© Shutterstock

Hvad er gastritis? -

Gastritis er en betændelse i mavesækkens slimhinde. Når immunsystemet registrerer en trussel mod denne slimhinde, udløser det en inflammatorisk reaktion.

© Shutterstock

Former for gastritis: Akut gastritis -

Der findes forskellige typer gastritis, hvoraf den ene opstår pludseligt, og dens varighed er midlertidig. Dette kaldes akut gastritis.

© Shutterstock

Former for gastritis: Kronisk gastritis -

Ved kronisk gastritis er tilstanden til stede over en længere periode. Symptomerne viser sig muligvis ikke hele tiden, og det er normalt forbundet med andre kroniske tilstande.

© Shutterstock

Former for gastritis: Erosiv -

Ud over varigheden kan gastritis også være erosiv eller ikke-erosiv. I tilfælde af erosiv gastritis efterlades mavesækkens slimhinde med skader, herunder mavesår.

© Shutterstock

Former for gastritis: Ikke-erosiv -

I tilfælde af ikke-erosiv gastritis bliver mavesækkens slimhinde ikke beskadiget som sådan, men der er rødme og irritation til stede. I tilfælde af atrofisk gastritis bliver mavesækkens slimhinde tyndere som følge af betændelsen.

© Shutterstock

Andre former for gastritis -

Tilstanden opkaldes i flere tilfælde efter den bagvedliggende årsag. Nogle eksempler omfatter alkohol-induceret gastritis, autoimmun gastritis, lægemiddel-induceret gastritis, infektiøs gastritis, stress-induceret gastritis og eosinofil gastritis.

© Shutterstock

Tegn og symptomer -

Nogle gange er der ikke mærkbare symptomer, men de udvikler sig senere, efterhånden som tilstanden forværres. I tilfælde af akut gastritis er symptomerne dog meget hurtige til at manifestere sig. De mest almindelige symptomer omfatter mavesmerter, oppustethed, fordøjelsesbesvær, appetitløshed, hikke, kvalme og opkastning.

© Shutterstock

Årsager -

Gastritis kan være forårsaget af flere ting, herunder infektioner, kemikalier, sygdomme og livsstilsvalg. Lad os tage et kig på de mest almindelige årsager.

© Shutterstock

Årsager -

Alkohol- og tobaksforbrug samt overforbrug af NSAID'er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler), såsom aspirin og ibuprofen, er blandt hovedårsagerne til gastritis.

© Shutterstock

Årsager -

Bakterielle og virale infektioner (f.eks. maveinfluenza eller H. pylori-bakterier) er blandt ​​hovedsynderne, når det kommer til akut gastritis.

© Shutterstock

Årsager -

Autoimmune sygdomme kan også udløse gastritis. Inflammatoriske tilstande som cøliaki, Crohns sygdom eller sarkoidose kan være årsager til gastritis.

© Shutterstock

Årsager -

Andre mulige årsager til gastritis omfatter kemoterapi og strålebehandling, galderefluks og psykisk stress.

© Shutterstock

Diagnose: Blodprøver -

Ud over en fysisk undersøgelse og gennemgang af patientens sygehistorie kan lægen ordinere en række tests, herunder blodprøver, for at screene for anæmi og infektioner.

© Shutterstock

Diagnose: Billeddiagnostiske test -

For at diagnosticere gastritis tager man normalt røntgenbilleder af den øvre gastrointestinale kanal, så man kan opdage sår og skader på maven.

© Shutterstock

Diagnose: Endoskopi -

En øvre endoskopi er nogle gange påkrævet for at diagnosticere gastritis, og i nogle tilfælde udføres en biopsi af mavesækkens slimhinde på samme tid.

© Shutterstock

Diagnose: Test for H. pylori -

En test for H. pylori-bakterien kan også udføres. En pusteprøve udføres nogle gange, som involverer at sluge urea og derefter trække vejret i en pose. For høje niveauer af kuldioxid vil indikere tilstedeværelsen af ​​en bakteriel infektion.

© Shutterstock

Behandling -

Behandlingen af gastritis vil afhænge af årsagen. Ved alkohol eller lægemidler såsom NSAID anbefales et ophør (under lægeligt tilsyn).

© Shutterstock

Behandling: Syreneutraliserende midler -

Der er dog enkelte behandlinger, der er nyttige til at håndtere tilstanden. Én af dem er brugen af ​​syreneutraliserende midler. Disse kan købes i håndkøb og hjælper med at neutralisere overskydende syre i maven.

© Shutterstock

Behandling: H2-blokkere og protonpumpehæmmere -

Histamin-blokkere (H2) hjælper med at reducere mængden af ​​syre produceret af maven, hvilket kan være nyttigt, når man har at gøre med en betændt maveslimhinde. Protonpumpehæmmere, som virker på en lignende måde, bruges også til behandling af gastritis.

© Shutterstock

Behandling: Midler mod mavebesvær -

Midler mod mavebesvær er særligt nyttige, når der er skader på maveslimhinden. Disse beskytter maven mod syre og enzymer, så skaderne kan heles.

© Shutterstock

Andre behandlinger -

I tilfælde af en bakteriel infektion (dvs. H. pylori) ordineres antibiotika. Læger kan også anbefale medicin mod kvalme, hvis man er ramt af det.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Mavesår -

Der kan opstå en række komplikationer fra gastritis, og en af disse er mavesår. Disse sår kan bløde og forårsage smerter i maven.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Hul på mavesækken -

Et fremskredent mavesår kan perforere mavesækkens væg, hvilket kan føre til bughindebetændelse, som er en betændelse i bughulen.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Tarmobstruktion -

Langvarig betændelse kan føre til, at der dannes arvæv fra mavesårene. Dette kan gradvist blokere åbningen mellem maven og tarmen, hvilket kan forårsage smerte, kvalme og endda opkastning.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Anæmi -

Blødende mavesår, H. pylori-infektion og autoimmun gastritis kan alle forstyrre absorptionen af vitamin B12, hvilket kan føre til perniciøs anæmi.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Atrofisk gastritis -

Atrofisk gastritis opstår, når mavesækkens slimhinde begynder at forsvinde. Dette påvirker optagelsen af ​​næringsstoffer og kan føre til mangel på disse.

© Shutterstock

Mulige komplikationer: Atrofisk gastritis -

Atrofisk gastritis kan også føre til aklorhydri eller hypoklorhydri, som er, når maven ikke formår at lave nok af specifikke mavesyrer, hvilket også hindrer optagelsen af ​​næringsstoffer. Denne type gastritis kan føre til mavekræft.

© Shutterstock

Forebyggelse -

Den eneste måde at forhindre gastritis på er ved at opretholde god hygiejne for at forhindre infektioner og begrænse forbruget af alkohol og fødevarer, der kan irritere mavesækkens slimhinde.

© Shutterstock

Forebyggelse -

At håndtere sit stressniveau, undgå rygning og minimere brugen af ​​NSAID'er er også en god måde at hjælpe med at forhindre gastritis.

Kilder: (Cleveland Clinic) (WebMD) (Mayo Clinic)

© Shutterstock