fotos
Frygt udvikler sig med alderen
- Hvad børn frygter, ændrer sig med alderen. Det, der skræmmer et spædbarn, er ofte helt anderledes end en teenagers bekymringer.
© Shutterstock
7 / 31 Fotos
Små børn
- Spædbørn og småbørn bliver ofte forskrækket af høje lyde, fremmede ansigter og adskillelse fra deres forældre.
© Shutterstock
8 / 31 Fotos
Fantasifulde frygter
- I børnehavealderen bliver frygt ofte mere fantasifuld – monstre under sengen og spøgelser kan virke skræmmende.
© Shutterstock
9 / 31 Fotos
Teenagere
- Når børn når teenageårene, bliver deres frygt ofte mere realistisk. Sociale bekymringer og præstationsangst fylder mere.
© Shutterstock
10 / 31 Fotos
Ting, du bør holde øje med
- Er du i tvivl om, hvorvidt dit barns frygt er normal, eller om det kan være tegn på en angstlidelse? Her er tre vigtige faktorer at overveje.
© Shutterstock
11 / 31 Fotos
Hyppighed
- Hvor ofte dukker frygten op? Hvis dit barn nævner den en gang om året, er der nok ingen grund til bekymring.
© Shutterstock
12 / 31 Fotos
Hyppighed
- Hvis dit barn derimod bringer frygten op dagligt og har svært ved at håndtere den, kan det være et tegn på angst.
© Shutterstock
13 / 31 Fotos
Intensitet
- En anden vigtig faktor er, hvor voldsomt barnet reagerer. Hvordan håndterer de en situation, der ikke går, som de gerne vil have?
© Shutterstock
14 / 31 Fotos
Intensitet
- En god metode er at give barnets reaktion en karakter fra 1 til 10 for at få en bedre fornemmelse af alvoren.
© Shutterstock
15 / 31 Fotos
Varighed
- Den sidste og måske vigtigste faktor er, hvor længe frygten har varet. Det er afgørende for, om man bør søge professionel hjælp.
© Shutterstock
16 / 31 Fotos
Varighed
- Eksperter anbefaler, at man observerer, om frygten aftager af sig selv, eller om den bliver ved og udvikler sig til et langvarigt problem.
© Shutterstock
17 / 31 Fotos
Seks måneder
- Ifølge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) skal frygt vare i mindst seks måneder, før den kan diagnosticeres som en fobi eller en angstlidelse.
© Shutterstock
18 / 31 Fotos
I praksis
- Men i virkeligheden giver det ikke altid mening at vente så længe, især hvis frygten påvirker barnets hverdag i stor grad.
© Shutterstock
19 / 31 Fotos
Sådan kan forældre hjælpe
- Når dit barn er bange, kan det være fristende at beskytte det helt mod ubehagelige situationer.
© Shutterstock
20 / 31 Fotos
Tænk langsigtet
- Men eksperter advarer mod denne strategi – den kan give midlertidig tryghed, men på længere sigt forstærker den kun barnets frygt.
© Shutterstock
21 / 31 Fotos
Den rette balance
- I stedet bør forældre finde en balance mellem at anerkende barnets frygt og samtidig hjælpe dem med at føle sig trygge.
© Shutterstock
22 / 31 Fotos
Når frygten er reel
- Hvis et barn er bange for noget konkret, f.eks. en skoleulykke eller en naturkatastrofe, kan det være svært at vide, hvordan man skal reagere.
© Shutterstock
23 / 31 Fotos
Åben dialog
- Det bedste råd er at have en åben samtale med barnet, så det ikke føler sig alene eller skammer sig over sin frygt.
© Shutterstock
24 / 31 Fotos
Vær realistisk
- Nogle gange hjælper det at forklare barnet, at sandsynligheden for, at frygten bliver til virkelighed, er meget lille. Nogle forældre finder også tryghed i at have en plan klar.
© Shutterstock
25 / 31 Fotos
Hvornår skal man søge hjælp?
- Hvis barnets frygt ikke forsvinder efter seks måneder, er det vigtigt at opsøge en professionel med erfaring i angstbehandling.
© Shutterstock
26 / 31 Fotos
Muligheder for terapi
- Når det gælder behandling af angst hos børn, har kognitiv adfærdsterapi (CBT) og især eksponeringsterapi vist sig at være meget effektiv.
© Shutterstock
27 / 31 Fotos
Eksponeringsterapi
- Eksponeringsterapi går ud på gradvist at udsætte barnet for det, det frygter, i en tryg og kontrolleret ramme.
© Shutterstock
28 / 31 Fotos
Sådan virker det
- Hvis et barn for eksempel er bange for hunde, kan terapien starte med at kigge på billeder af en hund.
© Shutterstock
29 / 31 Fotos
Skridt for skridt
- Når barnet er trygt ved billederne, kan næste skridt være at se en hund gennem et vindue. Til sidst kan barnet få mulighed for at møde en lille, rolig hund i virkeligheden. Kilder: (CNN)
© Shutterstock
30 / 31 Fotos
Har dit barn angst? Disse tegn bør du ikke ignorere
Når almindelig frygt bliver til noget mere alvorligt
© Shutterstock
Som forælder kan det være svært at skelne mellem helt normale barndomsfrygter og noget, der måske er mere alvorligt. Hvornår er det bare en fase, og hvornår kan det være tegn på en angstlidelse? Ifølge eksperter er der tre vigtige ting, du bør holde øje med. Klik videre og se, om du genkender dem hos dit barn!
vi anbefaler dig



































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.