© Shutterstock

Farlig sygdom -

I 2015 døde 6,2 millioner mennesker af slagtilfælde ifølge WHO. Slagtilfælde ligger på nummer to i organisationens undersøgelse af top 10 dødsårsager på verdensplan og overgås kun af iskæmisk hjertesygdom.

© Shutterstock

Hvad er et slagtilfælde? -

Ifølge WHO sker et slagtilfælde, når nogle hjerneceller pludselig dør på grund af iltmangel. Det sker, når blodtilførslen til hjernen går tabt ved blokering eller brud på en arterie i hjernen.

© iStock

Hurtig respons -

Når det kommer til at opdage slagtilfælde og få hjælp, gælder det, at jo hurtigere, jo bedre. Dette skyldes, at øjeblikkelig behandling kan gøre forskellen mellem liv og død eller betyde en fuldstændig bedring i stedet for et langvarigt handicap.

© iStock

Diagnose -

For at identificere symptomerne på et slagtilfælde anbefales det, at man husker på stræk-snak-smil: Nedsat eller manglende kraft i en arm eller ben, usammenhængende sprog og svaghed eller asymmetri i den ene side af ansigtet. Hvis du kan nikke ja til et af disse symptomer, bør du foretage et nødopkald med det samme. De fleste tilfælde af slagtilfælde kan kun identificeres med denne test.

© Shutterstock

Ansigt - Start med at observere, om den ene side af ansigtet er faldet sammen. Bed personen om at smile. Er personens smil ujævnt eller ulige?

© iStock

Arme - Føler personen svaghed i armene? Bed personen om at løfte begge arme. Er den ene af dem lavere end den anden, eller kan personen ikke løfte en af sine arme?

© iStock

Tale - Bed personen om at sige en simpel sætning. Har personen svært ved at tale? Vrøvler personen, når han eller hun taler?

© iStock

Tid - Hvis en person har et af disse symptomer, skal du - selvom symptomet forsvinder igen - ringe til en alarmcentral og fortælle dem, at det kan være et slagtilfælde. Der vil blive sendt hjælp med det samme.

© iStock

Nødsituation - Tid er af yderste vigtighed, og der skal hurtigst muligt anmodes om hjælp, selvom du ikke er sikker på, om symptomerne er et slagtilfælde.

© iStock

Beskriv symptomerne - Når du ringer til en alarmcentral, skal du rapportere symptomerne til telefonoperatøren.

© iStock

Andre tegn - Der kan optræde andre symptomer separat eller i kombination med de førnævnte symptomer.

© iStock

Desorientering -

Føler personen sig pludselig forvirret, har svært ved at tale eller forstå, hvad du siger?

© Shutterstock

Følelsesløshed i kroppen - Andre symptomer, der kan opstå, er pludselig følelsesløshed eller svaghed i ansigt, arm eller ben. Især på den ene side af kroppen.

© iStock

Hvordan er synet? -

Oplever personen uventede problemer i det ene eller begge øjne?

© Shutterstock

Svimmelhed - Gangbesvær, svimmelhed, tab af balance eller koordination kan være andre symptomer på et slagtilfælde.

© iStock

Hovedpine - Oplever personen en meget svær hovedpine uden nogen åbenbar årsag?

© iStock

Typer af slagtilfælde - Der findes to variationer af slagtilfælde: iskæmisk slagtilfælde og hjerneblødning.

© iStock

Iskæmisk slagtilfælde - Dette er den mest almindelige type slagtilfælde, der påvirker omkring 80% af patienterne. Denne variation af slagtilfælde er forårsaget af mangel på blodforsyning til hjernen.

© iStock

En anden slags iskæmisk slagtilfælde - Inden for denne variant af slagtilfælde findes der også transitorisk cerebral iskæmi (TCI), som er karakteriseret ved en forbigående tilstopning i et af blodkarrene.

© iStock

Risikofaktorer for iskæmisk slagtilfælde - Nogle former for adfærd og kliniske tilstande kan bidrage til denne type slagtilfælde, herunder højt blodtryk, fedme, højt kolesteroltal, familiehistorik med hjertesygdomme eller diabetes, alkoholmisbrug og rygning.

© iStock

Hjerneblødning - Denne type slagtilfælde er den mindst almindelige. Det opstår, når der er et brud på et blodkar inde i en persons kranium.

© iStock

Årsager til hjerneblødning -

Hovedårsagen til denne type slagtilfælde er hypertension, som svækker hjernearterier, hvilket gør dem mere sårbare over for bristning.

© Shutterstock

Risikofaktorer for hjerneblødning - Risikofaktorer omfatter fedme, alkoholmisbrug, rygning, stress og en stillesiddende livsstil.

© iStock

De mest ramte grupper - Tilfælde af slagtilfælde er mere almindelige hos voksne over 65 år.

© iStock

De mest ramte grupper - Graviditet og brug af præventionsmidler kan øge risikoen for sygdommen hos kvinder.

© iStock

Diagnose - Ved den kliniske undersøgelse vil en læge stille spørgsmål til patientens symptomer og kontrollere, om de er vedvarende. Lægen vil også gerne vide om patienten tager nogen som helst form for medicin, samt eventuel familiehistorik med hjertesygdomme og slagtilfælde.

© iStock

Lægeundersøgelse - Lægen vil undersøge nogle tegn såsom blodtryk og hjertefrekvens. Lægen kan også finde på at undersøge patientens øjne.

© iStock

Andre undersøgelser - Ud fra en blodprøve er det muligt at tjekke blodets størkningstid samt niveauet af sukker, der er til stede i den, og om de kemiske komponenter i blodet er ude af balance.

© iStock

Andre undersøgelser - Din læge kan bede dig om at få lavet en MR-scanning og en CT-scanning.

© iStock

Andre undersøgelser - Et angiografi af hjernen viser hjerne- og halsarterierne og gør det muligt at detektere enhver form for forandring. Med en ultralyd af halspulsåren er det muligt at tjekke inde i arterierne for ophobning af fedtaflejringer, og om blodgennemstrømningen er normal eller ej.

© iStock

Ekkokardiografi - Med denne undersøgelse kan lægen se detaljerede billeder af hjertet. Undersøgelsen viser, om der er nogen blodpropper, der kan have flyttet sig til hjernen og forårsaget et slagtilfælde.

© iStock

Behandling af iskæmisk slagtilfælde - Akut medicinsk hjælp øger chancen for overlevelse og kan reducere eventuelle yderligere komplikationer. Afhængigt af tilfældet kan lægen injicere medicin direkte ind i hjernen eller udføre et kirurgisk indgreb.

© iStock

Behandling af hjerneblødning - Nødproceduren består af brug af medicin til at sænke det intrakraniele tryk og blodtryk samt for at forhindre vasospasme og krampeanfald. Lægen kan også udføre en operation for at reparere blodkarrene.

© iStock

Komplikationer, der skal følges - Et slagtilfælde kan medføre midlertidige eller permanente komplikationer, som vil afhænge af dets intensitet, og hvor længe hjernen har undværet ilt. Den gode nyhed er, at nogle følgevirkninger kan forsvinde ved hjælp af genopretnings- og rehabiliteringsprogrammer.

© iStock

Lammelse eller bevægelsestab - En del af kroppen kan blive lammet efter et slagtilfælde. De mest berørte muskler er normalt musklerne i ansigtet og armene.

© iStock

Besvær med at tale eller synke -

Et slagtilfælde kan også forårsage skader på musklerne omkring mund og svælg.

© Shutterstock

Hukommelse - Mange mennesker, der har fået et slagtilfælde, ender med at miste noget hukommelse eller har svært ved at tænke. I nogle tilfælde klager patienter over smerte, følelsesløshed eller andre mærkelige fornemmelser i de områder af kroppen, der er berørt af sygdommen.

© iStock

Adfærdsændringer - Nogle patienter bliver socialt tilbagetrukket, ofte fordi de bliver afhængige af andre mennesker til simple daglige opgaver, såsom at drikke et glas vand. Slagtilfælde er en af de førende årsager til demens og depression.

© iStock

Dyb venetrombose (DVT) -

Personer, der rammes af slagtilfælde, er også mere tilbøjelige til at lide af trombose i fremtiden. Dette er, når der dannes en blodprop i benet. Det rammer normalt mennesker, der har mistet deres bevægelser.

© Shutterstock

Restitution og rehabilitering -

Mennesker, der har overlevet et slagtilfælde, har brug for støtte og langvarig behandling, herunder fysioterapi, ergoterapi, taleterapi og psykoterapi.

© iStock