© Shutterstock

Har du en mavefornemmelse af, at noget er galt? -

Nogle gange er det ikke bare vores intuition, men kroppen der forsøger at fortælle os noget. Symptomer som oppustethed, sure opstød og irritabel tyktarm kan være tegn på, at maven har brug for lidt ekstra opmærksomhed.

© Shutterstock

Kroniske helbredsproblemer -

Det handler ikke kun om ubehag eller pinlige situationer. En ubalanceret tarm kan faktisk være med til at fremprovokere en række kroniske lidelser.

© Shutterstock

Når maven styrer mere, end vi tror -

Har du ukontrollerbare cravings? Hormonelle udsving? Eller kæmper du med vægten, selvom du gør alt det "rigtige"? Alt sammen kan have rod i fordøjelsen.

© Getty Images

Din mentale sundhed -

Tarmsundhed påvirker ikke kun kroppen, men også hvordan vi har det mentalt. Ny forskning peger på, at forbindelsen mellem hjerne og tarm spiller en afgørende rolle.

© Shutterstock

Du kan vende skuden -

En sund tarm er vigtigere, end mange tror. Med enkle kostjusteringer og bevidste valg i hverdagen kan du gøre en reel forskel for dit helbred.

© Shutterstock

Små valg med stor betydning -

Der findes ingen hurtige løsninger. Vejen til en sund tarm kræver, at du træffer gode beslutninger igen og igen. Det giver pote på sigt.

© Shutterstock

Det starter med din indstilling -

Hvis du vil i gang med at forbedre din tarmsundhed, kræver det også et mentalt skifte. Stress hænger tæt sammen med fordøjelsen og kan både være årsag til og resultat af ubalance.

© Shutterstock

Et økosystem i maven -

Vidste du, at du har flere bakterier i tarmen end celler i hele kroppen? De små organismer hjælper med at holde immunforsvaret stærkt og kroppen modstandsdygtig.

© Shutterstock

Kroppen slår alarm -

Når tarmen er ude af balance, viser det sig ofte andre steder i kroppen. Uforklarlige symptomer kan være kroppens måde at fortælle, at noget er galt.

© Shutterstock

Tarmen og hjernen taler sammen -

Der er en tæt forbindelse mellem vores mentale og fysiske sundhed. Tarmen bliver ofte kaldt vores anden hjerne, og det er der en god grund til.

© Shutterstock

Hjernen har brug for en sund tarm -

Følelsesmæssig balance, god søvn, skarp hukommelse og mental klarhed hænger tæt sammen med, hvordan din tarm har det. Det går begge veje.

© Shutterstock

Søvn er det første skridt -

Noget af det vigtigste, du kan gøre, er at få nok god søvn. Sigt efter minimum syv timers kvalitetssøvn hver nat, så kroppen kan restituere.

© Shutterstock

Giv dig selv ro -

Har du svært ved at falde i søvn eller vågner du om natten? En god aftenrutine gør underværker. Sluk for skærme en time før sengetid, dæmp belysningen og find ro med en god bog.

© Shutterstock

Reducer stress -

Næste skridt er at reducere stress så meget som muligt. Vi kan ikke styre alt, men teknikker som dyb vejrtrækning, yoga, meditation og let udstrækning kan hjælpe dig gennem dagen.

© Shutterstock

Prøv en elimineringsdiæt -

Overvej at lave en elimineringsdiæt i 14 dage. Det kan være svært at finde ud af, hvad der udløser dine symptomer, hvis du ikke fjerner nogle af de ting, du spiser til daglig.

© Shutterstock

Hold øje med, hvad du spiser -

Start med at kigge i dine skabe og køleskabet. I to uger bør du undgå forarbejdede fødevarer, alkohol, kaffe, transfedt, kunstige ingredienser og alt med tilsat sukker.

© Shutterstock

Find frem til dine triggere -

Visse fødevarer er mere tilbøjelige til at give problemer. Mælkeprodukter, gluten, majs, æg, dårlige olier og fedt kød kan være gode at udelade i en periode for at mærke efter, hvad der sker i kroppen.

© Shutterstock

Undgå unødig medicin -

I de to uger bør du også droppe unødvendig medicin som fx NSAID-præparater, da de kan påvirke fordøjelsen negativt. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.

© Shutterstock

Hvad må du så spise? -

Kylling, lam, fisk som laks og sardiner, friske grøntsager, klare supper, frugt som bær, kiwi, æbler og bananer, naturlige krydderier, sunde olier og glutenfri fuldkorn som quinoa og boghvede.

© Shutterstock

Forberedelse gør forskellen -

Du kan bruge Google eller ChatGPT til at finde inspiration. Søg bare på de ingredienser, du har, og få opskrifter der passer til dine kostbegrænsninger.

© Shutterstock

Genintroduktion af madvarer -

Efter de 14 dage kan du langsomt begynde at genindføre nogle af de fødevarer, du har udelukket. Start for eksempel med en lille smule yoghurt og se, hvordan din krop reagerer.

© Shutterstock

Gå langsomt frem -

Ved at tage det stille og roligt får du nemmere øje på, hvad der faktisk udløser dine symptomer. Hvis noget føles forkert, kan du hurtigt skære det fra igen og holde øje med, om det hjælper.

© Shutterstock

Gamle traditioner har fat i noget -

Selvom tarmsundhed er blevet moderne, er idéen langt fra ny. Mange traditionelle køkkener har i årevis inkluderet fermenterede fødevarer som en naturlig del af kosten.

© Shutterstock

Giv fermenterede fødevarer en chance -

Prøv at få lidt kefir, kimchi, surkål eller kombucha ind i dine daglige måltider. Du kan også eksperimentere med yoghurt, eddike, syltede grøntsager eller surdejsbrød.

© Shutterstock

Små ændringer gør en stor forskel -

Du behøver ikke lave store omvæltninger. Måske kan du bare tilsætte lidt eddike til salaten, skifte det almindelige brød ud med surdej eller tage en skefuld surkål til aftensmaden.

© Getty Images

Pas på med mængderne -

Det gælder om ikke at overdrive. I kulturer hvor fermenterede fødevarer er almindelige, spiser man dem typisk i små mængder, fordelt over hele dagen.

© Shutterstock

Hold gang i fordøjelsen -

Det er vigtigt, at du kommer på toilettet hver dag. Hvis det driller, så prøv at skrue op for fibrene og drik mere vand – det kan sætte skub i systemet.

© Shutterstock

Probiotika -

Du kan også prøve at tage et probiotisk tilskud. Vælg et med mindst 10 milliarder CFU’er og gerne stammer som Lactobacillus og Bifidobacterium. Giv det tre måneder og mærk efter.

© Shutterstock

Det er en proces -

Jo længere du har haft problemer, desto længere kan det tage at få styr på dem. Men med tålmodighed og 28 dages fokuseret indsats kan du allerede begynde at mærke forskel og finde ud af, hvad der stadig kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Kilder: (National Institute of Environmental Health Sciences) (Aviva Romm)

© Shutterstock