© Shutterstock

Hvor skal vi starte med at lede? -

Universet er ubegribelig stort! Man mener, at der kan være op til én septillion stjerner derude (det er et 1-tal efterfulgt af 24 nuller!). Hver af disse stjerner har potentielt have flere planeter i kredsløb. Men hvor skal vi starte vores søgen efter liv på andre planeter?

© Shutterstock

Jorden - det perfekte hjem -

Astronomisk set er Jorden et temmelig perfekt sted at bo. Vores planets stabile atmosfære og tilstedeværelsen af vand har skabt de ideelle betingelser for at liv kan trives.

© Shutterstock

Den beboelige zone -

En afgørende faktor for om en planet kan huse liv, er dens afstand til sin stjerne. Jorden befinder sig nemlig i den såkaldte beboelige zone, hvor det hverken er for varmt eller for koldt til at liv kan eksistere.

© Shutterstock

Guldlok-zonen -

Den beboelige zone kaldes også for Guldlok-zonen, inspireret af eventyret om Guldlok og de tre bjørne. I fortællingen vælger Guldlok det, der er "lige tilpas" - hverken for stort eller for lille, hverken for varmt eller for koldt.

© Getty Images

Venus -

Venus, der ligner Jorden en del i størrelse, er simpelthen for tæt på Solen til at kunne huse liv. Forskere mener, at Venus måske engang havde vand på overfladen, men i dag er planeten plaget af en tyk atmosfære af kuldioxid og en temperatur på hele 462°C.

© Shutterstock

Mercury -

Merkur er endnu tættere på Solen end Venus, og den er desuden for lille og har ingen atmosfære, hvilket udelukker muligheden for liv.

© Shutterstock

Jagten indsnævres -

Ved at forstå kriterierne for Guldlok-zonen, har astronomer estimeret, at der muligvis findes hele 40 milliarder planeter på Mælkevejen, der befinder sig i den beboelige zone.

© Shutterstock

Svaret findes blandt stjernerne -

Indtil videre har astronomer kun bekræftet eksistensen af 1.780 planeter uden for vores solsystem. Ud af disse er der kun ca. 16, der befinder sig i deres respektive beboelige zoner.

© Shutterstock

Størrelsen har betydning -

Det er dog ikke nok, at en planet ligger i den rigtige afstand fra en stjerne. Størrelsen spiller også en rolle. En lille planet kan ikke fastholde en atmosfære, og en for stor planet vil have en alt for tyk atmosfære.

© Reuters

Jorden som målestok -

For at en planet har det rette atmosfæriske tryk, skal den være mellem 0,1-10 gange Jordens masse. Det er en meget snæver beboelig zone, især når man tænker på, hvor mange planeter i universet der er hundredvis af gange større end vores egen.

© Shutterstock

Gliese 581c -

I 2007 var der meget snak om Gliese 581c, som var den første "super-Jord" i Guldlok-zonen. Men det viste sig hurtigt, at planetens overfladeforhold var meget lig Venus.

© Shutterstock

Kepler-186f -

I 2014 blev en exoplanet på størrelse med Jorden ved navn Kepler-186f opdaget i kredsløb om en rød dværgstjerne i den beboelige zone. Astronomer forsøger stadig at afgøre, om planeten kan understøtte liv.

© Shutterstock

Proxima Centauri b -

Den tætteste exoplanet på Jorden er Proxima Centauri b, der kredser om den nærmeste stjerne til Solen, som ligger ca. fire lysår væk. Men selvom den befinder sig i Guldlok-zonen, er forskerne ikke sikre på, om den har en atmosfære.

© Shutterstock

Andre vigtige kriterier -

Selvom en planets beboelige zone og atmosfære er vigtige for at finde ud af, om den eventuelt kan rumme liv, er det ikke det eneste, der tæller. Planeterne skal også opfylde en række andre kriterier som bl.a. flydende vand.

© Shutterstock

Mars -

Mars er den eneste anden planet i vores solsystem, der befinder sig i den beboelige zone. Men det er kun i kun i lavlandet at planeten har det rette atmosfæriske tryk, og indtil videre er det ikke blevet bekræftet, om der er flydende vand på Mars eller ej.

© Shutterstock

Kan tørre planeter huse liv? -

Teoretisk set kan der potentielt findes oaser med vand på tørre planeter. Det betyder, at de kan kredse tættere på en stjerne og dermed udenfor den traditionelle Guldlok-zone.

© Shutterstock

Havplaneter -

En teori foreslår, at Jordens oceaner blev dannet, da isobjekter ramte planeten og smeltede. Måske findes der andre planeter med lignende oceaner.

© Shutterstock

Måner -

Naturlige satellitter omkring planeter, altså måner, kan også potentielt være beboelige. Men de skal befinde sig inden for deres moderplanets Guldlok-zone og kredse langt nok væk til ikke at blive vulkanske infernos som Jupiters måne Io.

© Shutterstock

Europa -

Man mener at Jupiters fjerde største måne Europa muligvis har et ocean under overfladen, hvilket betyder, at den potentielt kunne huse liv.

© Shutterstock

Magnetiske felter -

Jordens magnetfelt er et godt eksempel på et andet vigtigt kriterium for liv. Det beskytter nemlig overfladen mod stråling og kosmiske stråler. Andre planeter skal altså have et lignende magnetisk felt for at understøtte avancerede livsformer.

© Shutterstock

Solens tvilling -

Indtil videre har astronomer ikke fundet nogen stjerne, der matcher Solen perfekt – et fænomen kaldet en soltvilling. Det gør det sværere for forskerne at finde liv, der ligner det liv, vi kender her på Jorden.

© Shutterstock

Udenjordisk liv -

Men hvilke typer af liv kan vi så forvente at finde derude? De fleste er enige om, at kulstofbaseret liv er den mest sandsynlige form for liv uden for Jorden.

© Shutterstock

Er kulstof afgørende? -

Mange forskere kritiserer dog idéen om, at alt liv skal være baseret på kulstof. Hypotesen er, at rumvæsner kan være sammensat af helt andre elementer, der gør dem i stand til at overleve på steder, som er ubeboelige for os mennesker.

© Getty Images

Titan -

Saturns største måne Titan har søer af kulbrinter, der potentielt kan understøtte en eller anden form for liv. Titan er det eneste andet objekt i rummet, man indtil videre kender til, der har flydende materiale på overfladen.

© Shutterstock

Er vi unikke eller bare de første? -

Fysikeren Enrico Fermi (1901-1954) havde en teori om, at vi endnu ikke har mødt liv uden for Jorden, fordi intelligent liv enten er sjældent eller stadig er i sin spæde begyndelse i universet.

© Getty Images

Er festen er forbi? -

Andre fysikere mener, at vi er for sent på den. Eller sagt med andre ord, at intelligent liv muligvis døde for længe siden, og at universet er for stort til, at vi kan finde deres rester.

© Shutterstock

Det store filter -

Mange antropologer og astronomer mener dog, at menneskeheden er alene i universet på grund af "Det Store Filter". Ifølge denne teori er der så mange usandsynlige ting, der skal gå op i en højere enhed, for at intelligent liv kan opstå, at det er usandsynligt, at det sker mere end én gang.

© Shutterstock

Zoo-hypotesen -

Andre forskere mener, at rumvæsner eksisterer, men at de undgår os for at lade vores primitive civilisation udvikle sig uden indblanding. Uanset hvad, så er universet kæmpestort, så hvorfor skulle vi være alene?

Kilder: (National Geographic) (NASA) (Astronomy.com) (Earth How) (Harvard John A. Paulson School of Engineering and Applied Sciences )

© Getty Images