© Getty Images

Opsporing af SARS-CoV-2s oprindelse -

Omfattende diskussioner blandt virologer og eksperter på tværs af beslægtede områder har forstærket visheden om, at SARS-CoV-2, virussen bag COVID-19, stammer fra en hændelse på et såkaldt vådmarked i Kina.

© Getty Images

Teorien om laboratorieoprindelse -

Teorien om, at SARS-CoV-2 stammer fra forskning i et kinesisk laboratorium, modsiges af omfattende videnskabelige beviser. Forskningen understøtter virussens naturlige fremkomst via zoonotisk afsmitning, som refererer til overførsel af patogener fra dyr til mennesker.

© Getty Images

Videnskabelige beviser vs. offentlig opfattelse -

Man kunne antage, at eksperternes udtalelser og granskning af videnskabelige beviser ville afklare oprindelsen af ​​COVID-19-pandemien. Men på trods af overvældende forskning, der understøtter en naturlig udspredelse af smitten, tror mange amerikanere på teorien om laboratorielækage.

© Getty Images

Undersøgelse af de videnskabelige beviser -

Dr. Philipp Markolins bog, 'Lab Leak Fever', der for nylig blev udgivet i Europa, dykker ned i de omfattende videnskabelige beviser omkring COVID-19's oprindelse. Imens forfatteren stadig søger en udgiver i USA, udfordrer hans arbejde misinformation og lægger vægt på konklusioner, der er understøttede af forskning.

© Getty Images

Historiernes magt i videnskab og ræsonnement -

Mennesker er ikke uigennemtrængelige for fakta eller ræsonnement; beviser og argumenter har magten til at ændre perspektiver. Men selvom vi ikke er helt irrationelle, overser vi ofte en vigtig sandhed: historiefortælling er central for menneskelig forståelse og hjælper os med at forstå vores verden og omstændigheder.

© Getty Images

Videnskab vs. fiktion i informationsalderen -

Videnskaben står over for en unik udfordring i den digitale æra: fiktion kan skræddersyes til engagement, men det kan fakta ofte ikke. Komplekse, udviklende videnskabelige forklaringer må ofte konkurrere med polerede fortællinger lavet af eksperter i at fortælle historier, hvilket gør misinformation mere tiltrækkende end sandhed.

© Getty Images

Videnskab vs. fiktion i informationsalderen -

For at give videnskaben en fair chance mod medrivende fiktion, må formidlere, forfattere og fortalere udnytte deres ekspertise til at skabe overbevisende og intelligente fortællinger. En styrkelse af den videnskabelige historiefortælling sikrer, at fakta forbliver konkurrencedygtige i en æra, som er domineret af viral misinformation.

© Getty Images

Punktering af myten -

Markolins bog afslører, at den "videnskabelige" hypotese om SARS-CoV-2's laboratorieoprindelse aldrig var baseret på troværdige beviser. I stedet bestod den af spekulationer og grundløse påstande, som var formet til at tilfredsstille interesserne hos publikum, regeringer og indflydelsesrige grupper.

© Getty Images

Punktering af myten -

Disse ideer blev ikke præsenteret for at bygge et videnskabeligt argument, men blev udformet til at manipulere følelser. De gav næring til mistanke, fangede publikum følelsesmæssigt og fremmede et nihilistisk perspektiv, hvor sandheden undermineres, og alt virker plausibelt.

© Getty Images

Sårbarhederne i vores informationssystem -

Markolins bog fremhæver også kritiske fejl i vores informationssystem. Disse svagheder muliggør udnyttelse af magtfulde enheder og skaber en ubalance, der underminerer fakta, videnskab og beviser og efterlader sandheden sårbar over for forvrængning.

© Getty Images

Farerne ved at miste en fælles virkelighed -

At miste forbindelsen til delte fakta truer konsensus og problemløsning på verdensplan. I dag er vi vidne til fremkomsten af ​​farlige bevægelser, som har rod i gamle, undertrykkende ideologier.

© Getty Images

Myternes vedvarende indflydelse -

Myten om laboratorielækage varer ved i den offentlige diskurs, idet den er drevet af følelsesmæssig appel hos tilhængerne og de strategiske interesser hos dem, der udbreder den. Dens forstærkning gennem medierne sikrer dens overlevelse, på trods af at videnskabelige beviser afkræfter den.

© Getty Images

Indicier og teorien om laboratorielækage -

Mange mennesker nævner mistænkelige faktorer for at argumentere for teorien om laboratorielækage, herunder Wuhan Institute of Virologys nærhed til vådmarkedet, tidligere biosikkerhedsuheld på instituttet samt den kinesiske regerings hemmeligholdelse.

© Getty Images

Nærhedens rolle i SARS-CoV-2's oprindelse -

Men nærheden til laboratoriet rejser spørgsmål: hvad er oddsene for, at en ny virus kun dukker op på et vådmarked, der er vært for dyr, der er modtagelige for sådanne patogener, hvis dens oprindelse var et laboratorium, der var placeret kun 16 kilometer væk?

© Getty Images

Nærhedens rolle i SARS-CoV-2's oprindelse -

Laboratoriets nærhed er muligvis ikke en afgørende faktor i debatten om virusoprindelse, da mange kinesiske storbyer er vært for flere coronavirus-laboratorier, der er involveret i prøveudtagning eller samarbejde med internationale institutioner.

© Getty Images

Kinas narrative kontrol -

Kinas kontrol over information styrker fortællingen om, at virussen ikke stammer fra vådmarkedet, på trods af regeringens samtidige løfte om at forbedre hygiejnestandarderne på lignende markeder over hele landet.

© Getty Images

Kinas narrative kontrol -

Samtidig benægtede Kina tilstedeværelsen af ​​vilde pattedyr på markedet, undertrykte leverandørundersøgelser, bortskaffede utestede dyr og begrænsede flagermusforskning på slægtninge til SARS-CoV-2.

© Getty Images

Handlen med vilde dyr -

Den ulovlige handel med vilde dyr er forbundet med organiserede kriminelle netværk, og nogle rapporter tyder på, at lokale embedsmænd er involverede. I tilfældet med Huanan-markedet er der dukket ubekræftede påstande op om ejerens mulige forbindelser til præsident Xi Jinpings familie, hvilket tilføjer endnu et lag af kompleksitet til problemet.

© Getty Images

Videnskabelig censur og debat om markedsoprindelsen -

Kinesiske forskere står over for restriktioner i forhold til at diskutere en markedsoprindelse, og publikationer bliver undersøgt af det kinesiske videnskabsakademi og politikere. Rapporter tyder på, at censorer på sociale medier fjerner indhold, der understøtter markedshypotesen, samtidig med, at de lader spekulationerne vedrørende en laboratorieoprindelse cirkulere.

© Getty Images

Genomiske spor til SARS-CoV-2s naturlige oprindelse -

Der er stærke videnskabelige beviser for SARS-CoV-2s oprindelse i dets genom; virussen udviser et mosaikgenom, hvilket betyder, at segmenter af dets genetiske kode er til stede i forskellige kendte vilde vira. Dette mønster understøtter kraftigt en naturlig smittespredning snarere end laboratoriemanipulation.

© Getty Images

Bevis på naturlig udvikling -

Endnu vigtigere afslører SARS-CoV-2s mosaikgenom en kompleks evolutionær historie med mindst 27 forskellige genetiske fragmenter, der viser stærkere ligheder med vilde vira end med laboratorie-studerede stammer. Dette modbeviser teorier, der tyder på kunstig genetisk manipulation.

© Getty Images

Bevis på naturlig udvikling -

Som Linfa Wang, professor i nye infektionssygdomme ved Duke-NUS Medical School udtaler: "Det er umuligt at skabe en virus som SARS-CoV-2, før naturen fandt på den."

© Getty Images

En myte i forklædning -

I modsætning til traditionelle konspirationsteorier, som ofte er komplekse, er "laboratorielækage-teorien" forankret i spekulationer; den trives med sin enkelhed og følelsesmæssige resonans: "Nogen i laboratoriet har fejlet."

© Getty Images

Fraværet af en videnskabelig hypotese om laboratorielækage -

Faktum er, at der aldrig er blevet formuleret en sand videnskabelig "laboratorielækage-teori"; ingen undersøgelse har foreslået en testbar hypotese, der forklarer, hvordan et laboratorium kunne skabe SARS-CoV-2's mosaikgenom, eller hvordan en laboratorielækage kunne resultere i, at to virusslægter spredes fra et dyrelivsmarked.

© Getty Images

For tidlig afvisning af teorien om laboratorielækage -

Når det er sagt, blev hypotesen om laboratorieulykker for tidligt afvist på grund af misinformationskampagner i løbet af 2020, især fra Trump-administrationen. At afvise teorien om laboratorielækage uden beviser var lige så uvidenskabeligt.

© Getty Images

Styrken bag ​​den zoonotiske oprindelsesteori -

At forstå teorien om, at virussen spredes fra dyr til mennesker, kræver ekspertise på tværs af flere discipliner: flagermus, smittespredning, coronavirus, viral evolution, epidemiologi og historie – alt sammen er bidragende brikker i et større videnskabeligt puslespil.

© Getty Images

Styrken bag ​​den zoonotiske oprindelsesteori -

Først når disse uafhængige videnskabelige linjer konvergerer for at fortælle den samme historie, danner de et urokkeligt grundlag, som ikke kan påvirkes af mediedrevne konspirationer.

© Getty Images

Den stigende risiko for virale pandemier -

Moderne forbindelses-, mobilitets- og transportknudepunkter, kombineret med ødelæggelse af levesteder, gør virale pandemier mere og mere sandsynlige. Efterhånden som mennesker griber ind i naturen, opstår der flere muligheder for, at vira kan smitte andre og hurtigt spredes til bymiljøer.

© Getty Images

En testkørsel af anti-videnskabelige taktikker -

Narrativet i USA om laboratorielækage blev en testplads for anti-videnskabelige strategier, herunder at forskningsbevillinger blev trukket tilbage, forskere blev til syndebukke, og der blev anvendt statsmagt til at underminere videnskabelig uafhængighed.

© Getty Images

De globale risici ved ekstremistiske narrativer i videnskaben -

Udhulingen af ​​den videnskabelige integritet i USA forårsager dyb skade på mennesker, velstand og planeten. Den indbyrdes forbundne informationsalder har muliggjort ekstremistisk politik og fascistisk myteskabelse, der truer med at spredes globalt, medmindre den kollektive visdom sejrer.

Kilder: (Big Think) (TIME) (BBC) (Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health)

© Getty Images