© Getty Images

9. april 1940 -

Kl. 04.00 den 9. april 1940, invaderede Nazi-Tyskland det neutrale Danmark under et velkoordineret og organiseret angreb.

© Getty Images 

Operation Weserübung -

Operation Weserübung var kodenavnet for Tysklands angreb på Danmark og Norge. På billedet ses tyske soldater på vej ind i Jylland. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 3.0 DE)

© Wikimedia/Creative Commons 

Første sammenstød -

Det første sammenstød mellem den danske hær og de invaderende styrker fandt sted i Lundtoftbjerg i Jylland, hvor de fremrykkende tyske panservognsstyrker mødte fåtallige danske tropper. Forsvarerne, bestående af få soldater og motorcykeltropper, måtte inden længe trække sig tilbage til Åbenrå, som ses her på billedet.

© Public Domain 

Bjergskov -

De tyske styrker mødte modstand i Bjergskov, hvor danske tropper havde opsat spærringer i et forsøg på at bremse fremmarchen. Men danskerne var i stærkt undertal og blev hurtigt overmandet. På billedet ses de afvæbnede danske krigsfanger.

© Public Domain

Luftwaffe-angreb -

I mellemtiden ødelagde den tyske Luftwaffe det meste af den danske hærs lufttjeneste på ganske kort tid. På billedet ses flyvepladsen ved Værløse efter et angreb.

© Public Domain 

Bredevad -

Et andet møde mellem de danske og tyske styrker fandt sted i Bredevad. Danskerne formåede at ødelægge fire af fjendens panservogne, før de led tab og måtte overgive sig. På billedet ses en gruppe af danske soldater om morgenen efter den tyske invasion.

© Public Domain 

Klar til at kæmpe -

Her ses danske soldater i april 1940 med en kanon, som blev brugt til at skyde fly ned med. Soldaterne er parate og villige til at kæmpe, men de er uerfarne og i håbløst undertal.

© Getty Images 

Haderslev -

Byen Haderslev var et centralt mål for tyskerne, hvor en garnison på 225 mænd fra Jyllandsafdelingen var udstationeret. I alt forsvarede omkring 400 danskere byen, før de blev beordret til at overgive sig. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons

Faldskærmstropperne -

Tyske faldskærmstropper, kaldet Fallschirmjäger, overtog Storstrømsbroen og fæstningen på øen Masnedø. Faldskærmstropperne landede også i Nyborg og Korsør, som ses her på billedet.

© Getty Images 

Korsør -

Tyske radiooperatører rapporterer om fremskridt til Berlin efter overtagelsen af Korsør.

© Getty Images 

Invasionen af København -

En bataljon af det 198. tyske infanteri marcherede fra troppetransportskibet Hansestadt Danzig og indtog København kort efter kl. 05:00.

© Getty Images 

Propaganda-angreb -

Mens kong Christian den 10. og hans ministre afholdte møder med den danske hærs øverstkommanderende om det næste handlingsforløb, smed de tyske bombefly OPROP! -flyveblade ned over København.

© Public Domain 

OPROP! -

OPROP! var et tysk propaganda-indlæg, der berettigede invasionen og advarede befolkningen om ikke at gøre modstand.

© Public Domain 

Kapitulation -

Den danske regering, ledet af statsminister Thorvald Stauning (1873–1942), blev konfronteret med trusler om Luftwaffe-bombning af ​​Københavns civile befolkning, og valgte derfor at kapitulere den 9. april 1940 kl. 08:34. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Besættelsen -

Tyske landtropper passeres af en bus om eftermiddagen den 9. april, da de marcherede mod den danske hovedstad. Angrebet på Danmark var et brud på Ikke-angrebspagten, som landet havde underskrevet med Tyskland mindre end et år forinden.

© Getty Images 

Vilkårene under besættelsen -

Invasionen af ​​Danmark varede mindre end seks timer og var den korteste militære kampagne, der blev udført af Nazityskland under krigen. Tyskerne offentliggjorde hurtigt deres besættelsesvilkår til den danske civilbefolkning ved hjælp af højttalere monteret på lastbiler, som set på billedet.

© Getty Images

Protektorat-regeringen 1940–1943 -

Danmark havde ikke noget andet valg end at samarbejde med tyskerne. Regeringen forblev stort set intakt, og parlamentet fortsatte med at fungere mere eller mindre som før. På billedet ses udenrigsminister, og senere statsminister, Erik Scavenius (til venstre) sammen med den tyske rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best.

© Public Domain 

Werner Best (1903–1989) -

SS-generalen Werner Best, som var medlem af det tyske naziparti, var den civile administrator af det okkuperede Danmark fra 1942 til 1945. I 1948 blev Best dømt for krigsforbrydelser i Danmark, men undslap dødsstraf og blev fængslet i 12 år. Han blev løsladt i 1951 som en del af et dansk amnestiprogram for nazistiske krigsforbrydere. Werner Best døde i 1989.

© Public Domain 

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti -

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) støttede Hitlers invasion og efterfølgende besættelse af Danmark. Paraden på Rådhuspladsen i København, den 17. november 1940, blev set som et forsøg fra DNSAP på at overtage den politiske magt i Danmark. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

DNSAPs tilstedeværelse -

DNSAPs distriktskontor på Gammel Kongevej i Københavns forstad Frederiksberg. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Samarbejde -

DNSAP formede Frikorps Danmark, som var et frivilligt dansk korps, der skulle deltage i kampene på Østfronten på tysk side for at bekæmpe Sovjetunionen. Frikorpset blev godkendt af den danske regering, der bemyndigede officerer fra den danske hær til at deltage i korpset.

© Public Domain

Samarbejdspartnere -

Københavns hovedkvarter for Schalburgkorpset, som var var et korps af danskere i tysk SS-enhedstjeneste. Korpset blev dannet den 2. februar 1943.

© Public Domain 

Livet under besættelsen -

En fodboldkamp i Hillerød mellem et tysk militærhold og et hold sammensat af danske civile.

© Getty Images 

Livet under besættelsen -

Et radiokor fra Hamborg synger for de tyske besættelsesstyrker foran rådhuset i Esbjerg.

© Getty Images 

Livet under besættelsen -

Unge danske kvinder fraterniserer med tyske tropper.

© Getty Images 

Telegramkrisen -

I september 1942 sendte Hitler et telegram til kong Christian den 10., hvori han ønskede kongen tillykke med fødselsdagen. Hvad svarede kongen? "Udtaler min bedste tak. Christian Rex." Hitler blev rasende, da han så det korte, formelle svar som en overlagt fornærmelse, og han tilbagekaldte straks sin ambassadør og promoverede hardliner Werner Best som befuldmægtige. Krisen var begyndelsen på øget fjendtlighed mod nazistyret.

© Public Domain 

Jødernes masseflugt -

Den 29. august 1943 opløste tyskerne officielt den danske regering og indførte militærstyre. Landet var nu under fuld besættelse. I oktober besluttede tyskerne at fjerne alle jøder fra Danmark. På billedet ses et polsk pas, der blev brugt i Danmark frem til marts 1940. Den jødiske indehaver flygtede til Sverige i 1943.

© Public Domain 

Flugten til Sverige -

Gestapo havde planlagt at angribe jødiske hjem den 1. oktober og deportere alle danske jøder til koncentrationslejrene. Men da soldaterne brød dørene ned over hele landet fandt de mindre end 300 mennesker. På billedet ses danske jøder på vej til Sverige. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Sikkerhed og tilflugtssted -

Få dage tidligere havde den tyske diplomat Georg Duckwitz givet danskerne et tip om planerne, og danskerne advarede den jødiske befolkning og opfordrede dem til at flygte. I alt blev 7.220 af Danmarks 7.800 jøder evakueret på godt to måneder. De blev sejlet til nabolandet Sverige fra danske strande og havne med hjælp fra mange danske borgere.

© Getty Images

Modstanden vokser -

I 1944 havde den danske modstand mod de tysk styrer intensiveret. Sabotager mod infrastrukturer var hyppige, og der blev oprettet en underjordisk regering.

© Public Domain 

Repressalie -

I maj året efter, var Tyskland tæt på at lide ​​nederlag, og modstandskæmperne huserede i gaderne med repressalier. Her fanges og afvæbnes danske SS-soldater i en gade i København. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Ydmygelse -

Nazistiske samarbejdspartnere, både mænd og kvinder, blev arresteret og ført gennem byens gader.

© Getty Images

Befrielsen -

Størstedelen af Danmark blev befriet fra tysk styre i maj 1945 af britiske styrker ledt af feltmarskal Bernard Montgomery. Her ses danske borgere på Strøget i København, hvor de fejrede Danmarks befrielse den 5. maj 1945. Tyskland kapitulerede to dage senere. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 2.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Tyskland forlader Danmark -

Medlemmer af den danske modstandsbevægelse patruljerer gaderne, mens motoriserede enheder fra den tyske hær forlader Danmark efter Tysklands kapitulation i maj 1945. En skare af glade borgere følger tilbagetoget.

© Getty Images

Krigen er slut -

Tusindvis af danskere samledes på gaderne, da feltmarskal Bernard Montgomery kører gennem København i maj 1945.

© Public Domain 

Mindelunden i Ryvangen -

Mindelunden i Ryvangen i København blev skabt til minde om de danske modstandsfolk, der faldt under den tyske besættelse af Danmark. Ca. 39 danske soldater blev dræbt eller såret under den første invasion den 9. april 1940. Omkring 3.000 danske civile blev dræbt under besættelsen, og omkring 360 civile døde i koncentrationslejrene. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 3.0)

Se også: Til minde om Oradour-sur-Glane-massakren.

© Wikimedia/Creative Commons